Ballerup

VELKOMMEN TIL IVÆRKSÆTTERSIDERNE FOR BALLERUP KOMMUNE

Her finder du de iværksættertilbud, du kan gøre brug af, hvis du ønsker at etablere dig som iværksætter i Ballerup Kommune.

Ballerup kan udover sin centrale placering med kun 16 km til København også prale med at være hjemsted for rigtig mange store både offentlige og private virksomheder. For iværksættere er der faktisk et super godt udvalg af lokaler i kommunens mange kontorfællesskaber.

Et eksempel på en af de mange uddannelses- og forskningsinsitutioner, der har til huse i Ballerup Kommune er her DTU Ballerup Campus.

Foto: Thomas Hjort Jensen, DTU

Hvis du sætter kryds i “Gem Ballerup som min favorit”, skal du ikke bruge tid på at finde kommunen på listen næste gang. 

1.Iværksætterrådgivning i Ballerup kommune

Disclaimer… Denne side er ikke etableret af Ballerup Kommune. Fejl eller mangler kan derfor alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk. Kontakt os venligst, hvis du opdager noget der mangler eller andre fejl.

Iværksætterrådgivning i Ballerup Kommune

Business Ballerup

Business Ballerup tilbyder et besøg i din virksomhed. Et besøg varer omkring 45 minutter og består typisk af:

  • Præsenation af virksomheden
  • Dialog om behov, vilkår og udfordringer ved at drive virksomhed i Ballerup (dialogen er naturligvis fortrolig)
  • Relevante erhvervsservicetilbud for virksomheden

Se mere om Business Ballerup.

 
Erhvervshus Hovedstaden

Som iværksætter i Ballerup Kommune kan du hente hjælp hos Erhvervshus Hovedstaden. Erhvervshus Hovedstaden tilbyder rådgivning til alle iværksættere i hele Region Hovedstaden. Du får her en sparringspartner, der giver dig kvalificeret og målrettet sparring på din virksomheds vækstpotentiale.

Deres konsulenter er uvildige, professionelle og målretter virksomhedes vækstplan efter din virksomheds behov og muligheder.

Erhvervshus Hovedstaden tilbyder iværksætterhjælp og vejledning til virksomheder fra 0-3 år samt før startere.

Der tilbydes Iværksætterintroer, som er en tre-fire timers workshop om basal forretningsudvikling, valg af virksomhedsform, grundlæggende salg og markedsføring etc. Disse vil løbende blive afholdt i hele hovedstadsregionen.

Men forbered dig gerne godt inden starten. Du kan bl.a. med fordel læse Startinfo’s IværksætterGuide, så du er lidt forberedt.

Er du herefter klar til at gå videre, kan du kontakte Erhvervshus Hovedstadens Hotline på telefon 30 10 81 15 i tidsrummet 09.30 – 12.30 på alle hverdage. Du kan også sende en mail med spørgsmål til Ivaerksaetter@ehhs.dk.

Erhvervshuset tilbyder også 1:1 vejledningsforløb til dig, som har et cvr-nummer, et klart pitch, samt indledende markedserfaring. De individuelle vejledninger bruges ikke længere til afklaring af grundlæggende spørgsmål omkring moms, skat, virksomhedsform etc.

{{nyhed3}} 

 
IværksætterDanmark
Erhvervshusene er gået sammen om et nationalt program for iværksættere.  Erhvervshus Hovedstaden står i spidsen for programmet.

Tjek vores arrangementskalender for at finde de udbudte kurser. Der udbydes både online forløb og events med fysiskfremmøde, typisk afholdt i København.

HIP Hovedstadens Iværksætterprogram lukker

Du har måske tidligere hørt om iværksætterprogrammet HIP og om workshops mv.? Det program et udløbet nu og erstattet af Iværksætter Danmark.

Iværksættermiljøer, kontorhoteller og øvrige lokaler i Ballerup

World Trade Center Ballerup

World Trade Center Ballerup

Borupvang 3, 2750 Ballerup

Tlf. 88 77 60 00, wtcballerup@wtcballerup.dk
link

World Trade Center Ballerup er et moderne Business Center med plads til både mindre og større virksomheder. Du vil blive en del af et internt og internationalt netværk med mere end 300 World Trade Centre fordelt i mere end 90 lande. Så du kan møde nye samarbejdspartnere og nye kunder både i og uden for Danmark.

Hos World Trade Center Ballerup kan du leje lejemål i alle størrelser, der matcher netop dine behov. Hvad enten du har brug for en arbejdsplads i et delt kontor, dit eget kontor eller du ønsker at indrette din helt egen afdeling, har du mulighed for dette hos World Trade Center Ballerup.

 
Eget kontor
Du kan leje dit eget kontor, hvor du kan lukke døren, når behovet er der, samtidig med at du får alle fordelene ved at bo i et stort og fleksibelt kontorhotel. Du får adgang 24/7 til fuldt møblerede kontorer. Du får din dagligdag i et internationalt kontorhus, hvor du bliver nabo med 110 andre virksomheder, som du deler husets mange fællesarealer og -faciliteter med.

Eget kontor koster 2.800 kr./mdr. pr. arbejdsplads.

De mindste kontorer er til tre personer, hvilket betyder, at du skal betale for minimum tre arbejdspladser.

 
Delt kontor
Med en kontorplads i et delt kontor får du en professionel arbejdsplads i et dynamisk miljø, hvor du sidder sammen med andre, der er en del af kontorfællesskabet. Du kommer altså til at sidde side om side med iværksættere og mindre virksomhed, så der er rig mulighed for netværk og sparring. Du får adgang 24/7 til en møbleret arbejdsplads og husets mange faciliteter.

Prisen på en arbejdsplads ligger mellem 2.000 og 2.800 kr./mdr. pr. arbejdsplads.

Som lejer hos World Trade Center Ballerup får du adgang til en lang række faciliteter:

  • Adgang til ejendommen 24/7
  • Bemandet reception i dagtimerne
  • Posthåndtering
  • Møbleret kontorplads
  • Vand, varme og el
  • Rengøring
  • WIFI
  • Alarm og videoovervågning
  • Gratis mødelokaler
  • Adgang til restaurant med mulighed for frokostordning
  • Mulighed for take-home-dinner
  • Adgang til fitness center samt bade- og omklædningsfaciliteter
  • Adgang til café- og loungeområde i stueetagen
  • Gratis parkeringspladser til medarbejdere og gæster

Du får desuden adgang til WTC Healthcare Center, hvor der tilbydes en bred vifte af behandling – eksempelvis tandlæge, kiropraktor, fodterapi, stresscoach og et stort fitness center.

Du kan besøge World Trade Center Ballerups hjemmeside her!

The Camp

The Camp
Klausdalsbrovej 601, 2750 Ballerup

Tlf. 22 61 62 86,  bg@thecamp.io
link

The Camp er et co-working Space i Ballerup, hvor der er plads til dig og 200 andre iværksættere. The Camp er skabt af Tryg Forsikring i samarbejde med Talent Garden Rainmaking, som er en af Europas ledende iværksætter facilitatorer.

Hos The Camp får du arbejdsplads med en smuk udsigt og gode faciliteter. Der er en masse sociale og professionelle arrangementer, hvor netværk og sparring er i højsædet.

En arbejdsplads koster 2.200 kr./mdr. for din egen faste plads. Hertil pålægges der et gebyr på 125 kr./mdr.

I prisen er brugen af mødelokaler, køkken, kaffe og te, print og special tilbud til netop dig indenfor cloud service og forsikring.

Du har også mulighed for tilkøbe frokost i Trygs kantine, som koster 71 kr. pr. dag eller 1197 kr. pr. måned.

Du kan læse meget mere om The Camp på hjemmesiden her!

Regus Ballerup

Regus Ballerup

Lautruphøj 1-3, 2750 Ballerup

Tlf. 32 70 33 18
link

Regus har kontorer i hele Danmark. I Ballerup Kommune finder du et kontorhotel i Lautrup Erhvervspark, som har Danmark største koncentration af forsknings- og high-tech virksomheder. Du kan faktisk betragte Ballerup som Danmarks svar på Silicon Valley, hvor udvikling og samarbejde er i højsædet.

Kontorhotellet i Ballerup tilbyder 24-timers adgang og ligger tæt på offentlig transport samt vejnet ind til København og motorvej, som forbinder Ballerup med Jylland, Tyskland og Sverige.

Som lejer hos Regus får du:

  • Receptionist til at tage imod dine gæster
  • Fælleskøkken med te- og kaffefaciliteter
  • Business lounge og mindre pauseområde
  • Alle forbrugsomkostninger er inkluderet
  • Rengøring og vedligeholdelse af kontor
  • Adgang til printer, scanner og kopimaskine

Du kan kontakte Regus for at høre mere om priser.

Du kan læse meget mere om Regus i Ballerup her!

The Energy Hub

The Energy Hub,

Lautruphøj 5-7, 2750 Ballerup

Tlf.  31 67 21 44,  nikolai@treystamanagement.comlink

The Energy Hub er et flot indrettet kontorfællesskab i Ballerup Kommune tæt på København.

Det er muligt at leje enkeltmands kontorer samt større kontorer med plads til mere end 20 medarbejdere. 

Priserne oplyses ikke på hjemmesiden.

Der er mulighed for at benytte flere tilbud, hvoraf følgende kan nævnes: 

  • Møbelpakke: Skabe, Borde, lamper, stole.
  • Salto adgangssystem med 24/7 adgang.
  • Elektronisk reception og velkomstskærm med SMS og e-mail ping, samt logo og guide.
  • Gratis fælles mødelokaler (4 stk.) – online booking. Forplejning kan bookes via systemet og også serveres på kontorerne i kantine åbningstiderne.
  • Fællesarrangementer/fredagsbar månedligt.
  • Ad libitum forbrug: kaffe, te, vand etc.
  • IT – både trådløst og i tråd CAT6. 1000 GB fiber i hele bygningen.
  • Rengøring etc.
  • Frokost er 75 DKK/person og ad libitum mad og drikke (inkl. frugt og dessert). Morgenmad er omkring 30 DKK/person
  • Gratis parkering udendørs med mulighed for leje af indendørs parkering i egen p-kælder.

Hjemmeside: https://www.theenergyhub.dk/

Ballerup Kommune og andre myndigheder

Der er nogle kommunale forskelle, når det kommer til parkering, affaldsregulativer, bevillinger, byggesagsbehandlinger og meget mere. Hvis der er noget, du er i tvivl om, er Erhvervshus Hovedstaden et godt sted at starte. De kan hjælpe dig med dine spørgsmål eller henvise dig til den rette forvaltning. 

Måske skal du søge tilladelse til din virksomhed på Ballerup Rådhus
Foto af Ballerup Rådhus. Venligst udlånt af Ballerup Kommune

 
Virksomhed drevet fra egen bolig
Du kan etablere virksomhed fra egen bolig, hvis du driver et liberalt erhverv. Eksempler på liberale erhverv er advokat, klinik, frisør, dagpleje, revisor, tegnestue eller lignende. Vi anbefaler, at du lige tager en snak med din kommune om deres forståelse – blot for at være på den sikre side. Virksomheder er nemlig før kommet i klemme på grund af forskellige forståelser af de liberale erhverv. 

Kravet til at du må drive erhverv i egen bolig er desuden: 

  • Du skal selv bo i boligen, du driver erhverv fra 
  • Der må ikke være ansatte i virksomheden 
  • Virksomheden må ikke være til gene for området 
  • Parkering skal foregå på egen grund 

Du må som udgangspunkt ikke drive erhverv i egen bolig, hvis du bor til leje i et boligselskab. Hvis du bor til leje på anden vis, skal du have tilladelse fra din udlejer. 

Tag en snak med din revisor eller en skatterådgiver, da der kan være nogle ændrede skattemæssige forhold, når du driver erhverv fra egen bolig.

 
Virksomhed i lejede lokaler
Hvis du vil leje eller købe eksisterende erhvervslokaler, kan du se en oversigt over ledige lokaler i Ballerup her!

Hvis du ændrer anvendelsen af lokalerne, skal du søge om byggetilladelse – også selvom du ikke skal bygge. Hvis du for eksempel ændrer cafélokaler til butik, kræver dette byggetilladelse. Du søger byggetilladelse ved Byg og Miljø. 

 
Vil du bygge egne lokaler?
Hvis du selv vil bygge lokaler, skal du altid søge om byggetilladelse. På må ikke påbegynde byggeriet uden at have en byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø. Du kan læse meget mere om byggetilladelse, og hvad din ansøgning skal indeholde her!

Ballerup Kommune har afskaffet gebyret i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Derfor er det gratis at søge om byggetilladelse i Ballerup Kommune. 

Vær opmærksom på, at der er lokal- og kommuneplaner, der kan have betydning for dit byggeri. Tag derfor et kig på disse, når du planlægger at bygge. 

Du kan se hvilke erhvervsgrunde, der er til salg her

{{nyhed2}}

 
Alkoholbevilling i Ballerup Kommune
Hvis du vil servere stærke drikke – herunder øl og vin – til dine kunder, skal du have en alkoholbevilling. Du må ikke servere alkohol uden at have denne alkoholbevilling. For at søge om alkoholbevilling skal du være fyldt 21 år, men hvis du har en uddannelse indenfor hotel- og restaurationsbranchen, skal du blot være fyldt 18 år. 

Du søger om alkoholbevilling ved Københavns Vestegns Politi. Du finder ansøgningsblanketten her!

Hvis du vil holde enkeltstående arrangementer, hvor der serveres stærke drikke til kunderne, skal du søge om lejlighedstilladelse. 

 
Serveringsvirksomhed
Hvis du vil servere udendørs i din virksomhed, skal du søge om tilladelse. Tilladelsen er personlig og vurderes ud fra placering, antal siddepladser og hensynet til omgivelserne. Du søger om udendørsservering via VIRK.dk.

Arrangementer og events for iværksættere i Ballerup Kommune

Er du elev eller studerende i Ballerup Kommue?

Siderne om “iværksættertilbud”, som en del af undervisningen til elever og studerende i Ballerup Kommune, er under opdatering.

Vi opdaterer hele landet, men der er altså 98 kommuner og det ta’r tid!

{{nyhed1}}

 
Er du elev i Folkeskole eller Friskole?
Som elev i Folkeskolen er der faktik muligheder for at fordybe dig i iværksætteri og innovation, men du skal nok lige selv prikke din lærer på skulderen og henvise til mulighederne. Men det er sjovt og spændende og iøvrigt lærerigt, så giv det et forsøg. Måske får du “ja”…

Det samme gælder i øvrigt også for elever, der går i Friskole eller på privatskole. Tilbudene er de samme.

 
Edision Opfinderkonkurrence (Fonden for Entreprenørskab)
Hvis du er elev i en folkeskole eller friskole i Ballerup kommune, kan din klasse overveje at deltage i Opfinderkonkurrencen Edison. Edison er en landsdækkende opfinder-konkurrence, hvor elever i 6. og 7. klasse er målgruppen.  

Det kan helt sikkert anbefales, at I overvejer at deltage på jeres skole.

Nogle voksne tvivler på at 6. og 7. klasses elever kan “opfinde” noget eller få nytænkende idéer. Men det kan de faktisk. Det er ganske vist ikke mange nye patenter, som resultat af konkurrencerne rundt i landet. Men pyt med patenterne!

Konkurrencen fører til glade og videbegærlige elever. Og eleverne udfordrer ofte traditionel tankegang på en ny og ofte et kreativ måde. Det vigtigste er ikke “opfindelsen”, men forløbet, tankegangen og samarbejdet i gruppen er det, der virkelgt tæller.  

Se mere om EDISON Opfinderkonkurrence her! 


 
Company Programme (Fonden for Entreprenørskab)
I Company Programme deltager hvert år mere end 4.000 elever på danske ungdomsuddannelser.

Der er tale om et program, der udfordrer og styrker elevernes kompetencer til at tænke nyt og løse problemer. Forløbet træner eleverne i at udvikle gode ideer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.

Undervejs i forløbet har elevholdene mulighed for at deltage i regionale og nationale konkurrencer, hvor de præsenterer deres idéer overfor lokale erhvervsfolk, som optræder som dommere. Det er helt sikkert med til at løfte niveauet, at man får erhvervslivet på banen på denne måde.

Programmet giver elverne nogle nye færdigheder, gør dem handlekraftige og gør dem i stand til at se muligheder og uudnyttede potentialer. Programmet sætter fagligheden og kreativiteten i spil og booster elevernes omverdensforståelse og troen på, at de kan selv. Kompetencer, der fremadrettet er med til at skabe succesfulde iværksættere og attraktive medarbejdere.

Læs mere om Company Programme på fonden for Entreprenørskabs hjemmeside her!


{{fonden_for_entreprenoerskab}}

Fonden har en afdeling for Hovedstaden, som du kan se kontaktinfo på her:

Regionsleder i Hovedstaden, Dennis Christensen
Tlf: 2228 7139, dennisshik@ffe-ye.dk

Og Link til FFE’s regionale hjemmeside er her!

Kapital til start og vækst i Ballerup Kommune

Langt de fleste almindelige iværksættere får deres finansiering på plads via en kassekredit og et etableringslån i en bank eller en sparekasse. Men for nogle kan det give menig at søge lidt bredere.

Fx er Vækstfonden en mulighed for nogle, også hvis du bliver mødt med krav om kaution i banken… 

Se i øvrigt vores Mini Finansierings Guide for Iværksættere her! (åbnes på ny side)

Nedenfor har vi oplistet nogle af dine muligheder som iværksætter i Ballerup Kommune:

——————–
SMV digital
SMV digital er en tilskudsordning til selv meget små og nye virksomheder. Du kan få tilskud til at bruge en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at udvikle din virksomhed digitalt. Der er 2 typer puljer en på 25.000 kr. og en på 100.000 kr. For at få de 25.000 kr. skal du ha’ CVR og være i drift med mindst 2 ansatte. Her er der krav om, at du udover at bruge tilskud til rådgivningen også deltager i mindst 3 workshops. Søger du de 100.000 kr. er der krav om du mindst har 2. mio. kr. i omsætning.

Begge tilskud skal medfinansieres enten med kontanter eller ved at du registrerer dit timeforbrug på ordningen.

Kontakt Erhvervshus Hovedstaden for at høre nærmere.


{{nyhed3}} 

——————–
{{nyhed4}} 

Kontaktinfo for EIFO På Sjælland:

Strandvejen 104A, 2900 Hellerup

Sorø, Fulbyvej 15, 4180 Sorø
Tlf. 35 29 86 00, mail kontakt@eifo.dk 

Hjemmeside: https://eifo.dk/ 

——————–
GRE­A­TER CO­PEN­HA­GEN EU OF­FI­CE (STORKØBENHAVNS EU KONTOR)
I Region Sjælland og Region Hovedstaden kan man som iværksætter og virksomhed gratis få hjælp af Greater Copenhagen EU office.

Man kan få hjælp til at identificere den rette EU-pulje, finde internationale partnere og komme godt i gang med en EU-ansøgning. Typiske EU-finansierede projekter handler om at udvikle en prototype eller gøre en prototype færdig til markedet.

Læs mere og find kontaktinfo på hjemmesiden her!


 
Investorkapital fra en Business Angel

[link](https://danban.org/ansoeg-om-funding/)

Har du et projekt med stort potentiale og måske tilsvarende risiko, som kræver mange penge for at blive realiseret? Så kan det være meget svært at finansiere det på traditionel vis via banken.

Der for kan en investor, som man ofte kalder en Business Angel, måske være løsningen.

Der er findes et netværk af Business Angels i Danmark. Danish Business Angels, som ofte kaldes DANban i daglig tale, er et netværk af 200 investorer. Det fungerer på den måde, at man efter en indledende proces med sekretariatet, får mulighed for at præsentere sin iværksættercase på et af de månedlige arrangementer i hhv. Aarhus og København.

Det skal naturligvis forberedes en del, men det kan du få hjælp til. Og på hjemmesiden er en meget grundig vejledning, så du bliver ikke bare kastet for ”løverne” uden forberedelse. Der investeres typisk mellem 500.000 kr. og 5. mio. kr. ofte som en pulje med flere investorer samlet.

Se mere om DANban på linket her: https://danban.org/ansoeg-om-funding/


Innovationsfonden

Innovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Men de kan også støtte perspektivrige iværksætteridéer, og det er ikke alle idéer, der behøver at være fantastike nyopfindelser, der lægger verdensmarkedet ned.

Så tjek det. Måske kan din nye virksomhed komme med i puljen.

Innovationsfonden har mange tilbud men de mest oplagte for iværksættere er programmet Innobooster, som du kan læse om på linket her! 

Innovationsfonden har kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Nedenfor kan du se en video om Innobooster, så bliv klogere på både vilkår, regler og selve  ansøgningsprocessen hos Innovationsfonden:

Sociale medier, gode links mv. i Ballerup Kommune

Ballerup Kommune:

Hjemmeside: https://ballerup.dk/

Facebook: https://www.facebook.com/ballerupkommune

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/ballerup-kommune/

Erhvervshus Hovedstaden

Hjemmeside: https://ehhs.dk/ 

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/erhvervshus-hovedstaden/

 
Startinfo.dk’s IværksætterGuide
IværksætterGuide FØR start

IværksætterGuide UNDER start

IværksætterGuide EFTER start

 
BizzUp Magasinet:
Hjemmeside: https://www.bizzup.dk/ 

Facebook: https://www.facebook.com/BizzUpDK/

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/bizz-up/

Instagram: https://www.instagram.com/bizzupdk/