Billund

VELKOMMEN TIL IVÆRKSÆTTERSIDEN FOR BILLUND KOMMUNE

Billund kommune har meget at byde på, når det drejer som om iværksætteri. Der er gode rådgivningstilbud, netværksaktiviteter og fysiske iværksættermiljøer, hvor man som iværksætter kan leje en plads eller kontor.

Dansk Byggeri har iøvrigt for ikke længe siden kåret Billund Kommune til at være Danmarks bedste erhvervskommune. Adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri udtaler i den forbindelse:

” Billund er en mønsterkommune at drive virksomhed i. Her lytter man til de ønsker og ideer, virksomhederne har. Der bliver holdt igen med afgifter for erhvervslivet og sagsbehandlingen af byggesager er gratis. Alt sammen noget som andre kommuner bør lære af”.

Og så har Billund lige åbnet et nyt kaldet GROW. GROW ønsker at tilbyde iværksættere optimale vilkår for udvikling af deres idéer. Du kan se mere om mijøet på siden her om iværksættermiljøer og kontorfællesskaber i Billund Kommune.

Lego og Legoland fylder naturligvis en del i Billund Kommune, Men kommunen rummer også rigtig gode tilbud til iværksættere.

I menuen til venstre kan du se, hvilke informationer du kan finde om det at være iværksætter i Billund. Vi kan ikke garantere, at alt er der, men vi arbejder løbende på at gøre det sådan, du kan finde alle informationer samlet på vores side. 

Hvis du sætter kryds i “Gem Billund som min favorit”, skal du ikke bruge tid på at finde kommunen på listen næste gang.

1.Iværksætterrådgivning i Billund kommune

Disclaimer… Denne side er ikke oprettet af Billund ErhvervsFremme eller Billund Kommune. Fejl og mangler kan alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk. Kontakt os venligst, hvis du opdager noget, der mangler eller andre fejl.

Iværksætterrådgivning i Billund Kommune


Start med iværksætterhjælp fra Billund ErhvervsFremme
Billund Erhverv tilbyder gratis rådgivning til alle, der ønsker at starte egen virksomhed i Billund Kommune. De står klar til at dele ud af deres erfaringer og kan guide dig gennem processen med at starte egen virksomhed. Rådgivningen tager udgangspunkt i dine udfordringer og problemstillinger med at blive selvstændig. De kan blandt andet hjælpe dig med gennemgang af koncept, forretningsplan og budgetter, udarbejdelse af køreplan og finde den helt rigtige specialrådgiver.

Du finder deres dedikerede iværksætterhjemmeside her!

Det kan være en rigtig god idé at få rådgivning i forbindelse med etableringen af ny virksomhed. Flere statistikker viser nemlig, at iværksættere, der har fået rådgivning i forbindelse med opstarten af egen virksomhed, har bedre chancer for succes end iværksættere, der ikke har fået rådgivning. Så gør brug af tilbuddet!

Du kan gennem Billund ErhvervsFremme også få specialistrådgivning indenfor blandt andet jura, salg, markedsføring, management, ledelse, revision og regnskab.

Kontakt Billund Erhverv (GrowStartUp) på tlf. 20 12 31 33 og hør mere om dine muligheder for rådgivning.

Iøvrigt bør du overveje at melde dig ind i Billund Erhverv. Det giver et godt netværk blandt kommunens øvrige erhvervsliv og så er det faktisk gratis for iværksættere første år. Læs mere om medlemskab her!


{{nyhed3}}

Iværksætterkursus: Iværksætteri i praksis
Alle iværksættere i kommunerne i Trekantområdet har mulighed for at deltage i iværksætterkurset “Iværksætteri i praksis”. Her bliver du klædt godt på til et liv som iværksætter. Uddannelsen foregår over syv aftener, hvor du arbejder med din egen forretningsplan og får feedback fra underviserne og ikke mindst de andre deltagere.

Erfaring viser, at succesraten er højere blandt iværksættere, der har deltaget i et iværksætterkursus i forbindelse med opstarten af egen virksomhed. Derfor er det en rigtig god idé at deltage, da du bliver klædt på til et liv som iværksætter.

Uddannelse er tilrettelagt af Udviklingscenter Syd, Erhvervsakademi Lillebælt og Trekantområdet Danmark. Undervisningen giver 10 ECTS point og er derfor på akademi-niveau. Derfor kan du også vælge at afslutte kurset med en eksamen, hvor du afprøver din forretningsplan.

Det koster 1.000 kr. at deltage, hvilket inkluderer bogen “iværksætteri i praksis”.

Kurset bliver afholdt normalt afholdt i Haderslev, Vejle eller Kolding.

Find det næste iværksætterkursus her

Erhvervshus Sydjylland
Som iværksætter i Billund Kommune kan du få supplerende sparring og rådgivning hos Erhvervshus Sydjylland. Fordelen ved dette er, at de ofte er meget specialiseret i netop din branche. I fællesskab med en af deres rådgivere skaber i et overblik over dine vækstmuligheder.

Erhvervshus Sydjylland har kontor i Vojens.

Du kan kontakte Erhvervshuset på tlf. 70 23 55 15, hvis du vil vide mere om deres sparring og de programmer, som de tilbyder. Du kan desuden besøge deres hjemmeside her!

Iværksættermiljøer, kontorhoteller og øvrige lokaler i Billund Kommune

GROW StartUp

GROW StartUp

Kløvermarken 35, 7190 Billund

Tlf. 20 12 31 33, mhw@billunderhverv.dk
link

GROW er et nyt iværksættermiljø i Billund kommune, og som navnet antyder er der fokus på vækst – din vækst. Har du gå-på-mod og er klar til at give den gas. står GROW StartUp klar med kaffe og opsmøgede ærmer – og sammen udarbejdes et individuelt programforløb for dig og din virksomhed. 

Du får adgang til en række relevante events og forløb – og mulighed for at dele dine udfordringer, bekymringer og sejre med andre dygtige iværksættere.

Udover sparring og vejledning bliver du en del af et omfattende erhvervsnetværk, som bl.a. inkluderer specialister, lokale virksomhedsledere, mentorer og investorer.

Som iværksætter i GROW får du gratis medlemskab af Billund ErhvervsFremme (det lokale erhvervskontor).

Der er følgende lejemuligheder:

Plug and Play

  • Adgang til arbejdsstation
  • Håndholdt accelerationsprogram
  • Sparring og rådgivning
  • Events og kurser
  • Adgang til stort erhvervsnetværk Kr. 750,- md. + moms
    Space to grow
  • Din egen faste plads (adgang 24/7)
  • Sparring og rådgivning
  • Håndholdt accelerationsprogram
  • Events og kurser
  • Adgang til stort erhvervsnetværk Kr. 1.250,- md + moms
    Hjemmeside: https://www.growstartup.dk.

Billund Kommune og andre myndigheder

Hvad skal du søge tilladelse til som iværksætter i Billund Kommune?

Det er ikke sikkert du behøver at søge tilladelse til noget som helst. Men måske skal du… Det kommer helt an på hvad du planlægger at etablere. 

Nedenfor har vi beskrevet nogle af de forhold, der kan gøre du skal i kontakt med kommunen. Og er du i tvivl så kontakt hellere kommunen en gang for meget end en gang for lidt!

Billund Erhvervsfremme kan helt sikkert hjælpe dig.

Virksomhed drevet fra egen bolig

Mange iværksættere finder det attraktivt at drive virksomhed fra hjemmet. Det kan du også sagtens, hvis du driver et liberalt erhverv. De liberale erhverv er kontorvirksomheder som eksempelvis advokat, revisor, konsulent og lignende. Det er også tilladt at drive frisørvirksomhed fra hjemmet. Uanset hvad, er der nogle regler, der skal overholdes i forbindelse med at drive erhverv fra hjemmet: 

–      Du skal selv bo i boligen, som du driver virksomhed fra

–      Der må ikke være ansatte i din virksomhed 

–      Virksomheden må ikke være til gene for området 

–      Parkering skal foregå på egen grund

Der kan dog være forskellige opfattelser af de liberale erhverv, hvorfor det er en rigtig god idé at du lige tager en snak med din kommune om deres opfattelse. Virksomheder er før kommet i klemme og er tvangsflyttet eller lukket. 

Hvis du bor til leje, kan der være andre regler gældende for dig. Tag derfor en snak med din udlejer.

Det er også en god idé at tage en snak med din revisor eller en skatterådgiver. Der kan nemlig være ændrede skattemæssige forhold, når du vælger at drive virksomhed fra din egen bolig.

Virksomhed i lejede lokaler

Du kan også vælge at leje eller købe eksisterende erhvervslokaler til at drive virksomhed i. Du skal huske, at du skal søge om byggetilladelse, hvis du vælger at ændre lokalernes anvendelse. Det vil altså sige, hvis du for eksempel ændrer cafélokaler til butikslokaler, skal du have byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø.

Vil du bygge egne lokaler?

Du skal altid søge om byggetilladelse, hvis du vil bygge lokaler til din virksomhed. Du må ikke begynde at bygge, før du har fået byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø. 

Det kan være kompliceret at søge om byggetilladelse. Derfor tilbyder Billund Kommune vejledning inden byggetilladelsen gives, så du kan få besvaret dine eventuelle spørgsmål. Kommunen må dog kun vejlede og ikke rådgive. 

Behandlingen af byggesager i Billund Kommune er gebyrfri. 

Du kan se hvilke erhvervsgrunde, der er til salg i Billund Kommune lige her

{{nyhed2}}

Hvordan får man alkoholbevilling i Billund?

Hvis du vil servere alkohol, skal du have en alkoholbevilling. Du må ikke servere alkohol uden at have en alkoholbevilling. Der er flere krav til dig, der søger om alkoholbevilling. Du skal blandt andet være fyldt 25 år, men hvis du har en uddannelse indenfor hotel- eller restaurantionsbranchen, skal du være fyldt 23 år. 

Du søger alkoholbevilling hos Sydøstjyllands Politi. Du finder ansøgningsblanketten her!

Hvis du skal holde enkelte arrangementer, hvor der serveres alkohol, skal du have lejlighedstilladelse.

Serveringsvirksomhed

Hvis du vil starte serveringsvirksomhed i Billund Kommune, kan du med stor fordel læse kommunens Bevillingsstrategi lige her! Du kan blandt andet blive endnu klogere på alkoholbevilling, men du kan også lære noget om udvidet åbningstider. 

Den almindelige lukketid i Billund Kommune er kl. 02.00, men du kan søge om tilladelse til at holde åbent mellem kl. 02 og 05.

Offentlige udbud

Du kan se alle Billunds udbud lige her!

Arrangementer og events for iværksættere i Billund Kommune

Er du elev eller studerende i Billund Kommune?

{{nyhed1}} 

 
Er du elev i Folkeskole eller Friskole?
Som elev i Folkeskolen er der faktik muligheder for at fordybe dig i iværksætteri og innovation, men du skal nok lige selv prikke din lærer på skulderen og henvise til mulighederne. Men det er sjovt og spændende og iøvrigt lærerigt, så giv det et forsøg. Måske får du “ja”…

Det samme gælder i øvrigt også for elever, der går i Friskole eller på privatskole. Tilbudene er de samme.

 
Edision Opfinderkonkurrence (Fonden for Entreprenørskab)
Hvis du er elev i en folkeskole eller friskole i Billund, kan din klasse overveje at deltage i Opfinderkonkurrencen Edison. Edison er en landsdækkende opfinder-konkurrence, hvor elever i 6. og 7. klasse er målgruppen.  

Det kan helt sikkert anbefales, at I overvejer at deltage på jeres skole.

Nogle voksne tvivler på at 6. og 7. klasses elever kan “opfinde” noget eller få nytænkende idéer. Men det kan de faktisk. Det er ganske vist ikke mange nye patenter, som resultat af konkurrencerne rundt i landet. Men pyt med patenterne!

Konkurrencen fører til glade og videbegærlige elever. Og eleverne udfordrer ofte traditionel tankegang på en ny og ofte et kreativ måde. Det vigtigste er ikke “opfindelsen”, men forløbet, tankegangen og samarbejdet i gruppen er det, der virkelgt tæller.  

Se mere om EDISON Opfinderkonkurrence her! 


 
Company Programme (Fonden for Entreprenørskab)
I Company Programme deltager hvert år mere end 4.000 elever på danske ungdomsuddannelser.

Der er tale om et program, der udfordrer og styrker elevernes kompetencer til at tænke nyt og løse problemer. Forløbet træner eleverne i at udvikle gode ideer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.

Undervejs i forløbet har elevholdene mulighed for at deltage i regionale og nationale konkurrencer, hvor de præsenterer deres idéer overfor lokale erhvervsfolk, som optræder som dommere. Det er helt sikkert med til at løfte niveauet, at man får erhvervslivet på banen på denne måde.

Programmet giver elverne nogle nye færdigheder, gør dem handlekraftige og gør dem i stand til at se muligheder og uudnyttede potentialer. Programmet sætter fagligheden og kreativiteten i spil og booster elevernes omverdensforståelse og troen på, at de kan selv. Kompetencer, der fremadrettet er med til at skabe succesfulde iværksættere og attraktive medarbejdere.

Læs mere om Company Programme på fonden for Entreprenørskabs hjemmeside her!


{{fonden_for_entreprenoerskab}}

Fonden for Entreprenørskab har enafdelingen i Region Syddanmark. Se kontaktinfo her:

Regionsleder i Syddanmark, Mikkel Jensen

Tlf. 30 58 04 08, mail Mikjen@ffe-ye.dk

Kapital til start og vækst i Billund

For de fleste almindelige iværksættere består finansiering af en kassekredit og et etableringslån i en bank eller en sparekasse. Men for nogle kan det give menig at søge lidt bredere.

Fx er Vækstkaution fra EIFO en mulighed for nogle, også hvis du bliver mødt med krav om kaution i banken… 

Se i øvrigt vores Mini Finansierings Guide for Iværksættere her! (åbnes på ny side)

Nedenfor har vi oplistet nogle af dine muligheder som iværksætter i Billund Kommune:


SMV digital
SMV digital er en tilskudsordning til selv meget små og nye virksomheder. Du kan få tilskud til at bruge en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at udvikle din virksomhed digitalt. Der er 2 typer puljer en på 25.000 kr. og en på 100.000 kr. For at få de 25.000 kr. skal du ha’ CVR og være i drift med mindst 2 ansatte. Her er der krav om, at du udover at bruge tilskud til rådgivningen også deltager i mindst 3 workshops. Søger du de 100.000 kr. er der krav om du mindst har 2. mio. kr. i omsætning.

Begge tilskud skal medfinansieres enten med kontanter eller ved at du registrerer dit timeforbrug på ordningen.

Kontakt Billund ErhvervsFremme eller Erhvervshus Sydjylland for at høre nærmere.


{{nyhed3}} 


{{nyhed4}} 

Kontaktinfo for EIFO i Syddanmark:

Kontor: Vojens, Billundvej 3, 6500 Vojens

Tlf. 35 29 86 00, mail kontakt@eifo.dk 

Hjemmeside: https://eifo.dk/ 


Investorkapital fra en Business Angel

[link](https://danban.org/ansoeg-om-funding/)

Har du et projekt med stort potentiale og måske tilsvarende risiko, som kræver mange penge for at blive realiseret? Så kan det være meget svært at finansiere det på traditionel vis via banken.

Der for kan en investor, som man ofte kalder en Business Angel, måske være løsningen.

Der er findes et netværk af Business Angels i Danmark. Danish Business Angels, som ofte kaldes DANban i daglig tale, er et netværk af 200 investorer. Det fungerer på den måde, at man efter en indledende proces med sekretariatet, får mulighed for at præsentere sin iværksættercase på et af de månedlige arrangementer i hhv. Aarhus og København.

Det skal naturligvis forberedes en del, men det kan du få hjælp til. Og på hjemmesiden er en meget grundig vejledning, så du bliver ikke bare kastet for ”løverne” uden forberedelse. Der investeres typisk mellem 500.000 kr. og 5. mio. kr. ofte som en pulje med flere investorer samlet.

Se mere om DANban på linket her: https://danban.org/ansoeg-om-funding/


Innovationsfonden

Innovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Men de kan også støtte perspektivrige iværksætteridéer, og det er ikke alle idéer, der behøver at være fantastike nyopfindelser, der lægger verdensmarkedet ned.

Så tjek det. Måske kan din nye virksomhed komme med i puljen.

Innovationsfonden har mange tilbud men de mest oplagte for iværksættere er programmet Innobooster, som du kan læse om på linket her! 

Innovationsfonden har kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Nedenfor kan du se en video om Innobooster, så bliv klogere på både vilkår, regler og selve  ansøgningsprocessen hos Innovationsfonden:

Billund: Sociale medier, gode links mv. i Billund

Vi har forsøgt at samle gode og nyttige hjemmesider til iværksættere i Billund kommune samt sider på sociale medier fra de forskellige aktører. Og nej vi linker ikke til Lego :-) 

 
Billund Kommune
Hjemmeside: https://billund.dk/

Facebook: https://www.facebook.com/billundkommune/
Billund Erhverv
Hjemmeside: http://www.billunderhverv.dk/

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/billund-erhvervsfremme/

Facebook: https://www.facebook.com/BillundErhverv

 
GROW StartUp (iværksættermiljø)
Hjemmeside: https://www.growstartup.dk/   

 
Startinfo.dk’s IværksætterGuide
IværksætterGuide FØR start

IværksætterGuide UNDER start

IværksætterGuide EFTER start

 
Erhvervshus Sydjylland
Hjemmeside: https://ehsyd.dk 

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/erhvervshussydjylland/

 
BizzUp Magasinet:
Hjemmeside: https://www.bizzup.dk/ 

Facebook: https://www.facebook.com/BizzUpDK/

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/bizz-up/

Instagram: https://www.instagram.com/bizzupdk/