Bornholm

VELKOMMEN TIL IVÆRKSÆTTERSIDEN FOR BORNHOLM

Ønsker du at etablere din egen virksomhed på Bornholm? Her på siderne kan du finde de relevante iværksættertilbud, du har til rådighed. 

Bornholm har rigtig mange tilbud til iværksættere. Og så er de seje de Bornholmske iværksættere: På Bornholm er næsten 80 procent af de nystartede virksomheder fortsat i drift fem år efter starten. Det er helt vildt høj, og næstene det dobbelte af det man ser på landsplan. 

Selvom Bornholm er kendt for sin turisme, har øen formået at diversificere sin økonomi og skabe muligheder for forskellige brancher. Landbrug, fiskeri, fødevareproduktion og håndværk er traditionelle erhverv, der stadig spiller en vigtig rolle på øen. Samtidig har Bornholm formået at tiltrække virksomheder inden for forskellige sektorer som energi, teknologi, design og kultur.

En af årsagerne til Bornholms succes som iværksætterdestination er dens unikke geografiske beliggenhed. Øen fungerer som en bro mellem Skandinavien og resten af Europa, hvilket giver virksomhederne en strategisk fordel. Derudover har Bornholm en stærk infrastruktur, herunder havnefaciliteter og lufthavn, der let forbinder øen med omverdenen. 

Bornholm har også etableret sig som en grøn ø og en pioner inden for bæredygtig udvikling. Øen har investeret i vedvarende energikilder som vind og sol, og flere virksomheder på øen arbejder aktivt med grøn teknologi og bæredygtige løsninger. Dette fokus på bæredygtighed har tiltrukket både investorer og iværksættere, der ønsker at være en del af den grønne omstilling.

Et andet træk ved Bornholm er dets samarbejdskultur. Øen har et tæt netværk af virksomheder, organisationer og offentlige institutioner, der arbejder sammen om at skabe et gunstigt erhvervsklima. Initiativer som Bornholms Erhvervsråd og Bornholms Vækstforum hjælper med at støtte lokale virksomheder og iværksættere gennem rådgivning, finansiering og netværksmuligheder.

Bornholm har også etableret sig som et attraktivt sted for startups. Øen tilbyder en livlig iværksættermiljø, hvor nystartede virksomheder kan få adgang til mentorskab, kapital og forretningsudviklingsmuligheder. Desuden afholdes der regelmæssigt events og konferencer, der fremmer entreprenørskab og innovation på øen.

Selvom Bornholm er en mindre ø, har den formået at skabe et økonomisk miljø, der understøtter både traditionelle erhverv og moderne iværksætteri. Kombinationen af en gunstig beliggenhed,

Hvis du sætter kryds i “Gem Bornholm som min favorit”, så skal du ikke bruge tid på at finde øen på listen næste gang, du besøger Startinfo.dk.

1.Iværksætterrådgivning på Bornhom

Disclaimer… Denne side er ikke oprettet eller redigeret af Business Center Bornholm eller Bornholm Kommune. Fejl eller mangler kan alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk. Kontakt os venligst, hvis du opdager noget, der mangler eller andre fejl.

Bornholm #Rønne  #Nexø #Hasle  #Svaneke #Allinge #Sandvig #Gudhjem  #Aakirkeby #Østerlars

Iværksætterrådgivning i Bornholms Regionskommune

Business Center Bornholm hjælper iværksættere i gang!
Business Center Bornholm er din indgangsvinkel til rådgivning i Bornholm Kommune. Her kan du få gratis hjælp og sparring, der gør det lettere at starte et liv som iværksætter. Konsulenterne hos Business Center Bornholm hjælper dig med at få overblik over opstarten og giver dig sparring til konkrete opgaver. De kender de forhold og mulighed, du har på Bornholm.

Det kan være en stor fordel for dig at få hjælp og sparring i forbindelse med opstarten af din virksomhed. Flere statistikker viser, at iværksættere, der har modtaget rådgivning i forbindelse med opstarten af egen virksomhed, har en højere “overlevelsesrate” end iværksættere, der ikke har fået rådgivning. Derfor er det en rigtig god idé at tage imod tilbuddet om hjælp og sparring!

Du kan kontakte Business Center Bornholm på tlf. 56 92 99 99 eller book et møde her

Business Center afholder løbende arrangementer, der kan være relevante for dig som iværksætter. Du kan blandt andet deltage i deres Start-Up Café, hvor du får introduktion til en række emner, der er relevante for din nystartet virksomhed.

Du kan finde oversigt over arrangementer for iværksættere på Bornholm her!


IværksætterDanmark – også på Bornholm

IværksætterDanmark er et nationalt projekt, hvor du også kan være med fra Bornholm. Nogle af arrangementerne er fysiske. og holdes fx i København eller andre steder i landet, men der er faktisk mange online arrangementer, webinarer mv. 

IværksætterDanmark kan tilbyde dig inspiration, viden og konkrete værktøjer, så du udvikle din forretningsidé.

Tjek arrangementskalenderen her, vi opdaterer alle online arrangementer og fysiske arrangementer på Bornholm på siden.

Iværksætterpuljen få op til 25.000 kr. i tilskud

Iværksætterpuljen kan du som ret nyetableret iværksætter bruge til at skaffe dig ny viden, der kan løfte din forretning. 

Hvilke kompetencer mangler du, for at din iværksættervirksomhed kan blive en succes? Har du brug for viden om salg, digital markedsføring, ledelse, økonomi eller i værktøjer til forretningsudvikling?

Iværksætterpuljen understøtter iværksætteres udvikling og vækst – og det er faktisk meget enkelt: Find et kursus eller en udbyder af et forløb eller et konsulentfirma, og bliver du godkendt dækkes op til 80 pct. af regningen. Du kan dog max. få 25.000 kr. i tilskud. 

Læs mere om Iværksætterpuljen!


Erhvervshus Hovedstaden[link](https://ehhs.dk/)

Som iværksætter på Bornholm kan du desuden hente hjælp hos Erhvervshus Hovedstaden. Erhvervshus Hovedstaden tilbyder rådgivning til alle iværksættere i Region Hovedstaden, herunder også Bornholm. Du får her en sparringspartner, der giver dig kvalificeret og målrettet sparring på din virksomheds vækstpotentiale.

Derfor vil din iværksætterkonsulent hos Iværksætterhuset også henvise dig til Erhvervshus Hovedstaden, hvis I sammen vurderer, at du har brug for mere specialiseret rådgivning. Deres konsulenter er uvildige, professionelle og målretter virksomhedens vækstplan efter din virksomheds behov og muligheder.

Du kan kontakte Erhvervshus Hovedstaden på tlf. 30 10 80 80 eller se deres hjemmeside her!

Iværksættermiljøer, kontorhoteller og øvrige lokaler på Bornholm

Møbelfabrikken

Møbelfabrikken

Gl. Rønnevej 17A, 3730 Nexø

Tlf. 70 22 08 98, info@moebelfabrikk01.dk
link

Møbelfabrikken er et kontorfællesskab, hvor iværksætteri, kreativitet og bæredygtige projekter er i centrum. Møbelfabrikken ønsker at skabe de bedste betingelser for dig og din virksomheds muligheder for udvikling. Her finder du flere dynamiske og kreative miljøer, hvor der netværkes og sparres på tværs af faglige grænser og virksomheder.

Du har mulighed for at leje en arbejdsplads i et af Møbelfabrikkens kontormiljøer, men du kan også leje dit eget kontor.

Arbejdsplads i Kontormiljø

Hos Møbelfabrikken finder du to kontormiljøer – Kontorklubben og Hemsen. Her kan du både leje en fast plads, en flyverplads og en plads på dagsbasis.

En fast plads koster 1.895 kr./mdr.

En flyverplads koster 995 kr./mdr.

En plads på dagsbasis koster 100 kr./dag

Priserne er inklusiv:

  • Skrivebord og stol
  • Internet
  • Køkken
  • Forbrug af el/varme/vand
  • Brug af mødelokaler

Eget kontor

Du har også mulighed for at leje dit eget kontor, hvis du har brug for en lukket dør. Hos Møbelfabrikken finder du kontorer i mange forskellige størrelser, så du kan finde netop det, der passer til dit behov.

Prisen på eget kontor afhænger af kontorets størrelse. Du kan se hvilke kontorer, der er ledige her! http://www.møbelfabrikken.dk/arbejdsplads

Priserne for et eget kontor inkluderer:

  • Skrivebord og stol
  • Internet
  • Køkken
  • Forbrug af el/varme/vand
  • Brug af mødelokaler

Du kan læse meget mere om Møbelfabrikken på hjemmesiden her!

Det Røde Pakhus

Det Røde Pakhus

Snellemark 30, 3700 Rønne

Tlf. 26 22 09 12

I hjertet af Rønne finder du Det Røde Pakhus, som er et hyggeligt kontorfællesskab med en attraktiv placering. Her kommer du til at sidde side og side med andre iværksættere og små virksomheder, hvor du har mulighed for at udvide dit netværk og sparre med ligesindede. Så du hos Det Røde Pakhus finder du både nye “kollegaer”, mens du samtidig har mulighed for at fordybe dig i dit arbejde.

Du har hos Det Røde Pakhus mulighed for at leje en fast kontorplads og en kontorplads på dagsbasis.

Prisen på en fast kontorplads er 2.000 kr./mdr. Hvis du ønsker at leje to pladser, får du rabat, og prisen er derfor 3.600 kr./mdr for to pladser.

Fælles for de to løsninger er, at prisen inkluderer:

  • Kontorplads i et åbent kontormiljø med adgang døgnet rundt.
  • En speciallavet reol/rumdeler på hjul i birkefinér med masser af plads til dokumenter mm.
  • Køkken med køleskab, mikrobølgeovn og elkoger på hver etage.
  • Fri brug af mødelokaler. Der er et på hver etage.
  • Hyggelige loungeområder hvor man kan slappe af og nyde sin mad.
  • Café i stueplan hvor man kan nyde en kop kaffe, is og sund og økologisk mad.
  • Busholdeplads med forbindelse til hele øen lige uden for døren.

Du kan også leje en kontorplads på dagsbasis. Prisen for en kontorplads for dagsbasis er 200 kr./time.

Du kan besøge Det Røde Pakhus’ hjemmeside her!

Bornholms Regionskommune og andre myndigheder

Skal du søge tilladelse fra Bornholms Regions Kommune?

Normalt tænker man jo at det at stifte en ny virksomhed mest handler om CVR, SKAT og den slags og så er man i gang. 

Og det er jo rigtigt nok, men måske skal din virksomhed godkendes eller, der kan være enkelte ting du skal søge om tilladelse til. Listen nedenfor er ikke udtømmende, men det er de mest almindelige emner.

 
Virksomhed drevet fra egen bolig
Som iværksætter kan det være meget attraktivt at drive virksomhed fra hjemmet. I mange tilfælde kan det godt lade sig gøre. Det er nemlig sådan, at det er tilladt at drive virksomhed fra hjemmet, hvis man driver et liberalt erhverv. Liberale erhverv er kontorvirksomheder – eksempelvis revisor, advokat, konsulent og lignende. Det er også tilladt at drive frisørvirksomhed fra hjemmet. Der er dog nogle betingelser: 

  • Du skal selv bo i boligen, som du driver erhverv fra 
  • Du må ikke have ansatte i din virksomhed 
  • Virksomheden må ikke være til gene for området 
  • Parkering skal foregå på egen grund 

Du skal desuden være opmærksom på, hvor stor en del erhvervet udgør af hjemmet. Dette kan du også tage en snak med kommunen om, så du er sikker på, at du ikke kommer i klemme. Derudover kan det også være en rigtig god idé at snakke med kommunen om deres forståelse af de liberale erhverv. Vi har nemlig før set, at virksomheder er kommet i klemme på grund af forskellige forståelser. Så hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt. 

Der ligger desuden nogle lokalplaner, der kan være afgørende for, om du må drive erhverv i området – og hvilke typer af erhverv. Derfor kan det også være en fordel at tage et kig på disse! 

 
Virksomhed i lejede lokaler
Vil du leje eller købe eksisterende lokaler til at drive virksomhed i, skal du være opmærksom på, at du nogle gange skal søge om byggetilladelse – også selvom du slet ikke skal bygge. Det lyder måske underligt. Men det er nemlig sådan, at hvis ændrer lokalernes anvendelse, skal du søge om byggetilladelse.

Det vil altså sige, hvis du for eksempel ændrer cafélokaler til butikslokaler, kræver det byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø.  

Du kan iøvrigt se hvilke ejendomme, der er til salg på Bornholm her!  

Husk at der ligger nogle lokalplaner, der kan være afgørende for, om du må drive erhverv i området – og hvilke typer af erhverv. Derfor kan det være en fordel lige t kigge på disse, når du planlægger at leje eller købe lokaler.  

 
Vil du bygge dine egne lokaler?
Planlægger du at bygge egne lokaler til at drive virksomhed i, kræver det altid byggetilladelse. Du må ikke bygge uden at have en byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø. 

Når du planlægger at bygge, kan du med fordel kontakte BYG Kundecenter for at få et formøde. Her kan du gennemgå projektet sammen med de relevante myndigheder og få alle formalia omkring dit byggeri på plads. Det kan være rigtig smart at få et møde, inden du sender din ansøgning ind via Byg og Miljø. Der pålægges et gebyr i forbindelse med behandlingen af din byggesag. Byggesagsgebyret afregnes på timebasis. Derfor kan det være en rigtig god idé at have helt styr på din ansøgning, inden du sender den afsted. 

Du skal være opmærksom på lokalplanen, der kan være afgørende for dit byggeri. Dette kan du også få afklaring om, hvis du booker et formøde. 

Du kan se hvilke byggegrunde, der er til salg på Bornholm her

 
Skal man søge om skiltning på Bornholm?
Når du har fundet dine lokaler så skal dine kunder jo også gerne kunne finde dig. Hvis du driver en virksomhed, der er afhængig af kunderns fysiske fremmøde på din adresse er skiltning rigtigt vigtig.

Bornholms Regionskommune har opstillet nogel retningslinier for skiltning, og du kan ndenfor vælge mellem det der passer bedst på din situation:

1. Henvisningsskilte

  1. Skiltning i byområder
  2. Skiltning i landområderne

Du kan også læse bekendtgørelsen om skiltning på Retsinformation ved at følge linket her!

{{nyhed2}}
Alkoholbevilling på Bornholm
Hvis du starter serveringsvirksomhed, hvor der skal serveres stærke drikke – herunder også vin og øl – skal du have alkoholbevilling. For at få en alkoholbevilling skal du være fyldt 21 år, men hvis du har en uddannelse indenfor restaurationsbranchen, skal du blot være fyldt 18 år. 

Du søger om alkoholbevilling ved Bornholms bevillingsnævn via Politiets hjemmeside. Du finder ansøgningsblanketten her!

Hvis du skal holde enkelte arrangementer, hvor der serveres stærke drikke, skal du søge om lejlighedstilladelse. 

 
Serveringsvirksomhed
Hvis du starter serveringsvirksomhed, anbefaler vi, at du læser restaurationsplanen for Bornholms Kommune. Du finder restaurationsplanen her

Her kan du læse mere om alkoholbevilling, og hvad der tages højde for i behandlingen af din ansøgning. 

Desuden kan du læse mere om udvidet åbningstider. Åbningstiden på Bornholm er fra kl. 05.00 til 02.00. Hvis du ønsker at holde længere åbent, kan du søge om tilladelse ved bevillingsnævnet. 

Ønsker du at servere udendørs, kræver dette også tilladelse fra bevillingsnævnet. Dette kan du også læse meget mere om i restaurationsplanen!
Offentlige udbud på Bornholm
Kommunen er ikke “kun” myndighed, der stiller krav og vedtager regler. De er også en stor indkøber og driver mange insitutioner over hele øen. Og hertil købes store mængder varer og tjenesteydelser. Og hvem ved? Måske kan du blive leverandør til Bornholms Regionskommune. Læs mere her!

Arrangementer og events på Bornholm

Er du elev eller studerende på Bornholm?

{{nyhed1}} 

Siderne her om tilbud til skolelever og studerende på Bornholm, er under opdatering. Vend tilbage senere.

 
Er du elev i Folkeskole eller Friskole?
Som elev i Folkeskolen er der faktik muligheder for at fordybe dig i iværksætteri og innovation, men du skal nok lige selv prikke din lærer på skulderen og henvise til mulighederne. Men det er sjovt og spændende og iøvrigt lærerigt, så giv det et forsøg. Måske får du “ja”…

Det samme gælder i øvrigt også for elever, der går i Friskole eller på privatskole. Tilbudene er de samme.

 
Edision Opfinderkonkurrence
Er du elev i en folkeskole eller en friskole på Bornholm, kan du og din klasse også deltage i Edison-projektet, som er en landsdækkende opfinder-konkurrence.

Målgruppen er elever i 6. og 7. klasse og det kan klart anbefales at deltage. Man tror måske ikke 6. og 7. klasses elever kan “opfinde” noget eller få nytænkende idéer. Men det kan de faktisk.

Indrømmet!

Konkurrencen fører ikke til mange nye patenter, men det fører til glade videbegærlige elever. der udfordrer traditionel tankegang på en kreativ måde.

Se mere om EDISON Opfinderkonkurrence her! 


Company Programme (Fonden for Entreprenørskab)
I Company Programme deltager hvert år mere end 4.000 elever på danske ungdomsuddannelser.

Der er tale om et program, der udfordrer og styrker elevernes kompetencer til at tænke nyt og løse problemer. Forløbet træner eleverne i at udvikle gode ideer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.

Undervejs i forløbet har elevholdene mulighed for at deltage i regionale og nationale konkurrencer, hvor de præsenterer deres idéer overfor lokale erhvervsfolk, som optræder som dommere. Det er helt sikkert med til at løfte niveauet, at man får erhvervslivet på banen på denne måde.

Programmet giver eleverne nogle nye færdigheder, gør dem handlekraftige og gør dem i stand til at se muligheder og uudnyttede potentialer. Programmet sætter fagligheden og kreativiteten i spil og booster elevernes omverdensforståelse og troen på, at de kan selv. Kompetencer, der fremadrettet er med til at skabe succesfulde iværksættere og attraktive medarbejdere.

Læs mere om Company Programme på fonden for Entreprenørskabs hjemmeside her!


{{fonden_for_entreprenoerskab}}

Fonden har en afdeling på Bornholm, som du kan se kontaktinfo på her:

Regionsleder på Bornholm, Tau Rebecca Mikkelsen træffes på tlf, 3011 5835 eller mail taumik@ffe-ye.dk

Og Link til FFE’s regionale hjemmeside er her!

Kapital til start og vækst på Bornholm

De fleste Bornholmske iværksættere får deres opstart på plads via en kassekredit og et etableringslån i en bank eller en sparekasse. Den helt traditionelle finansiering står for langt den største del af iværksætteres kapitalfremskaffelse.

Deer er selvfølgelig enkelte, der har en opsparing, men langt de fleste har behov for at låne penge…

Der kan være enkelte andre muligheder til supplement for pengeinstitutternes finansiering. Disse muligheder kan du læse næremere om nedenfor.

Se i øvrigt vores Mini Finansieringsguide for Iværksættere her!


Bornholms Erhvervsfond

På Bornholm har man sin helt egen erhvervsfond, der 

“yder risikovillig kapital til nyinvesteringer i anlægsaktiver i forbindelse med oprettelse af en ny virksomhed, udvidelse af en eksisterende virksomhed, diversificering af en virksomheds produktion med nye produkter, eller grundlæggende ændring i en eksisterende virksomheds samlede produktionsproces”

Fonden har en aktuel rente på gunstige 3 %, der er ikke stiftelsesgebyr og der kan finansieres op til 50 % af dit lånebehov.

Se mere på hjemmesiden her: Bornholm Erhvervsfond!


LAG-midler:
LAG betyder egentlig Lokal Aktions Gruppe. Bornholm har sin egen LAG Gruppe, der administrerer nogle EU- og statslige midler, hvorved man har mulighed for at yde tilskud til forskellige projekter. Det er som iværksætter i Danmark meget sjældent man kan opnå direkte tilskud til anlægsudgifter. Men det kan faktisk lade sig gøre hos LAG.

LAG-Bornholm satser særligt på unge iværksættere.

Erhvervsudviklingsprojekter vil typisk kunne opnår et investeringsbidrag op til 30% af projektomkostningen. Men bestyrelsen for LAG-Bornholm har besluttet at unge iværksættere i en række tilfælde vil kunne opnå op til 40-50% i investeringsbidrag. 

Det er et helt fantastisk tilbud, som mange iværksættere i resten af landet må misunde!

Læs mere på hjemmesiden her!


 
SMV digital
SMV digital er en tilskudsordning til selv meget små og nye virksomheder. Du kan få tilskud til at bruge en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at udvikle din virksomhed digitalt. Der er 2 typer puljer en på 25.000 kr. og en på 100.000 kr. For at få de 25.000 kr. skal du ha’ CVR og være i drift med mindst 2 ansatte. Her er der krav om, at du udover at bruge tilskud til rådgivningen også deltager i mindst 3 workshops. Søger du de 100.000 kr. er der krav om du mindst har 2. mio. kr. i omsætning.

Begge tilskud skal medfinansieres enten med kontanter eller ved at du registrerer dit timeforbrug på ordningen.

Kontakt Erhvervshus Hovedstaden eller Bornholm Erhvervscenter for at høre nærmere.


{{nyhed3}}


{{nyhed4}}

Kontaktinfo for EIFO:

Strandvejen 104A, 2900 Hellerup

Sorø, Fulbyvej 15, 4180 Sorø
Tlf. 35 29 86 00, mail kontakt@eifo.dk

Hjemmeside: https://eifo.dk/ 

——————–
GRE­A­TER CO­PEN­HA­GEN EU OF­FI­CE (STORKØBENHAVNS EU KONTOR)
I Region Sjælland og Region Hovedstaden kan man som iværksætter og virksomhed gratis få hjælp af Greater Copenhagen EU office.

Man kan få hjælp til at identificere den rette EU-pulje, finde internationale partnere og komme godt i gang med en EU-ansøgning. Typiske EU-finansierede projekter handler om at udvikle en prototype eller gøre en prototype færdig til markedet.

Læs mere og find kontaktinfo på hjemmesiden her!


Investorkapital fra en Business Angel

[link](https://danban.org/ansoeg-om-funding/)

Har du et projekt med stort potentiale og måske tilsvarende risiko, som kræver mange penge for at blive realiseret? Så kan det være meget svært at finansiere det på traditionel vis via banken.

Der for kan en investor, som man ofte kalder en Business Angel, måske være løsningen. Der er findes et netværk af Business Angels i Danmark. Danish Business Angels, som ofte kaldes DANban i daglig tale, er et netværk af 200 investorer.

Det fungerer på den måde, at man efter en indledende proces med sekretariatet, får mulighed for at præsentere sin iværksættercase på et af de månedlige arrangementer i hhv. Aarhus og København. Det skal naturligvis forberedes en del, men det kan du få hjælp til. Og på hjemmesiden er en meget grundig vejledning, så du bliver ikke bare kastet for ”løverne” uden forberedelse.

Der investeres typisk mellem 500.000 kr. og 5. mio. kr. ofte som en pulje med flere investorer samlet. Se mere om DANban på linket her: https://danban.org/ansoeg-om-funding/ 


Innovationsfonden

Innovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Men de kan også støtte perspektivrige iværksætteridéer, og det er ikke alle idéer, der behøver at være fantastike nyopfindelser, der lægger verdensmarkedet ned.

Så tjek det. Måske kan din nye virksomhed komme med i puljen.

Innovationsfonden har mange tilbud men de mest oplagte for iværksættere er programmet Innobooster, som du kan læse om på linket her! 

Innovationsfonden har kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Nedenfor kan du se en video om Innobooster, så bliv klogere på både vilkår, regler og selve  ansøgningsprocessen hos Innovationsfonden:

Sociale medier, gode links mv. på Bornholm

Bornholms Regionskommune:
Hjemmeside: https://www.brk.dk/Sider/Forside.aspx

  
Business Center Bornholm
Hjemmeside: https://businesscenterbornholm.dk 

Facebook: https://www.facebook.com/BusinessCenterBornholm 

Du kan finde Business Center Bornholms arrangementer her!

 
Erhvervshus Hovedstaden
Hjemmeside: https://ehhs.dk/

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/erhvervshus-hovedstaden/ 

 
BizzUp:
Hjemmeside: https://www.bizzup.dk/ 

Facebook: https://www.facebook.com/BizzUpDK/

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/bizz-up/

Instagram: https://www.instagram.com/bizzupdk/

 
Startinfo.dk:
Forside: https://www.startinfo.dk  

IværksætterGuide: https://www.startinfo.dk/ivaerksaetterguide 
Forretningsplan: https://www.startinfo.dk/forretningsplan-for-ivaerksaettere