VELKOMMEN TIL IVÆRKSÆTTERSIDEN FOR BRØNDBY KOMMUNE
Her på siden finder du de iværksættertilbud, der er til dig, som ønsker at etablere egen virksomhed i Brøndby Kommune.
Når man siger Brøndby er det nok mest det super succesfulde blågule hold fra Vestegnen, man kommer til at tænke på.
Men Brøndby er mere end et godt foldbold. Det er også en kommune med tilbud til iværksættere, der kan blive en del af et hektisk byliv i StorKøbenhavn.
Vi har desværre ikke alle sider klar endnu, men vi arbejder benhårdt på det! Men tjek menuen ude til venstre, for nogle af siderne er allerede klar! Hvis du sætter kryds i “Gem Brøndby som min favorit”, skal du ikke bruge tid på at finde kommunen på listen næste gang.
1.Iværksætterrådgivning i Brøndby kommune
Disclaimer… Denne side er ikke oprettet af Brøndby Kommune. Fejl og mangler kan alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk. Kontakt os venligst, hvis du opdager noget, der mangler eller andre fejl.
Iværksætterrådgivning i Brøndby Kommune
Brøndby Kommune har desværre ingen lokal iværksætterservice
Mange kommuner men langt fra alle har et lokalt erhvervskontor eller erhvervsservice enhed. Det har man desværre ikke i Brøndby kommune. Men det bør ikke betyde ,at du skal fravælger rådgivning i forbindelse med start af egen virksomhed.
Dels har du mulighed for at benytte Erhvervshus Hovedstaden, selvom deres iværksætterkonsulenter er ret travlt optaget, og dels er der meget du kan gøre selv.
Læs vores IværksætterGuide her på Startinfo. Kontakt en revisor, et marketingfirma og en advokat, så du kan få styr på din økonomi, dine kunder og de juridiske konsekvenser af din opstart. Det koster lidt, men er ofte meget billigere end bare at sætte igang uden forberedelse.
Erhvervssammenslutningen
Erhvervssammenslutningen er et lokalt erhvervsnetværk i Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Albertslund kommuner. Der tilbydes netværk med mange andre erhvervsdrivende i de 4 kommuner og normalt cirka 20 arrangementer om året, hvor du kan få styrket din faglighed og møde de andre medlemmer. Et medlemskab i Erhvervssammenslutningen koster 2000 kr. om året. Læs mere her!
Erhvervshus Hovedstaden
[link](https://ehhs.dk/)
Som iværksætter i Brøndby Kommune kan du hente hjælp hos Erhvervshus Hovedstaden. Erhvervshus Hovedstaden tilbyder rådgivning til alle iværksættere i hele Region Hovedstaden.
Du får her en sparringspartner, der giver dig kvalificeret og målrettet sparring på din virksomheds vækstpotentiale. Deres konsulenter er uvildige, professionelle og målretter virksomhedes vækstplan efter din virksomheds behov og muligheder.
Erhvervshus Hovedstaden tilbyder iværksætterhjælp og vejledning til virksomheder fra 0-3 år samt før startere. Der tilbydes Iværksætterintroer, som er en tre-fire timers workshop om basal forretningsudvikling, valg af virksomhedsform, grundlæggende salg og markedsføring etc. Disse vil løbende blive afholdt i hele hovedstadsregionen. Men forbered dig gerne godt inden starten.
Er du herefter klar til at gå videre, kan du kontakte Erhvervshus Hovedstadens Hotline på telefon 30 10 81 15 i tidsrummet 09.30 – 12.30 på alle hverdage. Du kan også sende en mail med spørgsmål til Ivaerksaetter@ehhs.dk.
Erhvervshuset tilbyder også 1:1 vejledningsforløb til dig, som har et cvr-nummer, et klart pitch, samt indledende markedserfaring. De individuelle vejledninger bruges ikke længere til afklaring af grundlæggende spørgsmål omkring moms, skat, virksomhedsform etc.
IværksætterDanmark
Erhvervshusene er gået sammen om et nationalt program for iværksættere. Der er allerede mange workshops og kurser udbudt. Erhvervshus Hovedstaden står i spidsen for programmet.
Tjek vores arrangementskalender for at finde de udbudte kurser. Pt. er de fleste online forløb.
Iværksætterpuljen få op til 25.000 kr. i tilskud
Iværksætterpuljen kan du som ret nyetableret iværksætter bruge til at skaffe dig ny viden, der kan løfte din forretning.
Hvilke kompetencer mangler du, for at din iværksættervirksomhed kan blive en succes? Har du brug for viden om salg, digital markedsføring, ledelse, økonomi eller i værktøjer til forretningsudvikling?
Iværksætterpuljen understøtter iværksætteres udvikling og vækst – og det er faktisk meget enkelt: Find et kursus eller en udbyder af et forløb eller et konsulentfirma, og bliver du godkendt dækkes op til 80 pct. af regningen. Du kan dog max. få 25.000 kr. i tilskud.
Læs mere om Iværksætterpuljen!
HIP Hovedstadens Iværksætterprogram lukker
Du har måske tidligere hørt om iværksætterprogrammet HIP og om workshops mv.? Det program er udløbet nu og erstattet af det nye iværksætterprogram, som hedder Iværksætter Danmark.
Iværksættermiljøer, kontorhoteller og øvrige lokaler i Brøndby Kommune
SINO OFFICEHOTEL
SINO OFFICEHOTEL
Kirkebjerg Parkvej 12, 2605 Brøndby
Tlf. 43 24 59 00, info@sino.dk
link
SINO OFFICEHOTEL er et kontorhotel i Brøndby, hvor du kan finde et kontor til leje helt efter dine ønsker og behov. Som lejer i kontorhotellet får du mulighed for at opbygge dit netværk på tværs af kontorer. På den måde har du mulighed for at sparre og få nye samarbejdspartnere og “kolleger”.
Du har mulighed for at leje kontorer mellem 18 og 120 m2. Kontorerne er fordelt på to etager, hvor du også finder mødelokaler, loungeområder, køkken og toiletter. Du kan både leje fuldt møblerede kontorlokaler, men du har også mulighed for at medbringe dit eget interiør.
Som lejer hos kontorhotellet SINO OFFICEHOTEL får du blandt andet adgang til følgende faciliteter:
- Alarmsystem
- Bredbånd
- Eget firmaskilt
- IT-support
- Kantineordning
- Lager-/opbevaringsrum
- Mødelokaler
- Omklædning og brusebad
- Parkering
- Receptions- og postservice
- Rengøring
- Telefonpasning
Du kan besøge SINO OFFICEHOTELs hjemmeside her!
{{vaexthuset}}
Arrangementer og events for iværksættere i Brøndby Kommune
Er du elev eller studerende i Brøndby?
Vi ved godt at sport står højt på listen i Brøndby Kommunune… Men skulle du interesser dig for “iværksætteri”, som en del af din undervisning så tjek siden her!
Den er ikke færdig endnu, for vi opdaterer hele landet og der er altså 98 kommuner, så det ta’r lidt tid!
{{nyhed1}}
Er du elev i Folkeskole eller Friskole?
Som elev i Folkeskolen er der faktik muligheder for at fordybe dig i iværksætteri og innovation, men du skal nok lige selv prikke din lærer på skulderen og henvise til mulighederne. Men det er sjovt og spændende og iøvrigt lærerigt, så giv det et forsøg. Måske får du “ja”…
Det samme gælder i øvrigt også for elever, der går i Friskole eller på privatskole. Tilbudene er de samme.
Edision Opfinderkonkurrence (Fonden for Entreprenørskab)
Hvis du er elev i en folkeskole eller friskole i Brøndby, kan din klasse overveje at deltage i Opfinderkonkurrencen Edison. Edison er en landsdækkende opfinder-konkurrence, hvor elever i 6. og 7. klasse er målgruppen.
Det kan helt sikkert anbefales, at I overvejer at deltage på jeres skole.
Nogle voksne tvivler på at 6. og 7. klasses elever kan “opfinde” noget eller få nytænkende idéer. Men det kan de faktisk. Det er ganske vist ikke mange nye patenter, som resultat af konkurrencerne rundt i landet. Men pyt med patenterne!
Konkurrencen fører til glade og videbegærlige elever. Og eleverne udfordrer ofte traditionel tankegang på en ny og ofte et kreativ måde. Det vigtigste er ikke “opfindelsen”, men forløbet, tankegangen og samarbejdet i gruppen er det, der virkelgt tæller.
Se mere om EDISON Opfinderkonkurrence her!
Company Programme (Fonden for Entreprenørskab)
I Company Programme deltager hvert år mere end 4.000 elever på danske ungdomsuddannelser.
Der er tale om et program, der udfordrer og styrker elevernes kompetencer til at tænke nyt og løse problemer. Forløbet træner eleverne i at udvikle gode ideer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.
Undervejs i forløbet har elevholdene mulighed for at deltage i regionale og nationale konkurrencer, hvor de præsenterer deres idéer overfor lokale erhvervsfolk, som optræder som dommere. Det er helt sikkert med til at løfte niveauet, at man får erhvervslivet på banen på denne måde.
Programmet giver eleverne nogle nye færdigheder, gør dem handlekraftige og gør dem i stand til at se muligheder og uudnyttede potentialer. Programmet sætter fagligheden og kreativiteten i spil og booster elevernes omverdensforståelse og troen på, at de kan selv. Kompetencer, der fremadrettet er med til at skabe succesfulde iværksættere og attraktive medarbejdere.
Læs mere om Company Programme på fonden for Entreprenørskabs hjemmeside her!
{{fonden_for_entreprenoerskab}}
Fonden har en afdeling for Hovedstaden, som du kan se kontaktinfo på her:
Regionsleder i Hovedstaden, Dennis Christensen
Tlf: 2228 7139, dennisshik@ffe-ye.dk
Og Link til FFE’s regionale hjemmeside er her!
Kapital til start og vækst i Brøndby Kommune
Langt de fleste almindelige iværksættere får deres finansiering på plads via en kassekredit og et etableringslån i en bank eller en sparekasse. Men for nogle kan det give menig at søge lidt bredere.
Fx er Vækstfonden en mulighed for nogle, også hvis du bliver mødt med krav om kaution i banken…
Se i øvrigt vores Mini Finansierings Guide for Iværksættere her! (åbnes på ny side)
Nedenfor har vi oplistet nogle af dine muligheder som iværksætter i Brøndby Kommune.
Foto af kulturhus Brønden, venligst udlånt af Brøndby Kommune.
SMV digital
SMV digital er en tilskudsordning til selv meget små og nye virksomheder. Du kan få tilskud til at bruge en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at udvikle din virksomhed digitalt. Der er 2 typer puljer en på 25.000 kr. og en på 100.000 kr. For at få de 25.000 kr. skal du ha’ CVR og være i drift med mindst 2 ansatte. Her er der krav om, at du udover at bruge tilskud til rådgivningen også deltager i mindst 3 workshops. Søger du de 100.000 kr. er der krav om du mindst har 2. mio. kr. i omsætning.
Begge tilskud skal medfinansieres enten med kontanter eller ved at du registrerer dit timeforbrug på ordningen.
Kontakt Erhvervshus Hovedstaden for at høre nærmere.
——————–
{{nyhed3}}
{{nyhed4}}
Kontaktinfo for EIFO På Sjælland:
Strandvejen 104A, 2900 Hellerup
Sorø, Fulbyvej 15, 4180 Sorø
Tlf. 35 29 86 00, mail kontakt@eifo.dk
Hjemmeside: https://eifo.dk/
——————–
GREATER COPENHAGEN EU OFFICE (STORKØBENHAVNS EU KONTOR)
I Region Sjælland og Region Hovedstaden kan man som iværksætter og virksomhed gratis få hjælp af Greater Copenhagen EU office.
Man kan få hjælp til at identificere den rette EU-pulje, finde internationale partnere og komme godt i gang med en EU-ansøgning. Typiske EU-finansierede projekter handler om at udvikle en prototype eller gøre en prototype færdig til markedet.
Læs mere og find kontaktinfo på hjemmesiden her!
Investorkapital fra en Business Angel
[link](https://danban.org/ansoeg-om-funding/)
Har du et projekt med stort potentiale og måske tilsvarende risiko, som kræver mange penge for at blive realiseret? Så kan det være meget svært at finansiere det på traditionel vis via banken.
Der for kan en investor, som man ofte kalder en Business Angel, måske være løsningen.
Der er findes et netværk af Business Angels i Danmark. Danish Business Angels, som ofte kaldes DANban i daglig tale, er et netværk af 200 investorer. Det fungerer på den måde, at man efter en indledende proces med sekretariatet, får mulighed for at præsentere sin iværksættercase på et af de månedlige arrangementer i hhv. Aarhus og København.
Det skal naturligvis forberedes en del, men det kan du få hjælp til. Og på hjemmesiden er en meget grundig vejledning, så du bliver ikke bare kastet for ”løverne” uden forberedelse. Der investeres typisk mellem 500.000 kr. og 5. mio. kr. ofte som en pulje med flere investorer samlet.
Se mere om DANban på linket her: https://danban.org/ansoeg-om-funding/
Innovationsfonden
Innovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Men de kan også støtte perspektivrige iværksætteridéer, og det er ikke alle idéer, der behøver at være fantastike nyopfindelser, der lægger verdensmarkedet ned.
Så tjek det. Måske kan din nye virksomhed komme med i puljen.
Innovationsfonden har mange tilbud men de mest oplagte for iværksættere er programmet Innobooster, som du kan læse om på linket her!
Innovationsfonden har kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Nedenfor kan du se en video om Innobooster, så bliv klogere på både vilkår, regler og selve ansøgningsprocessen hos Innovationsfonden:
Sociale medier, gode links mv. for iværksættere i Brøndby
Brøndby Kommune
Hjemmeside: https://www.brondby.dk/
Facebook: https://www.facebook.com/brondbykommune/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/brondby-kommune/
Instagram: https://www.instagram.com/brondbykommune/
Erhvervshus Hovedstaden
Hjemmeside: https://ehhs.dk/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/erhvervshus-hovedstaden/
