VELKOMMEN TIL IVÆRKSÆTTERSIDERNE FOR DRAGØR KOMMUNE
“Virksomheder Ville Vælge Dragør”.
Det kunne passende være overskriften på en analyse som Lokaleportalen foretog sidste år. Her satte man sig for at undersøge, hvor danske virksomheder ønsker at bo, og det resulterede i en liste, som Dragør Kommune suverænt topper. Og måske er det ikke så underligt og faktisk ret forståeligt, for Dragør er et fantastisk sted.
I Dragør kommune kan man både være tæt på og langt væk. Kommunen ligger på Amager Danmarks tættest befolkede ø, og et trafikalt knudepunkt med broer og tunneller til Sjælland og Øresundsbroen til Sverige. Oveni kommer så Kastrup Nordens største lufthavn. Men Dragør er ikke en del af selve Hovedstadsområdet, og her finder man da også stadig skovbrug, landbrug og naturområder. Alt sammen vel og mærke kun tolv kilometer fra Rådhuspladsen i København.
Også på charmebarometeret må Dragør by siges at score topkarakter. Den gamle søfartsby nærmest emmer af hygge og charme med sine smalle brostensbelagte gader og gulkalkede huse. Og Dragør kan da også prale af at have modtaget det brune Johanneskors, som en anderkendelse for at være særlig national seværdighed.
I Dragør er ejendomspriserne høje, men det samme kan siges om borgernes uddannelses- og indkomstniveau. Til gengæld ligger Dragør Kommune langt nede i kriminalitets statistikken. Ikke uden grund er kommunen et attraktivt bosætningsområde.
Foto af Dragør by
Men Dragør er mere end det, for kommunen har nemlig også mange microvirksomheder og enkeltmandsvirksomheder. Især i de senere år har man oplevet at flere ønsker at etablere sig i Dragør. Kommunen tager imod ved bl.a. at tilbyde erhvervsområder, som hører til blandt landets pæneste og bedst drevne, med en flot arkitektur og velholdte udenomsarealer.
Hører du til blandt dem, der overvejer Dragør som hjemsted for din fremtidige virksomhed, så sæt kryds i feltet “gem Dragør som min favorit”, og hold et vågent øje med Dragør her på Startinfo.
Disclaimer… Denne side er ikke etableret af Dragør Erhverv eller Dragør Kommune. Fejl og mangler kan alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk. Kontakt os venligst, hvis du opdager noget, der mangler eller andre fejl.
PARTNERE
I DRAGØR
KOMMUNE:
link
Dragør -> Iværksætterrådgivning i Dragør Kommune
Dragør Kommunes tilbud til iværksættere
Hos Dragør Kommune kan du få basal rådgivning i forbindelse med opstarten af egen virksomhed. De kan også formidle hjælp og sparring til de offentlige iværksættertilbud – eksempelvis Erhvervshus Hovedstaden.
Det kan være en rigtig god idé at få rådgivning i forbindelse med opstarten af din virksomhed. Flere statistikker viser nemlig, at iværksættere, der har fået hjælp i forbindelse med opstarten, har en højere “overlevelsesrate”, end iværksættere der ikke har fået hjælp.
Dragør Erhvervsforening
Der er ikke et egentligt erhvervskontor i Dragør Kommune, men der er en erhvervsforening, som bla. afholder arrangmenter for iværksættere.
Det er i øvrigt typisk en ret god idé at melde sig ind i sin lokale erhvervsforening. Det giver et godt netværk blandt kommunen øvrige virksomheder. Læs mere om Dragør Erhverv her!
Iværksætterpuljen NextStep -> få op til 27.000 kr. i tilskud
Hos Iværksætterpuljen kan du som ret nyetableret iværksætter få tilskud til at skaffe dig ny viden, der kan løfte din forretning.
Hvilke kompetencer mangler du, for at din iværksættervirksomhed kan blive en succes? Har du brug for viden om salg, digital markedsføring, ledelse, økonomi eller i værktøjer til forretningsudvikling?
NextStep, der er en del af IværksætterDanmark, understøtter iværksætteres udvikling og vækst. Du får tildelt en Vækstguide, der hjælper dig løbende og så har du mulighed for et forløb hos et konsulentfirma.
Bliver du godkendt dækkes op til 80 pct. af regningen. Du kan dog max. få 27.000 kr. i tilskud. Og det er ret let. Startinfo modtager postitive meldinger fra iværksættere, der har søgt puljen.
Læs mere om Next Step puljen!
HIP Hovedstadens Iværksætterprogram lukker og IVÆRKSÆTTER DANMARK tager over.
Du har måske tidligere hørt om iværksætterprogrammet HIP og om workshops mv.? Det program udløber nu og erstattes af et nyt iværksætterprogram, som hedder Iværksætter Danmark.
Du kan på listen over arrangementer og events i Dragør Kommune, se hvilke der afholdes lokalt eller i nærheden af dig. En del afholdes som webinarer, men nogle også med fysisk fremmøde. Se kommende arrangementer her!
PARTNERE
I DRAGØR
KOMMUNE:
link
Erhvervshus Hovedstaden
Som iværksætter i Dragør Kommune kan du hente hjælp hos Erhvervshus Hovedstaden. Erhvervshus Hovedstaden tilbyder rådgivning til alle iværksættere i hele Region Hovedstaden. Du får her en sparringspartner, der giver dig kvalificeret og målrettet sparring på din virksomheds vækstpotentiale.
Deres konsulenter er uvildige, professionelle og målretter virksomhedes vækstplan efter din virksomheds behov og muligheder.
Erhvervshus Hovedstaden tilbyder iværksætterhjælp og vejledning til virksomheder fra 0-3 år samt før startere.
Der tilbydes Iværksætterintroer, som er en tre-fire timers workshop om basal forretningsudvikling, valg af virksomhedsform, grundlæggende salg og markedsføring etc. Disse vil løbende blive afholdt i hele hovedstadsregionen.
Men forbered dig gerne godt inden starten. Du kan bl.a. med fordel læse Startinfo’s IværksætterGuide, så du er lidt forberedt.
Er du herefter klar til at gå videre, kan du kontakte Erhvervshus Hovedstadens Hotline på telefon 30 10 81 15 i tidsrummet 09.30 – 12.30 på alle hverdage. Du kan også sende en mail med spørgsmål til Ivaerksaetter@ehhs.dk.
Erhvervshuset tilbyder også 1:1 vejledningsforløb til dig, som har et cvr-nummer, et klart pitch, samt indledende markedserfaring. De individuelle vejledninger bruges ikke længere til afklaring af grundlæggende spørgsmål omkring moms, skat, virksomhedsform etc.
Iværksættermiljøer, kontorhoteller og øvrige lokaler i Dragør Kommune
FRAMEHOUSE
FRAMEHOUSE,
A.P. Møllers Allé 43B, 2791 Dragør
Tlf. 38 79 10 40, info@framehouse.dk
link
Kontorfællesskabet FRAMEHOUSE er placeret i Dragør Kommune tæt på København. Det er ikke “bare” et almindeligt kontorfælleskab i en tidligere forladt erhvervsbygning, men noget helt specielt.
Det skal vist nærmest opleves!
Indretningen i FRAMEHOUSE er skabt i samarbejde med et af Skandinaviens førende arkitektfirmaer Schmidt Hammer Lassen Architects. Det har resulteret i en indretning med åbne og lyse fællesområder samt varme, levende overflader og en overordnet kontoridentitet. Materiale-, møbel- og farvevalg binder kontorer, mennesker og brancher sammen.
Hjemmeside: https://framehouse.dk
PARTNERE
I DRAGØR
KOMMUNE:
link
Hvalsøgruppen
Hvalsøgruppen
A. P. Møllers Allé 9A, 2791 Dragør
Tlf. 26 16 14 80, ks@hvalsoegruppen.dk
Hos Hvalsøgruppen finder du kontorfællesskaber i Dragør, der udgør gode rammer for dig og din virksomhed. Som lejer får du nemlig adgang til en lang række faciliteter, så du har rig mulighed for at fokusere på udviklingen af din virksomhed. Der er altså perfekt grobund for vækst og trivsel.
Du får adgang til følgende faciliteter:
- Lokalerne spænder i størrelse mellem 16-1000 m2
- Kontorer fås både møblerede og umøblerede
- Fri parkering til dig og dine gæster
- Adgang 24 timer i døgnet – året rundt
- Fri benyttelse af møde- og konferencelokaler
- Trådløst internet
- Store, lyse kontorlokaler i grundplan
- Adgang til møbleret terrasse
- Personlig alarm-kode og systemnøgle
- Alarm- og tyverisikring
- Pæne, lyse fællesarealer
- Mulighed for lagerleje
- Indbydende fællesarealer
- Nydelige og funktionelle køkkenfaciliteter
- Rengøring af fællesarealer
- Mulighed for at udvikle og udbygge netværk
- Hyggeligt fællesskab med stor synergi beboerne imellem
- Mulighed for tilkøb af kontorrengøring
- Indbydende frokostområde
Er du interesseret at blive en del af Hvalsøgruppens kontorfællesskaber, kan du kontakte dem på deres hjemmeside her!
Dragør Kommune og andre myndigheder
Alle nationale love gælder naturligvis også i Dragør. Men der kan være store forskelle i mellem kommunerne når det gælder parkering, affaldsregulativer, bevillingsbetingelser, byggesagsbehandling og meget mere.
For ikke at rende ind i problemer vil det derfor være en god idé at læse siden her og evt. kontakte Dragør Kommue, så du ikke rende ind i problemer med din nye virksomhed.
Dragør Kommunes hjemmeside om erhverv kan du finde via linket her!
Virksomhed drevet fra egen bolig
I visse tilfælde kan det lade sig gøre at drive virksomhed fra din privatbolig, uden tilladelse fra Dragør Kommune – det er den lokale byplan der afgør om man kan ”blande” bolig og erhverv.
Det er særlig aktuelt for små virksomheder – primært liberalt erhverv – og som udgangspunkt må du ikke ha’ ansatte. Vær også opmærksom på, at din private udlejer eller bestyrelsen i din ejer-/ andelsboligforening i de fleste tilfælde skal orienteres/give tilsagn.
I almene boligselskaber er det som udgangspunkt IKKE tilladt at drive erhverv fra din bolig.
Et lille tip! Tjek altid med kommunen om de har samme opfattelse af ”liberalt erhverv”, som du har! Der er set eksempler på virksomheder, der er lukket eller ”tvangsforflyttet” selvom der var tilladelse til liberalt erhverv.
Hvis du bor i ejerbolig fx parcelhus i et boligkvarter, kan man nogle gange få tilladelse til fx at etablere klinik eller lign. Men forvent nabohøring og krav om ansøgning af ”ændret anvendelse” fra privatbolig til blandet bolig. Der kan også være problemer med parkering, men det kender du sikkert kun alt for godt i hovedstadsområdet…
Man kan ikke se noget konkret om det på Dragør Kommunes hjemmeside, men der er nogle kriterier, der normalt skal opfyldes for at du må drive erhverv fra egen bolig:
- Du skal selv bo i boligen, som erhvervet drives fra
- Erhvervet skal udøves af beboeren uden ansatte
- Boligen skal fortsat have anvendelse som bolig
- Ejendommen og kvarteres præg må ikke ændres
Det kræver ikke byggetilladelse at etablere liberalt erhverv i hjemmet.
Det kan i øvrigt være en god idé at tage en snak med din revisor eller en skatterådgiver. Der kan nemlig være nogle ændrede skattemæssige forhold i forbindelse med etableringen af liberalt erhverv i hjemmet.
Virksomhed i lejede lokaler
Hvis du lejer dig ind i et bestående erhvervsbyggeri eller køber en bestående erhvervsejendom vil du i nogle tilfælde kunne gøre det uden at søge byggetilladelse. Ændrer du anvendelse fx fra butik til café eller lign. skal du altid søge tilladelse.
Tjek det for en sikkerhedsskyld ved Dragør Kommune. Du kan evt. ringe til Plan og Teknik i kommunen på tlf. 32 89 01 00 eller sende en mail Du kan også sende en mail erhverv@dragoer.dk
Vil du bygge dine egne lokaler?
Vil du selv bygge en bygning til din nye virksomhed skal du helt sikkert ha’ en byggetilladelse, og flere andre ting på plads i forbindelse med kommunen. Kommunen skriver følgende på deres hjemmeside i forbindelse med byggeri:
“Byggesagsafdelingen deltager gerne i forhåndsdialog med ejer/bygherre forud for en byggeansøgning/-byggeprojekt.”
Så benyt dig af det. Plan og Teknik tlf. 32 89 01 00 eller mail erhverv@dragoer.dk
Skal du købe en grund til formålet… Ja så kan vi her fra Startinfo.dk desværre ikke hjælpe dig. Det fremgår simpelthen ikke af kommunens hjemmeside… Vi undersøger sagen nærmere…
Lokalplaner
Skal du bygge eller ændre anvendelse af en bygning, så skal du overholde gældende lokalplan for området. Det er ikke sikkert det giver problemer overhovedet, men tjek for en sikkerhedsskyld.
Du kan finde link til lokalplaner i Dragør Kommunen på linket her!
{{nyhed2}}
Alkoholbevilling i Dragør
Hvis du vil drive en virksomhed, der serverer øl, vin og eller spiritus kræver det en alkoholbevilling. Du skal mindst være 18 år gammel (21 år, hvis ikke du har en faglig uddannelse inden for området). Det søges via Københavns Politi på hjemmesiden her!
I enkeltstående tilfælde kan der i kommunen søges om lejlighedstilladelse, f.eks. til festivaler og lign.
Udbud (salg til kommunen)
Måske kan du blive leverandør til Dragør Kommune… Det er ikke altid der er aktuelle udbud, men er der nogle, skulle du kunne finde dem på siden her!
PARTNERE
I DRAGØR
KOMMUNE:
link
Dragør – > Arrangementer og events for iværksættere i Dragør kommune
PARTNERE
I DRAGØR
KOMMUNE:
link
Er du elev eller studerende i Dragør Kommune?
Siden her om “iværksættertilbud”, som en del af undervisningen i Dragør Kommune er under opdatering. Vi arbejder på at opdaterer alle landets 98 kommuner så det vil tage lidt tid.
Tjek siden senere!
{{nyhed1}}
Går du i folkeskole eller friskole i Dragør?
Så var Projekt Edison måske noget for dig og dine klassekammerater.
Edison er en landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse, hvor man stifter bekendtskab med koncept- og produktudvikling i både teori og praksis. Målet er, at hver gruppe fremstiller et produkt, hvilket de senere skal fremvise på en større messe.
Formålet med Edison er at give muligheden for at deltage i en innovativ læringsproces tidligt i deres skoleforløb, og muligvis vække en interesse for entreprenørskab og iværksætteri.
Elever, der deltager i Edison, skal arbejde under et bredt nationalt tema fastsat af Fonden for Entreprenørskab i samarbejde med en arbejdsgruppe fra de deltagende kommuner. Eleverne skal deltage i en én-dags elevcamp, hvor de vil få nogle værktøjer til at idégenerere, vurdere og præsentere. Herefter kommer en projektperiode, hvor de skal arbejde med deres idé hjemme på skolen.
I løbet af efteråret skal eleverne arbejde med produktudvikling, præsentationsteknik, visualisering og markedspotentiale som forberedelse til lokalfinalerne og til landsfinalen i november, hvor de skal fremvise deres endelige produkt for forældre, undervisere, og dommere.
Læs mere om Edison her!
Company Programme (Fonden for Entreprenørskab)
I Company Programme deltager hvert år mere end 4.000 elever på danske ungdomsuddannelser.
Der er tale om et program, der udfordrer og styrker elevernes kompetencer til at tænke nyt og løse problemer. Forløbet træner eleverne i at udvikle gode ideer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.
Undervejs i forløbet har elevholdene mulighed for at deltage i regionale og nationale konkurrencer, hvor de præsenterer deres idéer overfor lokale erhvervsfolk, som optræder som dommere. Det er helt sikkert med til at løfte niveauet, at man får erhvervslivet på banen på denne måde.
Programmet giver elverne nogle nye færdigheder, gør dem handlekraftige og gør dem i stand til at se muligheder og uudnyttede potentialer. Programmet sætter fagligheden og kreativiteten i spil og booster elevernes omverdensforståelse og troen på, at de kan selv. Kompetencer, der fremadrettet er med til at skabe succesfulde iværksættere og attraktive medarbejdere.
Læs mere om Company Programme på fonden for Entreprenørskabs hjemmeside her!
{{fonden_for_entreprenoerskab}}
Fonden har en afdeling for Hovedstaden, som du kan se kontaktinfo på her:
Regionsleder i Hovedstaden, Dennis Christensen
Tlf: 2228 7139, dennisshik@ffe-ye.dk
Og Link til FFE’s regionale hjemmeside er her!
anmarks 3. største kommune har meget at byde på, når det drejer som om iværksætteri. Der er gode rådgivningstilbud, netværksaktiviteter, fysiske iværksættermiljøer, et blomstrende iværksættermiljø for studerende og meget mere.
PARTNERE
I DRAGØR
KOMMUNE:
link
Kapital til start og vækst i Dragør Kommune
Langt de fleste almindelige iværksættere i Danmark får deres finansiering på plads via en kassekredit og et etableringslån i en bank eller en sparekasse. Det gælder også i Dragør. Men for nogle kan det give menig at søge lidt bredere.
Fx er Vækstfonden en mulighed for nogle, også hvis du bliver mødt med krav om kaution i banken… I nogle tilfælde kan man som iværksætter eller mindre virksomhed få del i et tilskud til fx et udviklngsprojekt eller lign. Det sker ikke så ofte, men tjek lige dine muligheder.
Se i øvrigt vores Mini Finansierings Guide for Iværksættere her! (åbnes på ny side)
Nedenfor har vi oplistet nogle af dine muligheder som iværksætter Dragør.
SMV digital
SMV digital er en tilskudsordning til selv meget små og nye virksomheder. Du kan få tilskud til at bruge en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at udvikle din virksomhed digitalt. Der er 2 typer puljer en på 25.000 kr. og en på 100.000 kr. For at få de 25.000 kr. skal du ha’ CVR og være i drift med mindst 2 ansatte. Her er der krav om, at du udover at bruge tilskud til rådgivningen også deltager i mindst 3 workshops. Søger du de 100.000 kr. er der krav om du mindst har 2. mio. kr. i omsætning.
Begge tilskud skal medfinansieres enten med kontanter eller ved at du registrerer dit timeforbrug på ordningen.
Kontakt Erhvervshus Hovedstaden for at høre nærmere.
{{nyhed3}}
{{nyhed4}}
Kontaktinfo for EIFO På Sjælland:
Strandvejen 104A, 2900 Hellerup
Sorø, Fulbyvej 15, 4180 Sorø
Tlf. 35 29 86 00, mail kontakt@eifo.dk
Hjemmeside: https://eifo.dk/
——————–
GREATER COPENHAGEN EU OFFICE (STORKØBENHAVNS EU KONTOR)
I Region Sjælland og Region Hovedstaden kan man som iværksætter og virksomhed gratis få hjælp af Greater Copenhagen EU office.
Man kan få hjælp til at identificere den rette EU-pulje, finde internationale partnere og komme godt i gang med en EU-ansøgning. Typiske EU-finansierede projekter handler om at udvikle en prototype eller gøre en prototype færdig til markedet.
Læs mere og find kontaktinfo på hjemmesiden her!
Investorkapital fra en Business Angel
[link](https://danban.org/ansoeg-om-funding/)
Har du et projekt med stort potentiale og måske tilsvarende risiko, som kræver mange penge for at blive realiseret? Så kan det være meget svært at finansiere det på traditionel vis via banken.
Der for kan en investor, som man ofte kalder en Business Angel, måske være løsningen.
Der er findes et netværk af Business Angels i Danmark. Danish Business Angels, som ofte kaldes DANban i daglig tale, er et netværk af 200 investorer. Det fungerer på den måde, at man efter en indledende proces med sekretariatet, får mulighed for at præsentere sin iværksættercase på et af de månedlige arrangementer i hhv. Aarhus og København.
Det skal naturligvis forberedes en del, men det kan du få hjælp til. Og på hjemmesiden er en meget grundig vejledning, så du bliver ikke bare kastet for ”løverne” uden forberedelse. Der investeres typisk mellem 500.000 kr. og 5. mio. kr. ofte som en pulje med flere investorer samlet.
Se mere om DANban på linket her: https://danban.org/ansoeg-om-funding/
Innovationsfonden
Innovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Men de kan også støtte perspektivrige iværksætteridéer, og det er ikke alle idéer, der behøver at være fantastike nyopfindelser, der lægger verdensmarkedet ned.
Så tjek det. Måske kan din nye virksomhed komme med i puljen.
Innovationsfonden har mange tilbud men de mest oplagte for iværksættere er programmet Innobooster, som du kan læse om på linket her!
Innovationsfonden har kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Nedenfor kan du se en video om Innobooster, så bliv klogere på både vilkår, regler og selve ansøgningsprocessen hos Innovationsfonden:
PARTNERE
I DRAGØR
KOMMUNE:
link
Dragør – > Sociale medier, gode links mv. i Dragør
Dragør kommune
Hjemmeside: https://dragoer.dk
Erhvervshus Hovedstaden
Hjemmeside: https://ehhs.dk/
Framehouse:
Hjemmesiden: https://framehouse.dk/
Facebook: https://www.facebook.com/FramehouseApS
