Frederikssund

VELKOMMEN TIL IVÆRKSÆTTERSIDERNE FOR FREDERIKSSUND KOMMUNE

Frederikssund Kommune, beliggende i det smukke nordvestlige Sjælland, er et område rig på både naturmæssige og erhvervsmæssige ressourcer. Med sin strategiske placering langs fjorden og nærheden til København udgør kommunen et attraktivt sted for erhvervslivet at etablere sig og trives.

Erhvervslivet i Frederikssund Kommune spænder bredt og omfatter alt fra små lokale virksomheder til større nationale og internationale organisationer. Kommunens erhvervsklima er præget af en sund blanding af traditionelle industrielle aktiviteter, moderne teknologiske innovationer og et stærkt fokus på bæredygtighed.

En af kommunens styrker er dens diversificerede økonomi, der omfatter sektorer som produktion, sundhedspleje, turisme, og serviceindustri. Den maritime industri har en særlig tilstedeværelse, takket være den gunstige beliggenhed ved fjorden, hvilket understøtter både fiskeri og maritime relaterede aktiviteter.

Frederikssund Kommune har desuden etableret attraktive rammebetingelser for iværksættere og mindre virksomheder. Kommunens erhvervspolitik fokuserer på at støtte lokale initiativer, fremme innovation og skabe vækstmuligheder for både eksisterende og nye virksomheder. Dette understøttes af et tæt samarbejde mellem kommunen, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner for at sikre en konstant strøm af kvalificeret arbejdskraft og opretholde et dynamisk forretningsmiljø.

Desuden tilbyder Frederikssund Kommune moderne erhvervsparker og industriområder med faciliteter, der imødekommer virksomhedernes behov, samt en effektiv infrastruktur.

Er du i gang med at starte egen virksomhed, kan du her på siderne finde de iværksættertilbud, du har til rådighed i Frederikssund Kommune. 

Sæt kryds i “Gem Frederikssund som min favorit” og du skal ikke finde kommunen på listen næste gang! 

 1.Iværksætterrådgivning i Frederikssund kommune

Disclaimer… Denne side er ikke oprettet af Frederikssund Kommune. Fejl eller mangler kan alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk. Kontakt os venligst, hvis du opdager noget, der mangler eller andre fejl.

Iværksætterrådgivning i Frederikssund Kommune

Erhvervshus Hovedstaden

Som iværksætter i Frederikssund Kommune kan du hente hjælp hos Erhvervshus Hovedstaden. Erhvervshus Hovedstaden tilbyder rådgivning til alle iværksættere i hele Region Hovedstaden. Du får her en sparringspartner, der giver dig kvalificeret og målrettet sparring på din virksomheds vækstpotentiale.

Deres konsulenter er uvildige, professionelle og målretter virksomhedes vækstplan efter din virksomheds behov og muligheder.

Erhvervshus Hovedstaden tilbyder iværksætterhjælp og vejledning til virksomheder fra 0-3 år samt før startere.

Der tilbydes Iværksætterintroer, som er en tre-fire timers workshop om basal forretningsudvikling, valg af virksomhedsform, grundlæggende salg og markedsføring etc. Disse vil løbende blive afholdt i hele hovedstadsregionen.

Men forbered dig gerne godt inden starten. Du kan bl.a. med fordel læse Startinfo’s IværksætterGuide, så du er lidt forberedt.

Er du herefter klar til at gå videre, kan du kontakte Erhvervshus Hovedstadens Hotline på telefon 30 10 81 15 i tidsrummet 09.30 – 12.30 på alle hverdage. Du kan også sende en mail med spørgsmål til Ivaerksaetter@ehhs.dk.

Erhvervshuset tilbyder også 1:1 vejledningsforløb til dig, som har et cvr-nummer, et klart pitch, samt indledende markedserfaring. De individuelle vejledninger bruges ikke længere til afklaring af grundlæggende spørgsmål omkring moms, skat, virksomhedsform etc.


Iværksætterpuljen få op til 25.000 kr. i tilskud

Iværksætterpuljen kan du som ret nyetableret iværksætter bruge til at skaffe dig ny viden, der kan løfte din forretning. 

Hvilke kompetencer mangler du, for at din iværksættervirksomhed kan blive en succes? Har du brug for viden om salg, digital markedsføring, ledelse, økonomi eller i værktøjer til forretningsudvikling?

Iværksætterpuljen understøtter iværksætteres udvikling og vækst – og det er faktisk meget enkelt: Find et kursus eller en udbyder af et forløb eller et konsulentfirma, og bliver du godkendt dækkes op til 80 pct. af regningen. Du kan dog max. få 25.000 kr. i tilskud. 

Læs mere om Iværksætterpuljen!


 
IværksætterDanmark
Erhvervshusene er gået sammen om et nationalt program for iværksættere.

Erhvervshus Hovedstaden står i spidsen for programmet.

Tjek vores arrangementskalender for at finde de udbudte kurser. Der udbydes både online forløb og events med fysiskfremmøde, typisk afholdt i København.

HIP Hovedstadens Iværksætterprogram lukker

Du har måske tidligere hørt om iværksætterprogrammet HIP og om workshops mv.? Det program udløber nu og erstattes af det nye iværksætterprogram, Iværksætter Danmark. 


——————–

Iværksættermiljøer, kontorhoteller og øvrige lokaler i Frederikssund

FLEXHUSET

FLEXHUSET

Roskildevej 18A, 3600 Frederikssund

Tlf. 40 73 59 59, kontakt@flexhuset.dk

Flexhuset i Frederikssund ligger få hundrede meter fra S-tog-station. Og tæt på fitnesscenter, gågade med små detailbutikker, cafeer og restauranter.

Der er tale om en virkeligt smuk ejendom, hvor der er mulighed for at leje både kontorer og behandlingsrum fx til klinik el. lign.

Til alle kontorer får du:

  • Parkeringsplads 
  • Gratis kaffe, the og vand
  • Lydreducerede lokaler
  • 24-timers adgang
  • Inspirerende indretning
  • Hurtigt internet
  • Postkasse
  • Kundetoilet og loungeområde
  • Dørtelefon med kamera
  • Selvstændig alarm.

Gør dig selv en tjeneste og tjek Flexhusets hjemmeside på linket her! Der er tale om et meget flot kontormiljø med en smagfuld indretning.

Frederikssund Kommune og andre myndigheder

Lovgivningen gælder i hele landet, men der er kommunale forskelle, når det handler om  parkering, affaldsregulativer, bevillinger, byggesagsbehandlinger og meget mere. Se mere på kommunens hjemmeside her

 
Virksomhed drevet fra egen bolig
Du kan drive liberale erhverv fra egen bolig. Det kan være en fordel for iværksættere og små virksomheder at drive virksomhed fra hjemmet. Dog er det for de liberale erhverv, det er tilladt. Eksempler på de liberale erhverv er frisør og kontorvirksomhed. Det er vigtigt, at du driver erhvervet fra din egen bolig, som du bor i. Derudover må du ikke have ansatte i virksomheden. Virksomheden må ikke være til gene for nabolaget, og parkering skal foregå på egen grund. 

Et lille tip: Afstem med kommunen om deres forståelse af de liberale erhverv. Der er eksempler på, at virksomheder er kommet i klemme og er tvangsflyttet eller lukket på grund af forskellige forståelser af de liberale erhverv. 

Hvis du bor til leje, skal du altid have tilladelse fra din udlejer. 

Ekstra tip: Der kan være nogle ændrede skattemæssige forhold, så tag gerne en snak med din revisor eller en skatterådgiver. 

 
Virksomhed i lejede lokaler
Du skal nogle gange søge om byggetilladelse, selvom du blot vil købe eller leje eksisterende lokaler og ikke skal bygge. Hvis du vil ændrer lokalernes anvendlse, kræver dette byggetilladelse. Det vil altså sige, hvis du for eksempel ændrer café til butik eller lignende, skal du have byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø. 

Du kan se, hvilke kommunale ejendomme der er til salg her

 
Vil du bygge egne lokaler?
Vil du selv opføre bygning til at drive virksomhed i, kræver det altid en byggetilladelse. Du må ikke begynde byggeriet uden at have en byggetilladelse. Du kan læse mere om, hvad din byggeansøgning skal indeholde her

Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø. 

Vi anbefaler, at du booker en forhåndsdialog, så du være helt sikker på, at du vedhæfter alle de nødvendige dokumenter til din ansøgning. På den måde bliver behandlingstiden ikke unødvendig lang. 

I Frederikssund Kommune pålægges der ikke gebyr i forbindelse med behandlingen af din ansøgning. 

Du kan se hvilke kommunale erhvervsgrunde, der er til salg her

 {{nyhed2}}

 
Alkoholbevilling i Frederikssund
Hvis du starter serveringsvirksomhed, hvor du ønsker at servere alkohol (herunder øl og vin) til dine kunder, skal du have en alkoholbevilling. Du må ikke servere alkohol uden at have denne alkoholbevilling. For at søge om alkoholbevilling, skal du være fyldt 21 år, men hvis du har en uddannelse indenfor hotel- eller restaurationsbranchen, skal du blot være fyldt 18 år. 

Du søger om alkoholbevilling ved Nordsjællands Politi. Du finder ansøgningsblanketten her!

Hvis du vil holde enkelte arrangementer eller begivenheder i din virksomhed, hvor der sælges alkohol, skal du have en lejlighedstilladelse. 

 
Serveringsvirksomhed
Vil du starte serveringsvirksomhed, kan du med fordel læse restaurationsplanen for Frederikssund Kommune. Her bliver du klogere på alkoholbevilling, lukketider og udendørsservering. Du finder restaurationsplanen her! (Åbnes i PDF) 

I Frederikssund Kommune er den generelle åbningstid til kl. 24.00. Du kan dog søge om tilladelse til at udvide åbningstiden til kl. 05.00. Her vil du få en nattilladelse. 

Vil du servere udendørs, skal der indgives særskilt ansøgning til Frederikssund Kommune – uanset om serveringen foregår på offentlige eller private arealer. Du skal her være opmærksom på, at politiets oftest henstiller til, at udeservering ophører kl. 22.00 af hensyn til omboende.

Arrangementer og events for iværksættere i Frederikssund

Er du elev eller studerende i Frederikssund kommune?

Siderne her om Frederikssund er under opdatering. Vi opdaterer hele landet, og der er jo 98 kommuner så det ta’r lidt tid! 

Men er du interesseret i at stifte bekendskab med iværksætteri, som en del af din uddannelse, så vend tilbage senere. 

{{nyhed1}}

  
Er du elev i Folkeskole eller Friskole?
Som elev i Folkeskolen er der faktik muligheder for at fordybe dig i iværksætteri og innovation, men du skal nok lige selv prikke din lærer på skulderen og henvise til mulighederne. Men det er sjovt og spændende og iøvrigt lærerigt, så giv det et forsøg. Måske får du “ja”. 

Det samme gælder i øvrigt også for elever, der går i Friskole eller på privatskole. Tilbudene er de samme.

  
Edision Opfinderkonkurrence (Fonden for Entreprenørskab)
Hvis du er elev i en folkeskole eller friskole i Frederikssund Kommune, kan din klasse overveje at deltage i Opfinderkonkurrencen Edison. Edison er en landsdækkende opfinder-konkurrence, hvor elever i 6. og 7. klasse er målgruppen.  

Det kan helt sikkert anbefales, at I overvejer at deltage på jeres skole.

Nogle voksne tvivler på at 6. og 7. klasses elever kan “opfinde” noget eller få nytænkende idéer. Men det kan de faktisk. Det er ganske vist ikke mange nye patenter, som resultat af konkurrencerne rundt i landet. Men pyt med patenterne!

Konkurrencen fører til glade og videbegærlige elever. Og eleverne udfordrer ofte traditionel tankegang på en ny og ofte et kreativ måde. Det vigtigste er ikke “opfindelsen”, men forløbet, tankegangen og samarbejdet i gruppen er det, der virkelgt tæller.  

Se mere om EDISON Opfinderkonkurrence her! 


 
Company Programme (Fonden for Entreprenørskab)
I Company Programme deltager hvert år mere end 4.000 elever på danske ungdomsuddannelser.

Der er tale om et program, der udfordrer og styrker elevernes kompetencer til at tænke nyt og løse problemer. Forløbet træner eleverne i at udvikle gode ideer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.

Undervejs i forløbet har elevholdene mulighed for at deltage i regionale og nationale konkurrencer, hvor de præsenterer deres idéer overfor lokale erhvervsfolk, som optræder som dommere. Det er helt sikkert med til at løfte niveauet, at man får erhvervslivet på banen på denne måde.

Programmet giver eleverne nogle nye færdigheder, gør dem handlekraftige og gør dem i stand til at se muligheder og uudnyttede potentialer. Programmet sætter fagligheden og kreativiteten i spil og booster elevernes omverdensforståelse og troen på, at de kan selv. Kompetencer, der fremadrettet er med til at skabe succesfulde iværksættere og attraktive medarbejdere.

Læs mere om Company Programme på fonden for Entreprenørskabs hjemmeside her!


{{fonden_for_entreprenoerskab}}

Fonden har en afdeling for Hovedstaden, som du kan se kontaktinfo på her:

Regionsleder i Hovedstaden, Dennis Christensen
Tlf: 2228 7139, dennisshik@ffe-ye.dk

Og Link til FFE’s regionale hjemmeside er her!

link

Kapital til start og vækst i Frederikssund

Langt de fleste almindelige iværksættere får deres finansiering på plads via en kassekredit og et etableringslån i en bank eller en sparekasse. Men for nogle kan det give menig at søge lidt bredere.

Fx er Vækstfonden en mulighed for nogle, også hvis du bliver mødt med krav om kaution i banken… 

Se i øvrigt vores Mini Finansierings Guide for Iværksættere her! (åbnes på ny side)

Nedenfor har vi oplistet nogle af dine muligheder som iværksætter i Frederikssund:


 
SMV digital
SMV digital er en tilskudsordning til selv meget små og nye virksomheder. Du kan få tilskud til at bruge en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at udvikle din virksomhed digitalt. Der er 2 typer puljer en på 25.000 kr. og en på 100.000 kr. For at få de 25.000 kr. skal du ha’ CVR og være i drift med mindst 2 ansatte. Her er der krav om, at du udover at bruge tilskud til rådgivningen også deltager i mindst 3 workshops. Søger du de 100.000 kr. er der krav om du mindst har 2. mio. kr. i omsætning.

Begge tilskud skal medfinansieres enten med kontanter eller ved at du registrerer dit timeforbrug på ordningen.

Kontakt Erhvervshus Hovedstaden for at høre nærmere.


{{nyhed3}} 


{{nyhed4}} 

Kontaktinfo for EIFO På Sjælland:

Strandvejen 104A, 2900 Hellerup

Sorø, Fulbyvej 15, 4180 Sorø
Tlf. 35 29 86 00, mail kontakt@eifo.dk 

Hjemmeside: https://eifo.dk/ 

——————–
GRE­A­TER CO­PEN­HA­GEN EU OF­FI­CE (STORKØBENHAVNS EU KONTOR)
I Region Sjælland og Region Hovedstaden kan man som iværksætter og virksomhed gratis få hjælp af Greater Copenhagen EU office.

Man kan få hjælp til at identificere den rette EU-pulje, finde internationale partnere og komme godt i gang med en EU-ansøgning. Typiske EU-finansierede projekter handler om at udvikle en prototype eller gøre en prototype færdig til markedet.

Læs mere og find kontaktinfo på hjemmesiden her!


Investorkapital fra en Business Angel

[link](https://danban.org/ansoeg-om-funding/)

Har du et projekt med stort potentiale og måske tilsvarende risiko, som kræver mange penge for at blive realiseret? Så kan det være meget svært at finansiere det på traditionel vis via banken.

Der for kan en investor, som man ofte kalder en Business Angel, måske være løsningen.

Der er findes et netværk af Business Angels i Danmark. Danish Business Angels, som ofte kaldes DANban i daglig tale, er et netværk af 200 investorer. Det fungerer på den måde, at man efter en indledende proces med sekretariatet, får mulighed for at præsentere sin iværksættercase på et af de månedlige arrangementer i hhv. Aarhus og København.

Det skal naturligvis forberedes en del, men det kan du få hjælp til. Og på hjemmesiden er en meget grundig vejledning, så du bliver ikke bare kastet for ”løverne” uden forberedelse. Der investeres typisk mellem 500.000 kr. og 5. mio. kr. ofte som en pulje med flere investorer samlet.

Se mere om DANban på linket her: https://danban.org/ansoeg-om-funding/


Innovationsfonden

Innovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Men de kan også støtte perspektivrige iværksætteridéer, og det er ikke alle idéer, der behøver at være fantastike nyopfindelser, der lægger verdensmarkedet ned.

Så tjek det. Måske kan din nye virksomhed komme med i puljen.

Innovationsfonden har mange tilbud men de mest oplagte for iværksættere er programmet Innobooster, som du kan læse om på linket her! 

Innovationsfonden har kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Nedenfor kan du se en video om Innobooster, så bliv klogere på både vilkår, regler og selve  ansøgningsprocessen hos Innovationsfonden:

Sociale medier, gode links mv. i Frederikssund

Erhvervshus Hovedstaden
Hjemmeside https://ehhs.dk/

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/erhvervshus-hovedstaden/

 
Startinfo.dk’s IværksætterGuide
IværksætterGuide FØR start

IværksætterGuide UNDER start

IværksætterGuide EFTER start
Frederikssund Kommune
Hjemmeside: https://www.frederikssund.dk/ 

Facebook: https://www.facebook.com/frederikssundkommune

Linkedin: https://www.linkedin.com/company/frederiksund-kommune/