VELKOMMEN TIL IVÆRKSÆTTERSIDERNE FOR GREVE KOMMUNE
Vil du etablere virksomhed i Greve Kommune?
Her på siderne kan du finde de tilbud, der er til dig, der ønsker at at etablere sig som iværksætter I Greve Kommune.
Greve Kommune er beliggende på den østlige del af Sjælland, er en attraktiv destination for virksomheder og investorer. Kommunen har en strategisk placering i forhold til København og Københavns Lufthavn, og samtidig har den en rig historie og et smukt landskab, der gør den til en god destination for både arbejde og fritid.
Erhvervslivet i Greve Kommune er mangfoldigt og spænder over en bred vifte af brancher. Fra traditionelle industrier som produktion og transport til moderne og innovative brancher som IT og sundhedssektoren, er der noget for enhver smag i denne dynamiske kommune.
En af de største fordele ved at drive virksomhed i Greve Kommune er dens centrale beliggenhed og gode infrastruktur. Kommunen er godt forbundet med resten af landet og har adgang til nogle af de største markeder i Europa. Københavns Lufthavn ligger kun 20 minutter væk, og der er nem adgang til motorveje og offentlig transport.
Der er også gode faciliteter virksomheder i Greve Kommune. Greve Erhverv er den lokale erhvervsforening, der hjælper virksomheder med at finde egnede lokaler, rekruttere talentfulde medarbejdere og netværke med andre virksomheder.
En af de mest lovende sektorer i Greve Kommune er sundhedssektoren. Med sit tætte samarbejde med Københavns Universitet og en række forskningsinstitutioner er kommunen blevet et center for sundhedsinnovation og forskning. Flere virksomheder i kommunen er specialiserede i sundhedsteknologi og -services og har allerede opnået succes på det danske og internationale marked.
Hvis du sætter kryds i “Gem Greve som min favorit”, skal du ikke bruge tid på at finde kommunen på listen næste gang.
Disclaimer… den side er ikke etableret af Greve ErhvervsCenter eller Greve Kommune. Eventuelle fejl eller mangler kan alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk. Kontakt os venligst, hvis du opdager noget, der mangler eller andre fejl.
1.Iværksætterrådgivning i Greve kommune
Denne side om iværksætteri i Greve præsenteres i samarbejde med ITN Vision – Software til webshops
PARTNERE I
GREVE
KOMMUNE:
link
Iværksætterrådgivning i Greve Kommune
Erhvervscenteret i Greve
Erhvervscenteret er din indgangsvinkel til rådgivning i Greve kommune. Her kan du få gratis vejledning og sparring hos en af deres iværksætterrådgivere. Det kan være en rigtig god idé at få vejledning i forbindelse med opstarten af din virksomhed, da flere statistikker viser, at iværksættere, der har fået vejledning i forbindelse med opstarten, har en bedre “overlevelsesrate” end iværksættere, der ikke har fået vejledning.
Din iværksætterrådgivning kan handle om alt fra opstart af din virksomhed og drift til mere specifikke emner som moms, skat, budgetter, udarbejdelse af forretningsplan og meget mere. Rådgivningen tager udgangspunkt i netop det, du har brug for.
Hvis dine udfordringer kræver særlig rådgivning, vil din iværksætterrådgiver hos Erhvervscenteret Greve henvise dig til relevante lokale rådgivere eller til Erhvervshus Sjælland.
Du kan læse mere om din mulighed for vejledning her!
PARTNERE I
GREVE
KOMMUNE:
link
{{nyhed3}}
Iværksætteruddannelse
Hvis du går med drømmen om at starte egen virksomhed, eller er du allerede startet, kan det være en fordel at deltage i et iværksætterkursus. Det viser sig nemlig, at “overlevelsesraten” er langt højere hos iværksættere, der har deltaget i et iværksætterkursus end hos iværksættere, der ikke har!
ErhvervsAkademi Sjælland afholder iværksætterkursus. Her har du mulighed for at arbejde struktureret med din forretniningsidé. På kurset tages der afsæt i din forretningsidé, og du får personlig sparring og viden, der gør det tydeligere for dig, hvad du skal prioritere, og hvordan du tager næste skridt. Målet med kurset er, at du kommer godt i gang med din virksomhed.
Kurset foregår én aften om ugen i 3 måneder, hvor hvor hver kursusgang vil omhandle et nyt område i din virksomhed. Du vil blive ført gennem de første vigtige fase af din forretningsudvikling af kvalificerede undervisere fra ErhvervsAkademi Sjælland.
Uddannelsen er en akademiuddannelse, hvilket betyder, at du skal have afsluttet en relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse efterfulgt af minimum to års relevant erhvervserfaring for at kunne deltage. Hvis du ikke har dette, kan du deltage på baggrund af din realkompetencevurdering.
Du kan læse mere om iværksætteruddannelsen her!
Erhvervshus Sjælland
Som iværksætter i Greve Kommune kan du få rådgivning og sparring hos Erhvervshus Sjælland.
Sammen med en af deres konsulenten laver I en plan for, hvordan du kan udvikle din virksomhed – og det er alt sammen helt uden beregning. De tilbyder sparring indenfor en bred række fagområder og sammensætter et skræddersyet forløb, der matcher dit behov.
Du kan kontakte erhvervshus Sjælland på tlf. 55 35 30 35 og besøge deres hjemmeside her!
Iværksættermiljøer, kontorhoteller og øvrige lokaler i Greve
Vækstfabrikken Greve
Vækstfabrikken Greve,
ErhvervsCentret, Korskildelund 6, 2670 Greve.
Tlf. 3155 3035, info@vaekstfabrikkerne.dk
link
Vækstfabrikken i Greve er et iværksættermiljø med kontorplads. Men det er meget mere end bare dét. Som en del af vækstfabrikkerne kan du få tilknyttet en erfaren vækstkonsulent, der følger dig gennem dit forløb. Sparring med en konsulent er din mulighed for at få ekspert på banen, der kan hjælpe dig videre. Konsulenterne har stor viden og erfaring med at drive egen erfaring. Konsulenterne kan for eksempel hjælpe dig med salg og markedsføring, strategi og ledelse, internationalisering, produktudvidelse og finansiering og økonomi.
På Vækstfabrikkerne rundt om på Sjælland afholdes der løbende events og workshops, der er relevante for dig som iværksætter. Derudover får du et stort netværk af andre virksomheder, der holder til på en af Vækstfabrikkerne. Bliv en del af netværket og udnyt det til din fordel. Netværk er vigtigt!
En flyverplads koster 1.300 kr. pr. måned, mens en fuldtidsplads koster 2.600 kr. pr. måned. Et lukket kontor koster 2.910 kr. pr. måned.
Vækstfabrikken deler lokaler med ErhvervsCentret.
Du kan læse mere om Vækstfabrikken i Greve her!
PARTNERE I
GREVE
KOMMUNE:
link
Greve ErhvervsCenter
Greve ErhvervsCenter
Korskildelund 6, 2670 Greve
Tlf. 36 91 50 00 , hsa@greve.dk
link
Hos ErhvervsCentret Greve kan du få mere end blot rådgivning. Du har nemlig også mulighed for at leje kontorlokaler, hvor du får mange spændende virksomheder som nabo. Du bliver en del af et dynamisk miljø og en varm stemning.
ErhvervsCentret er placeret centralt i et af Greves grønne erhvervsområder, som ligger lige ud til Køge Bugt motorvejen og kun 20 minutter til København og lufthavn. Alt i alt en super placering!
Som lejer får du adgang til kantine, køkken og madordning samt fri parkering, elektronisk adgangskontrol, elevator og bemandet reception, som tager imod gæster og post. Derudover får du også adgang til lagerplads, kopimaskine, trådløst netværk og badefaciliteter. Der er også mulighed for at leje mødelokaler.
Udover de mange faciliteter afholdes der løbende arrangementer – foredrag, netværk og sparring. Derudover er der fælles morgenmad hver fredag.
Du har mulighed for at leje kontorer på dag- eller fuldtidsbasis, hvor du har fuld adgang til alle fællesarealer. Du har også mulighed for at leje en kontorplads i et kontorfællesskab. ErhvervsCentret tilbyder altså mange muligheder, så du kan finde netop den løsning, der passer til dig og din virksomheds behov.
For at høre mere om de attraktive lokaler og priser, kan du kontakte ErhvervsCentret på tlf. 36 91 50 09 eller hsa@greve.dk.
Du kan besøge ErhvervsCentrets hjemmeside her!
Denne side om iværksætteri i Greve præsenteres i samarbejde med ITN Vision – Software til webshops
Greve Kommune og andre myndigheder
Der er mange kommunale forskelle, når det handler om parkering, affaldsregulativer, bevillinger, byggesagsbehandlinger og meget mere. Er der noget, du er i tvivl om, er ErhvervsCenteret Greve et godt sted at henvende sig. Hvis ikke de kan besvare dine spørgsmål, kan de helt sikkert henvise dig til den rette forvaltning i kommunen.
Virksomhed drevet fra egen bolig
Du kan drive virksomhed fra din egen bolig, hvis du driver et liberalt erhverv. De liberale erhverv er blandt andet frisør og kontorvirksomheder som eksempelvis advokat, revisor, arkitekt og lignende virksomheder. Vi anbefaler, at du tager en snak med din kommune om deres forståelse af de liberale erhverv. Vi har nemlig før set, at virksomheder er kommet i klemmet og er tvangsflyttet eller lukket på grund af forskellige forståelser af de liberale erhverv.
Derudover er der nogle forhold, der skal overholdes, når du driver erhverv fra hjemmet:
- Du skal selv bo i boligen, som erhvervet drives fra
- Der må ikke være ansatte i virksomheden
- Virksomheden må ikke være til gene for området
- Parkering skal foregå på egen grund
Hvis du bor til leje gennem et boligselskab, må du som udgangspunkt ikke drive erhverv fra din bolig. Hvis du bor til leje på anden vis, skal du altid spørge din udlejer om tilladelse.
Tag gerne en snak med din revisor, da der kan være nogle skattemæssige forhold, når du driver erhverv fra hjemmet.
Virksomhed i lejede lokaler
Vil du leje eller købe eksisterende erhvervslokaler til din virksomhed, skal du søge om byggetilladelse, hvis du ændrer lokalernes anvendelse – også selvom du ikke skal bygge. Det vil altså sige, hvis du ændrer lokalernes anvendelse fra eksempelvis butik til café. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø.
Vil du bygge egne lokaler?
Hvis du vil bygge egne lokaler til din virksomhed, skal du altid søge om byggetilladelse. Det er ikke tilladt at påbegynde byggeriet uden at have en byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø. Det kan være komplekst at søge om byggetilladelse. Det kan være en god idé at kontakte kommunen for at afklare rammerne for dit byggeprojekt og på den måde undgå typiske fejl i opstartsfasen. Du kan altså få en forhåndsdialog med kommunen, så du kan få svar på dine spørgsmål og få afklaret rammerne for dit byggeri.
Det kan være en rigtig god idé at tage en forhåndsdialog med kommunen og få helt styr på rammerne for dit byggeri og din ansøgning. Der pålægges nemlig et byggesagsgebyr i forbindelse med behandlingen af din ansøgning. Gebyret beregnes efter medgået tid. Derfor kan du spare både tid og penge ved at have helt styr på ansøgning.
Der ligger nogle lokal- og kommuneplaner, der kan være afgørende for dit byggeri. Tag et kig på disse, når du planlægger at bygge.
Du kan se hvilke kommunale byggegrunde, der er ledige her!
{{nyhed2}}
Alkoholbevilling i Greve Kommune
Virksomheder, der ønsker at servere stærke drikke – herunder øl og vin, skal have en alkoholbevilling. For at søge om alkoholbevilling skal du være fyldt 25 år, men hvis du har en uddannelse indenfor hotel- og restaurationsbranchen, skal du blot være fyldt 23 år. Derudover er der et krav til din gæld.
Du søger om alkoholbevilling ved Midt- og Vestsjællands Politi. Du finder ansøgningsblanketten her!
Hvis du vil afholde enkeltstående arrangementer i din virksomhed, hvor der serveres alkohol, skal du søge om lejlighedstilladelse.
Serveringsvirksomhed
Vil du starte serveringsvirksomhed, kan du med stor fordel læse Greve Kommunes restaurationsplan. Her kan du læse meget mere om alkoholbevilling, udvidet åbningstider og udendørsservering. Du finder restaurationsplanen her!
Den almindelig lukketid for restaurationser i Greve Kommune er fra kl. 02.00 til kl. 05.00. Hvis du ønsker at holde længere åbent, skal du søge om nattilladelse hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Vil du servere udendørs, skal du have tilladelse fra Center for Teknik og Miljø – uanset om serveringen foregår på egen eller offentlig grund. Udendørsserverings må ikke ske mellem kl. 23.00 og kl. 07.00.
Greve events – Find arrangementer og events for iværksættere i Greve Kommune
Er du elev eller studerende i Greve Kommune?
Interesserer du dig for iværksætteri? Og kunne tænke dig at beskæftige dig med det i en del af dit uddannelsesforløb? Så læs med her neden for.
Bemærk! Siderne til elever og studerende i Greve Kommune, er under opdatering, så alt er ikke med endnu.
{{nyhed1}}
Er du elev i Folkeskole eller Friskole?
Som elev i Folkeskolen er der faktisk muligheder for at fordybe dig i iværksætteri og innovation, men du skal nok lige selv prikke din lærer på skulderen og henvise til mulighederne. Men det er sjovt og spændende og iøvrigt lærerigt, så giv det et forsøg. Måske får du “ja”…
Det samme gælder i øvrigt også for elever, der går i Friskole eller på privatskole. Tilbudene er de samme.
Edison Opfinderkonkurrence (Fonden for Entreprenørskab)
Hvis du er elev i en folkeskole eller friskole i Greve, kan din klasse overveje at deltage i Opfinderkonkurrencen Edison. Edison er en landsdækkende opfinder-konkurrence, hvor elever i 6. og 7. klasse er målgruppen.
Det kan helt sikkert anbefales, at I overvejer at deltage på jeres skole.
Nogle voksne tvivler på at 6. og 7. klasses elever kan “opfinde” noget eller få nytænkende idéer. Men det kan de faktisk. Det er ganske vist ikke mange nye patenter, som resultat af konkurrencerne rundt i landet. Men pyt med patenterne!
Konkurrencen fører til glade og videbegærlige elever. Og eleverne udfordrer ofte traditionel tankegang på en ny og ofte et kreativ måde. Det vigtigste er ikke “opfindelsen”, men forløbet, tankegangen og samarbejdet i gruppen er det, der virkelgt tæller.
Se mere om EDISON Opfinderkonkurrence her!
Company Programme (Fonden for Entreprenørskab)
I Company Programme deltager hvert år mere end 4.000 elever på danske ungdomsuddannelser.
Der er tale om et program, der udfordrer og styrker elevernes kompetencer til at tænke nyt og løse problemer. Forløbet træner eleverne i at udvikle gode ideer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.
Undervejs i forløbet har elevholdene mulighed for at deltage i regionale og nationale konkurrencer, hvor de præsenterer deres idéer overfor lokale erhvervsfolk, som optræder som dommere. Det er helt sikkert med til at løfte niveauet, at man får erhvervslivet på banen på denne måde.
Programmet giver eleverne nogle nye færdigheder, gør dem handlekraftige og gør dem i stand til at se muligheder og uudnyttede potentialer. Programmet sætter fagligheden og kreativiteten i spil og booster elevernes omverdensforståelse og troen på, at de kan selv. Kompetencer, der fremadrettet er med til at skabe succesfulde iværksættere og attraktive medarbejdere.
Læs mere om Company Programme på fonden for Entreprenørskabs hjemmeside her!
{{fonden_for_entreprenoerskab}}
Fonden har en afdeling for Sjælland, som du kan se kontaktinfo på her:
Regionsleder Mohammed El Bouaboallati
Tlf.: 53 89 89 32,
Mail: Mohammed@ffesjaelland.dk
Og link til FFE’s regionale side for Sjælland er her!
Kapital til start og vækst i Greve Kommune
Denne side om finansieringstilbud til iværksættere i Greve Kommune er under udbygning. Der kommer løbende flere ordninger til. De fleste alm. iværksættere klarer sig med et lån eller en kassekredit i den lokale bank eller sparekasse.
Men nogen gange skal der lidt mere til og nogle gange kan man måske også få lidt hjælp i form af et tilskud til nogle aktivteter.
Læs om nogle af de muligheder du har nedenfor.
Og læs i øvrigt vores Mini Finansierings Guide for Iværksættere ved at følge linket her! (åbner en ny side)
——————–
SMV digital
SMV digital er en tilskudsordning til selv meget små og nye virksomheder. Du kan få tilskud til at bruge en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at udvikle din virksomhed digitalt. Der er 2 typer puljer en på 25.000 kr. og en på 100.000 kr. For at få de 25.000 kr. skal du ha’ CVR og være i drift med mindst 2 ansatte. Her er der krav om, at du udover at bruge tilskud til rådgivningen også deltager i mindst 3 workshops. Søger du de 100.000 kr. er der krav om du mindst har 2. mio. kr. i omsætning.
Begge tilskud skal medfinansieres enten med kontanter eller ved at du registrerer dit timeforbrug på ordningen.
Kontakt Erhvervshus Sjælland eller Greve-Solrød Erhvervsråd for at høre nærmere.
{{nyhed3}}
{{nyhed4}}
Kontaktinfo for EIFO På Sjælland:
Strandvejen 104A, 2900 Hellerup
Sorø, Fulbyvej 15, 4180 Sorø
Tlf. 35 29 86 00, mail kontakt@eifo.dk
Hjemmeside: https://eifo.dk/
——————–
GREATER COPENHAGEN EU OFFICE
I Region Sjælland og Region Hovedstaden kan man som iværksætter og virksomhed gratis få hjælp af Greater Copenhagen EU office.
Man kan få hjælp til at identificere den rette EU-pulje, finde internationale partnere og komme godt i gang med en EU-ansøgning. Typiske EU-finansierede projekter handler om at udvikle en prototype eller gøre en prototype færdig til markedet.
Læs mere og find kontaktinfo på hjemmesiden her!
Investorkapital fra en Business Angel
[link](https://danban.org/ansoeg-om-funding/)
Har du et projekt med stort potentiale og måske tilsvarende risiko, som kræver mange penge for at blive realiseret? Så kan det være meget svært at finansiere det på traditionel vis via banken.
Der for kan en investor, som man ofte kalder en Business Angel, måske være løsningen.
Der er findes et netværk af Business Angels i Danmark. Danish Business Angels, som ofte kaldes DANban i daglig tale, er et netværk af 200 investorer. Det fungerer på den måde, at man efter en indledende proces med sekretariatet, får mulighed for at præsentere sin iværksættercase på et af de månedlige arrangementer i hhv. Aarhus og København.
Det skal naturligvis forberedes en del, men det kan du få hjælp til. Og på hjemmesiden er en meget grundig vejledning, så du bliver ikke bare kastet for ”løverne” uden forberedelse. Der investeres typisk mellem 500.000 kr. og 5. mio. kr. ofte som en pulje med flere investorer samlet.
Se mere om DANban på linket her: https://danban.org/ansoeg-om-funding/
Innovationsfonden
Innovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Men de kan også støtte perspektivrige iværksætteridéer, og det er ikke alle idéer, der behøver at være fantastike nyopfindelser, der lægger verdensmarkedet ned.
Så tjek det. Måske kan din nye virksomhed komme med i puljen.
Innovationsfonden har mange tilbud men de mest oplagte for iværksættere er programmet Innobooster, som du kan læse om på linket her!
Innovationsfonden har kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Nedenfor kan du se en video om Innobooster, så bliv klogere på både vilkår, regler og selve ansøgningsprocessen hos Innovationsfonden:
Sociale medier, gode links mv. i Greve Kommune
Greve kommune:
Hjemmeside her: https://www.greve.dk/
Facebook side: https://www.facebook.com/grevekommune/
LinkedIn side: https://www.linkedin.com/company/greve-kommune/
YouTube: https://www.youtube.com/user/GreveKom
Erhvervscentret Greve
Hjemmeside: https://erhvervscentret.greve.dk/
Facebook: https://www.facebook.com/groups/947605502002815/?fref=ts
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/erhvervscentret/
Startinfo.dk’s IværksætterGuide
IværksætterGuide FØR start
Erhvervshus Sjælland
Hjemmeside: https://ehsj.dk/
BizzUp Magasinet:
Hjemmeside: https://www.bizzup.dk/
Facebook: https://www.facebook.com/BizzUpDK/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/bizz-up/
Instagram: https://www.instagram.com/bizzupdk/
