VELKOMMEN TIL IVÆRKSÆTTERSIDERNE FOR GRIBSKOV KOMMUNE
Velkommen til kommunen som har fået navn efter Danmarks fjerdestørste skov, Gribskov. Gribskov er den største kommune i Nordsjælland målt på km², og her har man det hele – både skov og strand. Store dele af Naturparken Kongernes Nordsjælland ligger i kommunen, og kystlinjen mod Kattegat er helt unik. Charmerende fiskerlejer som Tisvildeleje og Gilleleje ligger som perler på en snor. Det gør alt sammen Gribskov til en kommune, der tiltrækker mange tusinde turister hvert år, og også en af de kommuner i landet som har flest sommerhuse i forhold til fastboende indbyggere.
Afstanden til Hovedstaden er overkommelig, og i praksis betyder det, at virksomhederne i Gribskov har nærhed til et betydeligt marked. Hertil kommer fordele som gode muligheder for at tiltrække veluddannet arbejdskraft, og nærhed til universiteter og vidensmiljøer i kraft af beliggenheden tæt på Danmarks vækstcentrum. Erhvervsstrukturen er mangfoldig, og i byer som Helsinge, Tisvildeleje, Gilleleje og Græsted finder man forskellige erhverv som håndværk, handel/ detail, fremstillingsindustri, landbrug og lokaltproducerede forarbejdede fødevarer. Nye kreative virksomheder og liberale erhverv, spiller i stadigt større omfang en central rolle for vækst og beskæftigelse.
Der er rigtig mange små virksomheder i Gribskov, og kommunen er en af de bedste i Danmark målt på iværksætteri. I 2018 fik kommunen 16,7 nye virksomheder per 1.000 indbyggere, på landsplan var tallet 13,4, og det indbragte kommunen en flot 8. plads. I en tid hvor flere og flere får mulighed for at ha’ en fleksibel arbejdsplads, er Gribskov et oplagt sted at slå sig ned.
Har du også mod på at kaste dig ud i iværksætterlivet i Gribskov, så tjek kommunen ud her på Startinfo. Husk at sætte kryds i feltet “Gem Gribskov som min favorit”.
1.Iværksætterrådgivning i Gribskov kommune
Disclaimer… Denne side er ikke etableret af Gribskov Kommune. Fejl eller mangler kan alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk. Kontakt os, hvis du opdager noget, der mangler eller andre fejl.
Iværksætterrådgivning i Gribskov Kommune
Erhvervsservice i Gribsskov
Hvis du vil starte egen virksomhed i Gribskov kan du benytte dig af den lokale erhvervservice. Og det bør du gøre. Det at modtage rådgivning inden start af egen virksomhed gør faktisk en stor forskel for dine muligheder for succes.
Kontaktoplysninger:
Erhvervskonsulent Lena Bodnia: 7249 7706, lbodn@gribskov.dk
Erhvervskonsulent Christell Thielke: 7249 6267, cbthi@gribskov.dk
Erhvervshus Hovedstaden
Som iværksætter i Gribskov Kommune kan du hente hjælp hos Erhvervshus Hovedstaden. Erhvervshus Hovedstaden tilbyder rådgivning til alle iværksættere i Region Hovedstaden. Du får her en sparringspartner, der giver dig kvalificeret og målrettet sparring på din virksomheds vækstpotentiale.
Derfor vil Gribskov Kommune også henvise dig til Erhvervshus Hovedstaden, hvis du har brug for mere specialiseret rådgivning. Deres konsulenter er uvildige, professionelle og målretter virksomhedes vækstplan efter din virksomheds behov og muligheder.
Du kan kontakte Erhvervshus Hovedstaden på tlf. 30 10 80 80.
Erhvervshus Hovedstaden tilbyder vi iværksætterhjælp og vejledning til virksomheder fra 0-3 år samt før-startere.
Der tilbydes Iværksætterintroer, som er en tre-fire timers workshop om basal forretningsudvikling, valg af virksomhedsform, grundlæggende salg og markedsføring etc. Disse vil løbende blive afholdt i hele hovedstadsregionen.
Men forbered dig gerne godt inden starten. Du kan bl.a. med fordel læse Startinfo’s IværksætterGuide, så du er lidt forberedt.
Er du herefter klar til at gå videre, kan du kontakte Erhvervshus Hovedstadens Hotline på telefon 30 10 81 15 i tidsrummet 09.30 – 12.30 på alle hverdage. Du kan også sende en mail med spørgsmål til Ivaerksaetter@ehhs.dk.
Erhvervshuset tilbyder også 1:1 vejledningsforløb til dig, som har et cvr-nummer, et klart pitch, samt indledende markedserfaring. De individuelle vejledninger bruges ikke længere til afklaring af grundlæggende spørgsmål omkring moms, skat, virksomhedsform etc.
{{nyhed3}}
IværksætterDanmark
Erhvervshusene er gået sammen om et nationalt program for iværksættere. Her kan man det meste af tiden finde en lang række kurser, events mv. målrettet helt nye iværksættere, og nogen der er kommet lidt længere. Erhvervshus Hovedstaden står i spidsen for programmet.
Tjek vores arrangementskalender for at finde de udbudte kurser. Der udbydes både online forløb og events med fysiskfremmøde, typisk afholdt i København.
Gribskov Kommune og andre myndigheder
Skal du bygge egne lokaler? Eller måske bygge til? [link](https://www.gribskov.dk/erhverv/)
Ja så skal du søge byggetilladelse hos kommunen.
Og det koster lidt må du regne med. Men du kan gratis få en indledende forhåndsvurdering, hvilket sikkert er klogt. Så kan du danne dig et overlbik over omfanget af procedurer og tid, du må regne med medgår.
Gribskov Kommuner beskriver sig selv som erhvervsvenlig, og vil arbejde for så gode vilkår som muligt for erhvervslivet. Og man har da også indført “fast track” på byggesager til erhverv. Lige nu er det lidt uklart for linket er ikke længere gældende.
Det fremgår ikke helt konkret på hjemmesiden, hvem du skal kontakte. Så du må nok prøve kommunens hovednummer tlf 72 49 60 00.
Eller måske mailadressen her: erhvervsservice@gribskov.dk
Erhverv fra egen bolig.
Skal du drive virksomhed hjemmefra kan du måske gøre det uden en ansøgning om tilladelse. Men der fremgår ikke rigtig noget på kommunens hjemmeside, så ring til dem og spørg.
Der er nogle generelle forudsætninger for, at du må drive erhverv fra hjemmet:
- Du skal selv bo i boligen, som erhvervet drives fra
- Der må ikke være ansatte i virksomheden
- Virksomheden må ikke være til gene for nabolaget
- Parkering skal foregå på egen grund
Hvis du bor til leje gennem boligselskab, kan du som udgangspunkt ikke drive erhverv fra hjemmet. Hvis du bor til leje på anden vis, skal du have tilladelse fra din udlejer.
Tag gerne en snak med din revisor, da der kan være nogle ændrede skattemæssige forhold i forbindelse med at drive erhverv fra egen bolig.
Virksomhed i lejede lokaler
Når du lejer eller køber lokaler til at drive virksomhed i, skal du nogle gange søge om byggetilladelse, selvom du ikke skal bygge. Det er nemlig sådan, at hvis du ændrer lokalernes anvendelse i forbindelse med overtagelsen, kræver dette en byggetilladelse. Tjek hos kommunen.
Vil du bygge egne lokaler?
Når du bygger egne lokaler, skal du altid have byggetilladelse. Du må ikke bygge uden en byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø. Ansøgningsprocessen kan være lidt kompliceret. Derfor kan det være en rigtig god idé at booke et gratis forhåndsdialog møde. På sådan et møde får du hjælp til at vurdere, hvad der kan lade sig gøre samt hvilke udfordringer, du kan møde, så du kommer godt fra start. På den måde kan du få helt styr på din ansøgning.
Det kan være en rigtig god idé at tage et møde forud for din ansøgning. Der pålægges nemlig et gebyr i forbindelse med behandlingen af din ansøgning. Gebyret beregnes på timebasis. Derfor er det en fordel at have helt styr på din ansøgning. På den måde kan du spare både tid og penge.
Du skal være opmærksom på, at der lokal- og kommuneplaner, da kan være afgørende for dit byggeprojekt. Tag derfor et kig på disse!
Du kan se hvilke kommunale erhvervsgrunde, der er til salg her!
{{nyhed2}}
Alkoholbevilling i Gribskov
Vil du drive café, restaurant eller lign. virksomhed, der serverer øl, vin og eller spiritus kræver det en alkoholbevilling. Du skal mindst være 18 år gammel (21 år, hvis ikke du har en faglig uddannelse inden for området) og du må ikke have en gæld til det offentlige på mere end 50.000 kr.
Alkoholbevilling (ofte også kaldet spiritusbevilling) søges via Nordsjællands Politi på hjemmesiden her!
Din ansøgning skal så efterfølgende behandles og snere evt. fornyes via bevillingsnævnet i Gribskov Kommune.
I enkeltstående tilfælde kan der i kommunen søges om lejlighedstilladelse, f.eks. til festivaler og lign.
Serveringsvirksomhed
Hvis du overvejer etablering af serveringsvirksomhed i Gribskov, kunne du med fordel læse kommunens Restaurationsplan, der beskriver meget af det man skal tænke over som ny indehaver af café, fødevarebutik eller lign. Det er desværre ikke lykkedes os at finde den, så ring evt. til kommunen og spørg efter den.
Udbud
Måske kan du blive leverandør til Gribskov Kommune? Lige som andre kommune køber man store mængder af varer og tjenesteydelser for at muliggøre drfiten af skoler, plejehjem og mange andre offentlig faciliteter. Måske kan din virksomhed blive leverandør. Se listen over aktuelle udbud i Gribskov her!
Arrangementer og events for iværksættere i Gribskov
Se vores samlede iværksætter kalender, hvis ikke du finder noget i Gribskov kommune. Find den her!
Er du elev eller studerende i Gribskov Kommune?
Siderne her om Gribskov er under opdatering. Men er du interesseret i iværksætteri, som en del af din uddannelse så vend tilbage senere.
Vi opdaterer hele landet, og der er jo 98 kommuner så det ta’r lidt tid!
{{nyhed1}}
Er du elev i Folkeskole eller Friskole?
Som elev i Folkeskolen er der faktik muligheder for at fordybe dig i iværksætteri og innovation, men du skal nok lige selv prikke din lærer på skulderen og henvise til mulighederne. Men det er sjovt og spændende og iøvrigt lærerigt, så giv det et forsøg. Måske får du “ja”…
Det samme gælder i øvrigt også for elever, der går i Friskole eller på privatskole. Tilbudene er de samme.
Edision Opfinderkonkurrence (Fonden for Entreprenørskab)
Hvis du er elev i en folkeskole eller friskole i Gribskov Kommune, kan din klasse overveje at deltage i Opfinderkonkurrencen Edison. Edison er en landsdækkende opfinder-konkurrence, hvor elever i 6. og 7. klasse er målgruppen.
Det kan helt sikkert anbefales, at I overvejer at deltage på jeres skole.
Nogle voksne tvivler på at 6. og 7. klasses elever kan “opfinde” noget eller få nytænkende idéer. Men det kan de faktisk. Det er ganske vist ikke mange nye patenter, som resultat af konkurrencerne rundt i landet. Men pyt med patenterne!
Konkurrencen fører til glade og videbegærlige elever. Og eleverne udfordrer ofte traditionel tankegang på en ny og ofte et kreativ måde. Det vigtigste er ikke “opfindelsen”, men forløbet, tankegangen og samarbejdet i gruppen er det, der virkelgt tæller.
Se mere om EDISON Opfinderkonkurrence her!
Company Programme (Fonden for Entreprenørskab)
I Company Programme deltager hvert år mere end 4.000 elever på danske ungdomsuddannelser.
Der er tale om et program, der udfordrer og styrker elevernes kompetencer til at tænke nyt og løse problemer. Forløbet træner eleverne i at udvikle gode ideer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.
Undervejs i forløbet har elevholdene mulighed for at deltage i regionale og nationale konkurrencer, hvor de præsenterer deres idéer overfor lokale erhvervsfolk, som optræder som dommere. Det er helt sikkert med til at løfte niveauet, at man får erhvervslivet på banen på denne måde.
Programmet giver eleverne nogle nye færdigheder, gør dem handlekraftige og gør dem i stand til at se muligheder og uudnyttede potentialer. Programmet sætter fagligheden og kreativiteten i spil og booster elevernes omverdensforståelse og troen på, at de kan selv. Kompetencer, der fremadrettet er med til at skabe succesfulde iværksættere og attraktive medarbejdere.
Læs mere om Company Programme på fonden for Entreprenørskabs hjemmeside her!
{{fonden_for_entreprenoerskab}}
Fonden har en afdeling for Hovedstaden, som du kan se kontaktinfo på her:
Regionsleder i Hovedstaden, Dennis Christensen
Tlf: 2228 7139, dennisshik@ffe-ye.dk
Og Link til FFE’s regionale hjemmeside er her!
Kapital til start og vækst i Gribskov
Langt de fleste almindelige iværksættere får deres finansiering på plads via en kassekredit og et etableringslån i en bank eller en sparekasse. Men for nogle kan det give menig at søge lidt bredere.
Fx er Vækstfonden en mulighed for nogle, også hvis du bliver mødt med krav om kaution i banken…
Se i øvrigt vores Mini Finansierings Guide for Iværksættere her! (åbnes på ny side)
Nedenfor har vi oplistet nogle af dine muligheder som iværksætter i Gribskov Kommune:
Siden er ikke færdig opdateret endnu. Der er en del flere muligheder end beskrevet nedenfor… Vi opdaterer hurtigst muligt.
LAG- og FLAG -midler:
Forkortelsen LAG dækker oer en Lokal Aktions Gruppe. FLAG dækker over Fiskeriaktions LAG.
Gruppen, der er fælles for Gribskov og Halsnæs Kommuner disponerer over nogle EU- og statslige midler. Dermed har de mulighed for at yde tilskud til forskellige projekter. Det er som iværksætter i Danmark meget sjældent man kan opnå direkte tilskud til fx. anlægsudgifter. Men det kan faktisk lade sig gøre hos LAG og FLAG, hvor man kan få op til 50% tilskud i enkelt tilfælde.
LAG samarbejdet i Halsnæs-Gribskov har udarbejde et fælles udviklingsprogram.
Rent praktisk er det i Gribskov muligt at få både FLAG og LAG tilskud, mens det i Halsnæs kun er muligt med LAG.
Programmet har flere overordnede målsætninger for programperioden, der går fra 2014-2020 og det kan være lidt overvældende at gennemskue.
Men læs mere på hjemmesiden her! Og kontakt koordinatoren vedr. dine projektidéer-
Kontakt info for LAG Halsnæs-Gribskovs koordinator:
Begitta Blahaut
Tlf. 91 53 61 71, mail: info@lag-halsnaes-gribskov.dk
SMV digital
SMV digital er en tilskudsordning til selv meget små og nye virksomheder. Du kan få tilskud til at bruge en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at udvikle din virksomhed digitalt. Der er 2 typer puljer en på 25.000 kr. og en på 100.000 kr. For at få de 25.000 kr. skal du ha’ CVR og være i drift med mindst 2 ansatte. Her er der krav om, at du udover at bruge tilskud til rådgivningen også deltager i mindst 3 workshops. Søger du de 100.000 kr. er der krav om du mindst har 2. mio. kr. i omsætning.
Begge tilskud skal medfinansieres enten med kontanter eller ved at du registrerer dit timeforbrug på ordningen.
Kontakt Erhvervshus Hovedstaden for at høre nærmere.
{{nyhed3}}
{{nyhed4}}
Kontaktinfo for EIFO På Sjælland:
Strandvejen 104A, 2900 Hellerup
Sorø, Fulbyvej 15, 4180 Sorø
Tlf. 35 29 86 00, mail kontakt@eifo.dk
Hjemmeside: https://eifo.dk/
——————–
GREATER COPENHAGEN EU OFFICE (STORKØBENHAVNS EU KONTOR)
I Region Sjælland og Region Hovedstaden kan man som iværksætter og virksomhed gratis få hjælp af Greater Copenhagen EU office.
Man kan få hjælp til at identificere den rette EU-pulje, finde internationale partnere og komme godt i gang med en EU-ansøgning. Typiske EU-finansierede projekter handler om at udvikle en prototype eller gøre en prototype færdig til markedet.
Læs mere og find kontaktinfo på hjemmesiden her!
Investorkapital fra en Business Angel
[link](https://danban.org/ansoeg-om-funding/)
Har du et projekt med stort potentiale og måske tilsvarende risiko, som kræver mange penge for at blive realiseret? Så kan det være meget svært at finansiere det på traditionel vis via banken.
Der for kan en investor, som man ofte kalder en Business Angel, måske være løsningen.
Der er findes et netværk af Business Angels i Danmark. Danish Business Angels, som ofte kaldes DANban i daglig tale, er et netværk af 200 investorer. Det fungerer på den måde, at man efter en indledende proces med sekretariatet, får mulighed for at præsentere sin iværksættercase på et af de månedlige arrangementer i hhv. Aarhus og København.
Det skal naturligvis forberedes en del, men det kan du få hjælp til. Og på hjemmesiden er en meget grundig vejledning, så du bliver ikke bare kastet for ”løverne” uden forberedelse. Der investeres typisk mellem 500.000 kr. og 5. mio. kr. ofte som en pulje med flere investorer samlet.
Se mere om DANban på linket her: https://danban.org/ansoeg-om-funding/
Innovationsfonden
Innovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Men de kan også støtte perspektivrige iværksætteridéer, og det er ikke alle idéer, der behøver at være fantastike nyopfindelser, der lægger verdensmarkedet ned.
Så tjek det. Måske kan din nye virksomhed komme med i puljen.
Innovationsfonden har mange tilbud men de mest oplagte for iværksættere er programmet Innobooster, som du kan læse om på linket her!
Innovationsfonden har kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Nedenfor kan du se en video om Innobooster, så bliv klogere på både vilkår, regler og selve ansøgningsprocessen hos Innovationsfonden:
Sociale medier, gode links mv. i Gribskov Kommune
Gribskov Kommune:
Hjemmeside: https://www.gribskov.dk/
Linkedin: https://www.linkedin.com/company/gribskov-kommune/
Facebook: https://www.facebook.com/gribskovkommune/
Erhvervshus Hovedstaden
Hjemmeside: https://ehhs.dk/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/erhvervshus-hovedstaden/
Startinfo.dk’s IværksætterGuide
IværksætterGuide FØR start
BizzUp Magasinet:
Hjemmeside: https://www.bizzup.dk/
Facebook: https://www.facebook.com/BizzUpDK/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/bizz-up/
Instagram: https://www.instagram.com/bizzupdk/
