VELKOMMEN TIL IVÆRKSÆTTERSIDERNE FOR GULDBORGSUND KOMMUNE
Guldborgsund Kommune er en spændende destination for erhverv og iværksætteri med sit gunstige erhvervsklima, strategiske beliggenhed og moderne infrastruktur. Kommunen har skabt gode rammer og støttemuligheder for virksomheder og iværksættere, der ønsker at etablere sig og vækste i området.
Infrastrukturen i Guldborgsund Kommune er også velfungerende og moderne. Gode vejforbindelser, havnefaciliteter og adgang til jernbanetransport giver virksomhederne mulighed for at drive deres aktiviteter effektivt og skabe forbindelser til både nationale og internationale markeder.
Erhvervsklimaet i Guldborgsund Kommune er præget af en åben og samarbejdsorienteret tilgang. Kommunen arbejder aktivt på at skabe et dynamisk erhvervsmiljø, der fremmer innovation, vækst og beskæftigelse. Samarbejde mellem det offentlige og private sektor er centralt, og kommunen engagerer sig i at understøtte lokale virksomheder og iværksættere.
Guldborgsund Kommune tilbyder en bred vifte af services og støtte til virksomheder og iværksættere. Der er etableret en erhvervsserviceenhed, der fungerer som en rådgivnings- og vejledningsressource for lokale virksomheder og iværksættere. Kommunen har også etableret samarbejder med erhvervsnetværk og uddannelsesinstitutioner for at fremme videndeling og innovation.
Foto af Nykøbing Falster. Foto venligst udlån af Guldborgsund kommune.
Kommunen har en mangfoldig erhvervsstruktur, der omfatter sektorer som maritim industri, turisme, landbrug, fødevareproduktion og service. Der er også et stigende fokus på bæredygtighed og grøn omstilling, hvilket skaber muligheder for virksomheder inden for områder som vedvarende energi og cirkulær økonomi.
Guldborgsund Kommune har også investeret i udvikling af erhvervsområder og tilbyder attraktive muligheder for etablering og udvidelse af virksomheder. Kommunen tilbyder fleksible løsninger og støtter projekter, der bidrager til jobskabelse og vækst i området.
Samlet set skaber Guldborgsund Kommune gode betingelser for erhverv og iværksættere.
Hvis du sætter kryds i “Gem Guldborgsund som min favorit”, så skal du ikke bruge tid på at finde kommunen på listen næste gang.
1.Iværksætterrådgivning i Guldborgsund kommune
Disclaimer… den side er ikke opretter af Business Lolland-Falster eller Guldborgsund Kommune. Eventuelle fejl og mangler kan alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk. Kontakt os venligst, hvis du opdager noget, der mangler eller andre fejl.
Falster #Nykøbing #Sakskøbing #Stubbekøbing #Nørre Alslev #Guldborgsund
Iværksætterrådgivning i Guldborgsund Kommune
Få iværksættervejledning hos Business Lolland-Falster
Business Lolland-Falster er din indgangsvinkel til rådgivning i Guldborgsund Kommune. Som iværksætter kan du få 1 års gratis medlemskab hos Business Lolland-Falster. Det er dog ikke et krav, at du er medlem for at få deres hjælp som iværksætter.
Rådgivning er en rigtig god idé, hvis du overvejer at starte egen virksomhed, eller hvis du allerede er startet. Det viser sig nemlig, at “overlevelsesraten” er højere hos iværksættere, der har modtaget rådgivning i forbindelse med opstarten af egen virksomhed.
Business Lolland-Falster tilbyder iværksættere vejledning og rådgivning i alle faser – lige fra udviklingen af din forrentingsidé til skalering og investering. I samarbejde med deres netværk af rådgivere, hjælper vi dig med at komme bedst muligt i gang og komme videre med din virksomhed.
Hvis du er interesseret i at få vejledning hos Business Lolland-Falster eller ønsker at høre mere, så ring til Christiane Paaske-Sørensen på 6165 9645 eller Anders Due på 2819 9074.
Besøg Business Lolland-Falsters hjemmeside her!
{{nyhed3}}
Vækstfabrikken i Nykøbing Falster
Vækstfabrikken i Nykøbing Falster er et tilbud, der udbydet i samarbejde mellem Business Lolland-Falster og Erhvervshus Sjælland. De har i samarbejde etableret unikke rammer på Slotsbryggen i Nykøbing Falster.
Vækstfabrikken er et iværksættermiljø, hvor der tilbydes strukturerede rammer for god forretningsudvikling – det er mere end bare et kontorfællesskab. Du kan få rådgivning og vejledning til netop det, du har brug for. Du kan løbende få konsulentsparring og erhvervsrådgivning. Konsulenterne kan for eksempel hjælpe dig med salg og markedsføring, strategi og ledelse, internationalisering, produktudvidelse og finansiering og økonomi.
Der afholdes løbende events og workshops på Vækstfabrikkerne i Region Sjælland, der er relevante for dig som iværksætter. Vækstfabrikken tilbyder et fantastisk miljø for iværksættere, hvor det er muligt at komme i kontakt med andre virksomheder og skabe et stort fagligt og socialt netværk fra start.
Du kan læse mere om Vækstfabrikkerne her!
Erhvervshus Sjælland
Som iværksætter i Guldborgsund Kommune kan du få rådgivning og sparring hos Erhvervshus Sjælland. Sammen med en af deres konsulenten lægger I en plan for, hvordan du kan udvikle din virksomhed – og det er alt sammen helt uden beregning. De tilbyder sparring indenfor en bred række fagområder og sammensætter et skræddersyet forløb, der matcher dit behov.
Du kan kontakte Erhvervshus Sjælland på tlf. 55 35 30 35 og besøge deres hjemmeside her!
Iværksættermiljøer, kontorhoteller og øvrige lokaler i Guldborgsund
Vækstfabrikken
Vækstfabrikken i Nykøbing,
Slotsbryggen 14 A-D, 4800 Nykøbing Falster.
Kontakt: adu@businesslf.dk
Vækstfabrikken i Nykøbing er et iværksættermiljø med kontorplads. Men det er meget mere end bare dét. Som en del af vækstfabrikkerne kan du få tilknyttet en erfaren vækstkonsulent, der følger dig gennem dit forløb. Sparring med en konsulent er din mulighed for at få ekspert på banen, der kan hjælpe dig videre. Konsulenterne har stor viden og erfaring med at drive egen erfaring. Konsulenterne kan for eksempel hjælpe dig med salg og markedsføring, strategi og ledelse, internationalisering, produktudvidelse og finansiering og økonomi.
På Vækstfabrikkerne rundt om på Sjælland afholdes der løbende events og workshops, der er relevante for dig som iværksætter. Derudover får du et stort netværk af andre virksomheder, der holder til på en af Vækstfabrikkerne. Bliv en del af netværket og udnyt det til din fordel. Netværk er vigtigt!
En flyverplads koster 1.325 kr. pr. måned, mens en fuldtidsplads koster 2.670 kr. pr. måned. Et lukket kontor koster 2.970 kr. pr. måned.
Du kan læse mere om Vækstfabrikken i Nykøbing her!
Guldborgsund Kommune og andre myndigheder
Lovgivningen er gældende i hele landet – inklusiv Guldborgsund. Men der er nogle kommunale forskelle, når det kommer til parkering, affaldsregulativer, bevillinger, byggesagsbehandlinger og meget andet. Det kan være lidt svært at finde ud af. Business Lolland-Falster er et godt sted at starte for at få besvaret dine spørgsmål. Hvis ikke de kan hjælpe dig, kan de helt sikkert henvise dig til den rette forvaltning i kommunen.
Virksomhed drevet fra egen bolig
Du kan drive din virksomhed fra hjemmet, hvis du driver et liberalt erhverv. Eksempler på liberale erhverv er revisor, advokat, frisør, kosmetolog, ejendomsmægler og lignende. Det kan være en god idé lige at forhøre dig med din kommune om, hvordan de forstår de liberale erhverv. Det er nemlig sådan, at virksomheder før er blevet tvangslukket eller flyttet på grund af forskellige forståelser af de liberale erhverv.
Der er dog nogle ting, der skal opfyldes, for erhvervet på drives fra hjemmet:
- Der må ikke være ansatte i virksomheden
- Du skal selv bo i boligen, som du driver virksomhed fra
- Virksomheden må ikke være til gene for nabolaget
- Parkering skal foregå på egen grund
Det kan være en fordel at tage en snak med din revisor eller skatterådgiver, hvis du driver erhverv fra hjemmet. Der kan nemlig være nogle ændrede skattemæssige forhold.
Virksomhed i lejede lokaler
Vil du drive din virksomhed fra lejede eller købte lokaler, skal du i nogle tilfælde søge om byggetilladelse. Hvis lokalernes anvendelse ændres, skal man søge om byggetilladelse. Det vil sige, hvis du for eksempel ændrer en café til butik, skal du søge om byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø.
Du kan se hvilke kommunale erhvervsgrunde, der er til salg her!
Vil du bygge egne lokaler?
Vi du selv bygge dine egne lokaler til din virksomhed, skal du altid søge om byggetilladelse. Du må ikke bygge uden en byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø.
Du kan booke en forhåndsdialog med en byggesagsbehandler hos Guldborgsund Kommune, hvor du kan få besvaret alle dine spørgsmål og godkendelse af byggesager. Der rådgives ikke om de rent byggetekniske ting, men blot om godkendelsen af byggesager. Det kan være en rigtig god idé at få en forhåndsdialog, da det kan spare dig tid i ansøgningsprocessen.
Du skal være opmærksom på, at der pålægges et gebyr på 1.000 kr. pr. byggesag.
{{nyhed2}}
Alkoholbevilling i Guldborgsund kommune
Vil du drive virksomhed, der serverer stærke drikke til kunderne, skal du have en alkoholbevilling. Du må ikke servere alkohol i din virksomhed, hvis du ikke har denne alkoholbevilling. For at søge om alkoholbevilling skal du være fyldt 21 år, men hvis du har uddannelse indenfor hotel- eller restaurationsbranchen, skal du blot være fyldt 18 år.
Du søger om alkoholbevilling ved Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi. Du finder ansøgningsblanketten her!
Skal du afholde enkeltstående arrangementer som koncert, byfest, festival eller lignende i din virksomhed, kan du søge om lejlighedstilladelse. En lejlighedstilladelse er en alkoholbevilling til enkeltstående arrangementer.
Serveringsvirksomhed
Driver du serveringsvirksomhed, skal du være opmærksom på, at der er flere bevillinger, du kan søge.
Vil du servere udendørs, skal du have bevilling. En bevillings til udeservering gives som en helårstilladelse og er gældende mellem kl. 08.00 og 23.00. Dette er uanset om du har tilladelse til udvidet åbningstid.
Det er nemlig sådan, at hvis du vil udvide din åbningstid udover det tilladte, skal du søge om bevilling til det hos kommunen.
Arrangementer og events for iværksættere i Guldborgsund
Fandt du ikke det du ledte efter?
Find iværksætterarrangementer i nabo kommunerne her:
-> Lolland
-> Vordingborg
Er du elev eller studerende i Guldborgsund Kommune?
Siderne om “iværksættertilbud” til elever og studerende i Guldborgsund kommune er under opdatering…
Som en del af undervisningen har du mulighed for at stifte bekendtskab med entreprenørskabs-undervisning, og du kan læse lidt om det på siden her.
Vi opdaterer alle landets 98 kommuner, så det ta’r lidt tid inden alt er med! Men tjek siden lidt senere!
{{nyhed1}}
Er du elev i Folkeskole eller Friskole i Guldborgsund?
Som elev i Folkeskolen er der faktik muligheder for at fordybe dig i iværksætteri og innovation, men du skal nok lige selv prikke din lærer på skulderen og henvise til mulighederne. Men det er sjovt og spændende og iøvrigt lærerigt, så giv det et forsøg. Måske får du “ja”…
Det samme gælder i øvrigt også for elever, der går i Friskole eller på privatskole. Tilbudene er de samme.
Edison Opfinderkonkurrence (Fonden for Entreprenørskab)
Hvis du er elev i en folkeskole eller friskole i Guldborgsund Kommune, kan din klasse overveje at deltage i Opfinderkonkurrencen Edison. Edison er en landsdækkende opfinder-konkurrence, hvor elever i 6. og 7. klasse er målgruppen.
Det kan helt sikkert anbefales, at I overvejer at deltage på jeres skole.
Nogle voksne tvivler på at 6. og 7. klasses elever kan “opfinde” noget eller få nytænkende idéer. Men det kan de faktisk. Det er ganske vist ikke mange nye patenter, som resultat af konkurrencerne rundt i landet. Men pyt med patenterne!
Konkurrencen fører til glade og videbegærlige elever. Og eleverne udfordrer ofte traditionel tankegang på en ny og ofte et kreativ måde. Det vigtigste er ikke “opfindelsen”, men forløbet, tankegangen og samarbejdet i gruppen er det, der virkelgt tæller.
Se mere om EDISON Opfinderkonkurrence her!
Company Programme (Fonden for Entreprenørskab)
I Company Programme deltager hvert år mere end 4.000 elever på danske ungdomsuddannelser.
Der er tale om et program, der udfordrer og styrker elevernes kompetencer til at tænke nyt og løse problemer. Forløbet træner eleverne i at udvikle gode ideer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.
Undervejs i forløbet har elevholdene mulighed for at deltage i regionale og nationale konkurrencer, hvor de præsenterer deres idéer overfor lokale erhvervsfolk, som optræder som dommere. Det er helt sikkert med til at løfte niveauet, at man får erhvervslivet på banen på denne måde.
Programmet giver elverne nogle nye færdigheder, gør dem handlekraftige og gør dem i stand til at se muligheder og uudnyttede potentialer. Programmet sætter fagligheden og kreativiteten i spil og booster elevernes omverdensforståelse og troen på, at de kan selv. Kompetencer, der fremadrettet er med til at skabe succesfulde iværksættere og attraktive medarbejdere.
Læs mere om Company Programme på fonden for Entreprenørskabs hjemmeside her!
{{fonden_for_entreprenoerskab}}
Fonden har en Sjællandsk afdeling, som du kan se kontaktinfo på her:
Regionsleder Mohammed El Bouaboallati
Tlf.: 53 89 89 32,
Mail: Mohammed@ffesjaelland.dk
Og Link til FFE’s regionale hjemmeside er her!
Kapital til start og vækst i Guldborgsund Kommune
Langt de fleste almindelige iværksættere får deres finansiering på plads via en kassekredit og et etableringslån i en bank eller en sparekasse.
Der kan også være mulighed for at få kaution til lån… Og i enkelte tilfælde kan man måske få tilskud. Kontakt Business Lolland-Falster for at få gennemgået dine muligheder. Beskrivelserne nedenfor er ikke udtømmende, men dækker de mest almindelige ordninger.
Læs iøvrigt vores Mini Finansierings Guide for iværksættere ved at følge linket her!
LOLLAND FALSTER START-UP LEGAT OGSÅ I GULDBORGSUND
Er du iværksætter i Lolland eller Guldborgsund Kommune, så læs med her. For to gange årligt uddeles 20.000 kr. i samarbejde med lokale banker.
Derudover får modtageren af legatet en kontorplads og kyndig vejledning og sparring fra forretningsudviklere og rådgivere indenfor fx revision eller jura.
Der er kun få betingelser for at kunne søge legatet:
- Har registreret CVR-nr. i Lolland- eller Guldborgsund Kommune*.
- Din virksomhed er yngre end 5 år ved ansøgningsfristen.
- Har max 5 ansatte.
Læs mere her!
Forvent at få svar på din ansøgning 4 uger efter ansøgningsfrist.
Vinderen offentliggøres på Business Lolland-Falsters hjemmeside
Ved indsendelse accepterer du at Folketidende må følge din iværksætter rejse igennem en artikel serie. Legatbeløbet er skattepligtigt og skal medregnes i virksomhedens skattepligtige indtægt. Det er helt almindeligt med tilskud på den måde, til gengæld har du jo så skattefradag for det du køber for pengene.
LAG-midler:
LAG betyder egentlig Lokal Aktions Gruppe. Gruppen administrer nogle EU- og statslige midler, som de har mulighed for at yde i tilskud til forskellige projekter i landistrikterne. Det er som iværksætter i Danmark meget sjældent man kan opnå direkte tilskud til fx. anlægsudgifter. Men det kan faktisk lade sig gøre hos LAG, hvor man kan få op til 50% tilskud i enkelt tilfælde.
LAG samarbejdet i Guldborgsund samarbejder med Lolland Kommune om et fælles program. Programmet har flere overordnede målsætninger for programperioden, der går fra 2014-2020.
For iværksættere er de vigtigste prioriteter:
- Iværksætteri, innovation og lokal økonomisk effekt
- Turismeudvikling og oplevelsesøkonomi
- Forretningsudvikling i fødevaresektoren
Normalt vil det være et krav, at der skabes arbejdspladser i landdistrikterne i en af de 2 kommuner for at opnå tilskud.
Læs mere på hjemmesiden her!
Kontakt info for LAG Sydhavsøerne:
Koordinatorer Martin Tange
Tlf. 60 16 80 13 eller mail tange@lag-sydhav.dk
SMV digital
SMV digital er en tilskudsordning til selv meget små og nye virksomheder. Du kan få tilskud til at bruge en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at udvikle din virksomhed digitalt. Der er 2 typer puljer en på 25.000 kr. og en på 100.000 kr. For at få de 25.000 kr. skal du ha’ CVR og være i drift med mindst 2 ansatte. Her er der krav om, at du udover at bruge tilskud til rådgivningen også deltager i mindst 3 workshops. Søger du de 100.000 kr. er der krav om du mindst har 2. mio. kr. i omsætning.
Begge tilskud skal medfinansieres enten med kontanter eller ved at du registrerer dit timeforbrug på ordningen.
Kontakt Business Lolland-Falster eller Erhvervshus Sjælland for at høre nærmere.
{{nyhed3}}
{{nyhed4}}
Kontaktinfo for EIFO På Sjælland:
Strandvejen 104A, 2900 Hellerup
Sorø, Fulbyvej 15, 4180 Sorø
Tlf. 35 29 86 00, mail kontakt@eifo.dk
Hjemmeside: https://eifo.dk/
GREATER COPENHAGEN EU OFFICE
I Region Sjælland og Region Hovedstaden kan man som iværksætter og virksomhed gratis få hjælp af Greater Copenhagen EU office.
Man kan få hjælp til at identificere den rette EU-pulje, finde internationale partnere og komme godt i gang med en EU-ansøgning. Typiske EU-finansierede projekter handler om at udvikle en prototype eller gøre en prototype færdig til markedet.
Læs mere og find kontaktinfo på hjemmesiden her!
Investorkapital fra en Business Angel
[link](https://danban.org/ansoeg-om-funding/)
Har du et projekt med stort potentiale og måske tilsvarende risiko, som kræver mange penge for at blive realiseret? Så kan det være meget svært at finansiere det på traditionel vis via banken.
Der for kan en investor, som man ofte kalder en Business Angel, måske være løsningen.
Der er findes et netværk af Business Angels i Danmark. Danish Business Angels, som ofte kaldes DANban i daglig tale, er et netværk af 200 investorer. Det fungerer på den måde, at man efter en indledende proces med sekretariatet, får mulighed for at præsentere sin iværksættercase på et af de månedlige arrangementer i hhv. Aarhus og København.
Det skal naturligvis forberedes en del, men det kan du få hjælp til. Og på hjemmesiden er en meget grundig vejledning, så du bliver ikke bare kastet for ”løverne” uden forberedelse. Der investeres typisk mellem 500.000 kr. og 5. mio. kr. ofte som en pulje med flere investorer samlet.
Se mere om DANban på linket her: https://danban.org/ansoeg-om-funding/
Innovationsfonden
Innovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Men de kan også støtte perspektivrige iværksætteridéer, og det er ikke alle idéer, der behøver at være fantastike nyopfindelser, der lægger verdensmarkedet ned.
Så tjek det. Måske kan din nye virksomhed komme med i puljen.
Innovationsfonden har mange tilbud men de mest oplagte for iværksættere er programmet Innobooster, som du kan læse om på linket her!
Innovationsfonden har kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Nedenfor kan du se en video om Innobooster, så bliv klogere på både vilkår, regler og selve ansøgningsprocessen hos Innovationsfonden:
Sociale medier, gode links mv. i Guldborgsund
Guldborgsund Kommune
Hjemmeside: https://www.guldborgsund.dk/
Facebook: https://www.facebook.com/guldborgsundkommune/
Twitter: https://twitter.com/GuldborgsundNyt?lang=en
eller på YouTube: https://www.youtube.com/channel/UCRuySm3g3rCOcKPdVn5bOcg
Business Lolland-Falster
Hjemmeside:http://www.businesslf.dk/
Vækstfabrikken i Nykøbing Falster
Hjemmeside: http://vaekstfabrikkerne.dk/
Erhvervshus Sjælland
Hjemmeside: https://ehsj.dk/
BizzUp Magasinet:
Hjemmeside: https://www.bizzup.dk/
Facebook: https://www.facebook.com/BizzUpDK/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/bizz-up/
Instagram: https://www.instagram.com/bizzupdk/
