VELKOMMEN TIL IVÆRKSÆTTERSIDERNE FOR KALUNDBORG KOMMUNE
Her på siden præsenterer vi de tilbud, der er til dig, som ønsker at etablere egen virksomhed i Kalundborg Kommune.
Kalundborg er en by med en rigtig gammel historie, der stammer helt tilbage fra år 1170. Men tiden er bestemt ikke gået i stå og i dag er byen et stort industrielt centrum med flere fremtrædende virksomheder.
Novo Nordisk har omfattende produktionsfaciliteter i Kalundborg med i alt mere end 2.400 ansatte. Og senest er det blevet offenliggjort, at fabrikken udbygges ganske betydeligt. Investeringen bliver på 17. mia, og da man på nuværende tidspunkt råder man over 1,2 mio. m2 industribygning i kommunen, bliver det en kæmpe virksomhed.
Pronova BioPharma Danmark, som blev købt af BASF i 2014, har også et produktionsanlæg i Kalundborg. og ikke mindst så driver Statoil Refining Danmarks største olieraffinaderi i havnen.
Kalundborg Kommune er arbejdsplads for ca. 19.000 job, hvoraf de 13.000 er i den private sektor. Indbyggertallet ligger ret stabilt på ca. 48.000.
Hvis du sætter kryds i “Gem Kalundborg som min favorit”, skal du ikke bruge tid på at finde kommunen på listen næste gang.
Foto venligst udlånt af Kalundborg Kommune.
1.Iværksætterrådgivning i Kalundborg kommune
Disclaimer… den side er ikke oprettet af Kalundborg Egnens Erhvervsråd eller Kalundborg Kommune. Eventuelle fejl eller mangler kan alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk. Kontakt os venligst, hvis du opdager noget, der mangler eller andre fejl.
Kalundborg #Høng #Gørlev #Svebølle #Ubby #Havnsø
Iværksætterrådgivning i Kalundborg Kommune
Søg iværksætterhjælp hos Kalundborgegnens Erhvervsråd
Kalundborgegnens Erhvervsråd er din indgangsvinkel til rådgivning i Kalundborg Kommune. Her kan du booke et møde med en af deres iværksættervejledere til et gratis, uforpligtende og vejledende møde. Iværksættervejlederne kan besvare de spørgsmål, du må have og sætte dig i kontakt med de rigtige mennesker, der kan hjælpe dig videre.
Det kan være en rigtig god idé at indlede livet som iværksætter med rådgivning, da flere statistikker viser, at iværksættere, der har fået vejledning i forbindelse med opstarten af sin virksomhed, har en højere “overlevelsesrate”, end iværksættere der ikke har fået rådgivning.
Du kan kontakte Kalundborgegnens Erhversråd på tlf 30 73 77 31 og hør mere om dine muligheder for rådgivning.
Iværksætterkursus
I samarbejde med Zealand i Roskilde et iværksætterkursus til dig, der overvejer at starte egen virksomhed eller lige er startet. Gennem 13 aftener får du konkrete værktøjer, de hårde facts og bløde overvejelser, der gør dig godt klædt på til livet som iværksætter. Hver kursusgang vil omhandle et bestemt emne, der er relevant for dig som iværksætter.
Du vil blive undervist af undervisere med speciale og praktisk erfaringen inden for det, de underviser i. Undervejs kan du samle din læring i en forretningsplan.
Alle undervisningsgange foregår mellem 16.30 – 19.30/20.30 og foregår i Kalundborgegnens Erhvervsråds lokaler.
Det koster 2.295 kr. at deltage i kurset.
Du kan læse mere om iværksætterkurset her!
Hvis du gerne vil høre mere om kurset og dets indhold så kontakt Jens Lerage fra Kalundborgegnens Erhvervsråd på tlf. 30 73 77 31.
Iværksætterpuljen få op til 25.000 kr. i tilskud
Iværksætterpuljen kan du som ret nyetableret iværksætter bruge til at skaffe dig ny viden, der kan løfte din forretning.
Hvilke kompetencer mangler du, for at din iværksættervirksomhed kan blive en succes? Har du brug for viden om salg, digital markedsføring, ledelse, økonomi eller i værktøjer til forretningsudvikling?
Iværksætterpuljen understøtter iværksætteres udvikling og vækst – og det er faktisk meget enkelt: Find et kursus eller en udbyder af et forløb eller et konsulentfirma, og bliver du godkendt dækkes op til 80 pct. af regningen. Du kan dog max. få 25.000 kr. i tilskud.
Læs mere om Iværksætterpuljen!
Netværk for minivirksomheder og Iværksættere
Hos Kalundborgegnens Erhvervsråd findes et netværk for minivirksomheder og iværksættere. Her lægger deltagerne stor vægt på at fortælle om og lytte til den seneste udvikling i de virksomhed, som de er i gang med at bygge op. Der udveksles erfaringer om alt fra regnskabsprogrammer til salg via webshops. Deltagerne i dette netværk er alt fra kostvejledere til caféejere. Netværket mødes typisk om morgenen hver 6. torsdag.
Kontakt Jens Lerager på tlf. 30 73 77 31 og hør mere om netværket.
Erhvervshus Sjælland
Som iværksætter i Kalundborg Kommune kan du få rådgivning og sparring hos Erhvervshus Sjælland. Sammen med en af deres konsulenten laver I en plan for, hvordan du kan udvikle din virksomhed – og det er alt sammen helt uden beregning. De tilbyder sparring indenfor en bred række fagområder og sammensætter et skræddersyet forløb, der matcher dit behov.
Du kan kontakte Erhvervshus Sjælland på tlf. 55 35 30 35 og besøge deres hjemmeside her!
Kalundborg Kommune og andre myndigheder
Lovgivningen gælder i hele landet, men der er nogle kommunale forskelle, når det kommer til parkering, affaldsregulativer, bevillinger, byggesagsbehandlinger og meget mere. Tag en snak med Kalundborgegnens Erhvervsråd, hvis der er noget, du er i tvivl om. Hvis ikke de kan besvare dine spørgsmål, kan de helt sikkert henvise dig til den rigtige forvaltning i kommunen.
Virksomhed drevet fra egen bolig
Vil du drive virksomhed fra din egen bolig, kan det lade sig gøre, hvis du driver et liberalt erhverv. Eksempler på de liberale erhverv er frisør og kontorvirksomheder som eksempelvis advokat, revisor og lignende. Vi anbefaler, at du snakker med kommunen om deres forståelse af de liberale erhverv. Virksomheder er nemlig før kommet i klemme og er tvangsflyttet eller lukket på grund af forskellige forståelser af de liberale erhverv.
Der er nogle forhold, der skal overholdes, for at du må drive erhverv fra egen bolig:
- Du skal selv bo i boligen, som du driver erhvervet fra
- Der må ikke være ansatte i virksomheden
- Virksomheden må ikke være til gene for nabolaget
- Parkering skal foregå på egen grund
Bor du til leje i et boligselskab, må du som udgangspunkt ikke drive virksomhed fra egen bolig. Hvis du bor til leje på anden vis, skal du spørge din udlejer om lov.
Vi anbefaler, at du tager en snak med din revisor eller skatterådgiver, da der kan være nogle ændrede skattemæssige forhold, når du driver erhverv fra hjemmet.
Virksomhed i lejede lokaler
Hvis du vil leje eller købe eksisterende erhvervslokaler, skal du være opmærksom på, at du i nogle tilfælde skal søge om byggetilladelse, selvom du ikke skal bygge. Det er nemlig sådan, at hvis du ændrer lokalernes anvendelse, kræver det byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse hos Byg og Miljø.
Du kan se hvilke kommunale erhvervslokaler, der er til salg her!
Vil du bygge egne lokaler?
Hvis du selv vil bygge egne lokaler, skal du altid søge om byggetilladelse. Du må ikke påbegynde byggeriet, før du har fået byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø. Det kan hurtigt bliver komplekst at søge om byggetilladelse. Derfor kan det være en god idé at få en forhåndsdialog hos kommunen, hvor du kan få svar på dine spørgsmål og sat de rette rammer om din byggesagsansøgning.
Det kan være rigtig smart at booke en forhåndsdialog, da der pålægges et byggesagsgebyr i forbindelse med behandlingen af din ansøgning. En forhåndsdialog er gratis og er derfor en god mulighed for at få helt styr på din ansøgning, så gebyret ikke bliver unødvendigt højt. Gebyret beregnes efter pr. påbegyndt time.
Vær opmærksom på, at der ligger nogle lokal- og kommuneplaner, der kan være afgørende for dit byggeri. Tag derfor et kig på disse, når du planlægger at bygge.
Du kan se hvilke kommunale erhvervsgrunde, der er til salg her!
Regler for skiltning i Kalundborg kommune
Vær opmærksom på reglerne om skiltning. Vi har ikke kunnet finde noget på kommunens hjemmeside om reglerne vedr. skiltning, men det betyder ikke du bare kan gøre, hvad du synes er bedst. Med mindre du er meget sikker på reglerne, vil vi derfor opfordre dig til at kontakte Kalundborg kommune.
{{nyhed2}}
Alkoholbevilling i Kalundborg Kommune
Hvis du vil servere stærke drikke (herunder vin og øl) til dine kunder, skal du søge om alkoholbevilling. Du må ikke servere alkohol, uden at have denne alkoholbevilling. Du skal være fyldt 21 år for at søge om alkoholbevilling. Hvis du har en uddannelse indenfor hotel- eller restaurationsbranchen, skal du blot være fyldt 18 år.
Du søger om alkoholbevilling ved Midt- og Vestsjællands Politi. Du finder ansøgningsblanketten her!
Hvis du skal afholde enkeltstående arrangement, hvor der sælges alkohol, skal du søge om lejlighedstilladelse.
Serveringsvirksomhed
Hvis du vil starte serveringsvirksomhed, er der flere bevillinger, du kan søge. Udover alkoholbevilling skal du have tilladelse til at udvide åbningstiden. Den almindelige lukketid i Kalundborg er mellem kl. 02.00 og kl. 05.00. Du kan søge om tilladelse til at udvide åbningstiden.
Udbud i Kalundborg Kommune
Måske kan du blive leverandør til Kalundborg kommune. Kommunen er jo en stor organisation, der har ansvar for drift af mange institutioner og dermed ret store indkøb. Læs mere om at være leverandør til kommunen her!
Arrangementer og events for iværksættere i Kalundborg
.
Sociale medier, gode links mv. i Kalundborg
Kalundborg kommune
Hjemmeside: https://www.kalundborg.dk/
Facebook: https://www.facebook.com/Kalundborgkommune/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/kalundborg-kommune/
Kalundborgegnens Erhvervsråd
Hjemmeside: https://www.kalundborgerhverv.dk/
Facebook: https://www.facebook.com/kalundborgegnenserhvervsraad
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/kalundborgegnenserhvervsraad/
Erhvervshus Sjælland
Hjemmeside: https://ehsj.dk/
BizzUp Magasinet:
Hjemmeside: https://www.bizzup.dk/
Facebook: https://www.facebook.com/BizzUpDK/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/bizz-up/
Instagram: https://www.instagram.com/bizzupdk/
