Norddjurs

VELKOMMEN TIL IVÆRKSÆTTERSIDERNE FOR NORDDJURS KOMMUNE

Drømmer du om at starte selvstændig virksomhed? Ja, hvorfor så ikke udleve drømmen på nordsiden af “Jyllands næse” – i Norddjurs Kommune. Kommunen har en unik og varieret natur med en kyststrækning på hele 117 km, og det går da heller ikke helt upåagtet hen – i 2018 havde Norddjurs mere end 700.000 årlige overnatninger.

Turismen er naturligt en af kommunens styrkepositioner med fyrtårne som herregården Store Estrup og Kattegatcentret i Grenå.

Men Norddjurs Kommunes største erhverv er ubetinget fødevareerhvervet – næsten hver fjerde privatansatte i Norddjurs arbejder indenfor fødevareområdet fra jordbrug til højteknologisk produktion. At fødevareerhvervet rækker udover de flestes forestilling om traditionel landbrugsproduktion, er der masser af bevis på i Norddjurs. Her finder man virksomheder som fx Seaman ApS, som producerer bæredygtige Seaweed chips ved hjælp af tang.

Grenå er faktisk det europæiske centrum for tangforskning og forretnings- og produktudvikling indenfor tang, og AlgeCenter Danmark har siden 2011 forsket i anvendelse af tang i Grenå.

Foto af Grenå Havn

Som hovedbyen på Djursland, har Grenå historisk set været en industriby med masser af store produktions­arbejdspladser og underleverandørvirksomheder. Idag er det i høj grad Grenå havn, der agerer motor for udviklingen af hele erhvervslivet i Norddjurs Kommune. Havnen, der er en af Danmarks største industri- og erhvervshavne, fungerer også som bindeleddet mellem Sverige og Jylland med færgeforbindelse til svenske Halmstad. Hertil kommer daglige færgeforbindelser til Kattegatøen Anholt, som også en del af Norddjurs Kommune og bla kan prale af Danmarks største Vindmøllepark.

Udsyn er i det hele taget en del af DNA’ et på Norddjursland. Vidste du fx at kommunen har en stærk position indenfor IT og gaming? Et stærkt uddannelsesmiljø og Danmarks eneste spilgymnasium Game College findes såmænd i Grenå. En gruppe unge iværksættere, der arbejder med digital spiludvikling og har hele verden som deres arbejdsplads, har dannet et start-up fællesskab i Grenå under navnet Game Hub Denmark. Game Hub huser p.t 10 virksomheder – og der er allerede flere på vej…

I menuen til venstre kan du se, hvilke informationer du kan finde om det at være iværksætter i Norddjurs Kommune. 

Hvis du sætter kryds i “Gem Norddjurs som min favorit”, så skal du ikke bruge tid på at finde kommunen på listen næste gang. 

1.Iværksætterrådgivning i Norddjurs kommune

Disclaimer… Denne side er ikke lavet af Erhverv Norddjurs eller Norddjurs Kommune. Fejl eller mangler kan alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk. Kontakt os venligst, hvis du opdager noget, der mangler eller andre fejl.

Norddjurs #Grenå, #Østed #Auning #Norddjurs  #Djursland

Norddjurs -> Iværksætterrådgivning i Norddjurs Kommune

Erhverv Norddjurs hjælper iværksætterelink
Norddjurs Kommune Erhverv tilbyder vejledning og sparring til iværksættere og virksomheder i Norddjurs Kommune. 

Norddjurs Kommune Erhverv hjælper dig med at løse de udfordringer, du står overfor – uanset om du har startet egen virksomheder eller blot har et ønske om at blive iværksætter, De yder også vejledning og sparring til allerede etablerede virksomheder.

Hos Norddjurs Kommune Erhverv har de en bred palette af viden inden for blandt andet:

•                         Oprettelse af virksomhed
•                         Salg og markedsføring
•                         Kapital og finansiering
•                         Teknologi og innovation
•                         … og meget mere.

Norddjurs Kommune Erhverv’s vejledning og sparring er gratis og foregår i al fortrolighed. 

Læs mere her

4 gange årligt afholder Erhverv Norddjurs virksomheds- og iværksætterråd-givning, hvor du kan møde andre iværksættere og få individuel rådgivning af erhvervsrådgivere, som har meget erfaring med netop at hjælpe iværksættere med at komme godt i gang. Du vil blandt andet kunne få rådgivning af Skat, en revisor, en advokat, a-kasse for selvstændige, marketing og erhvervskonsulent.

Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke engang nødvendig.


{{nyhed3}}


Erhvervshus Midtjylland

Som iværksætter i Norddjurs Kommune kan du også henvende dig til Erhvervshus Midtjylland. Hos Erhvervshus Midtjylland får du vejledning og sparring på dine forretningsmuligheder af et stærkt hold af uvildige virksomhedskonsulenter.

Erhvervshus Midtjylland er et stærkt kompetencecenter med tilbud der hjælper dig og din virksomheds drift og udvikling gennem fx specialiserede 1:1 sparring eller via kollektive forløb. 

Erhvervshuset er desuden din lokale indgang til statens ordninger inden for eksport, finansiering og innovation.

Tilbud til iværksættere med vækstambitioner

Udover den hjælp du kan få fra ERHVERV Norddjurs, har du som iværksætter i Region Midtjylland mulighed for at deltage i et udviklingsprogram for iværksættere med vækstambitioner. Ud over vækstambitioner skal dit CVR-nummer være under 3 år og registreret i Region Midtjylland, for at du kan deltage.

Programmet udbydes af Erhvervshus Midtjylland og indholder alt fra netværk, sparring og seminarer til medfinansiering af ekstern rådgivning. Altsammen tilbud, der har til formål at skubbe din virksomhed i retning mod vækst!

Erhvervshus Midtjyllands tilbud til vækstiværksættere indeholder bl.a. følgende:

-> Individuelle vækstforløb

-> Kapitalcoachforløb

-> Mentorforløb
-> Advisory Board målrettet Startups
-> Vækstgrupper

-> Væksttræningsforløb
-> PLATO-forløb
-> Masterclasses om kapital

-> Præsentation for investorer, Business Angels eller andre kapitalaktører
-> Ledere til Startups

Læs mere på Erhvervshus Midtjyllands hjemmeside her!

Baggrund

Erhvervshus Midtjylland er et af seks tværkommunale Erhvervshuse som blev etableret i forbindelse med vedtagelse af Lov om erhvervsfremme 2018. Erhvervshus Midtjylland hjælper alle virksomheder i regionen, der har brug for specialiseret hjælp.

Norddjurs – Find et attraktivt kontorfælleskab

Game Hub Denmark

Game Hub Denmark,

Oesterbrogade 67 A-C, 8500 Grenå

Tlf. 26 81 51 33, mail mfj@gamehubdenmark.com
link

 
På den såkaldte GD grund i Grenå, hvor en af byens helt store industrivirksomheder Grenå Dampvæveri engang lå, findes inkubationsmiljøet Game Hub Denmark. Viden Djurs og erhvervsakademi Dania står for fællesskabet, hvor nystartede virksomheder indenfor spilbranchen kan få hjælp til at udvikle deres virksomhed.

Og så kan man leje sig ind og fx få et skrivebord i et åbent kontormiljø for 400 kr pr. md. måned med adgang til internet, mødelokaler, fælleskøkken m.v.

Ønsker man eget kontor kan det lejes fra 2.000 – 2.500 kr. pr. md. afhængig af størrelse.

Oven i hatten kommer et væld af tilbud som et personligt 2-årigt rådgivningsforløb, mulighed for at tage en akademiuddannelse i Innovation, Produkt og Produktion, deltagelse i workshop osv.  

Se hjemmesiden her!

Norddjurs Kommune og andre myndigheder

Lovgivningen og regler for virksomhedsdrift er jo i princippet ens i hele landet. Men der er nogle kommunale forskelle, når det kommer til parkering, affaldsregulativer, bevillinger, byggesagsbehandlinger og meget mere.

Det er derfor klogt at kontakte Norddjurs Kommune så dine evt. spørgsmål kan blive afklaret inden start eller at du får søgt om det du skal søge om inden det pludselig udvikler sig til et problem.

 
En indgang til kommunen
I Norddjurs Kommune er der etableret én indgang til erhvervsservice, så ved du ikke hvem du evt. skal tale med, så ring tlf. 70 15 16 18.

Neden for har vi beskrevet nogle at de typiske emner, der kan kræve en kommunal tilladelse. 

 
Virksomhed drevet fra egen bolig
Det er enkelte typer erhverv, du kan drive fra hjemmet. Det er primært forskellige former for liberalt erhverv, der under visse forudsætninger kan etableres i din egen bolig. Ved liberalt erhverv forstås eksempelvis frisør, ejendomsmægler, advokat, revisor, arkitektvirksomhed og dagpleje.

Tip: Kontakt gerne kommunen forud for etableringen af virksomhed i din bolig. Det er før set, at kommunen har haft en anden forståelse for liberalt erhverv end den erhvervsdrivende, så virksomheder er lukket eller “tvangsflyttet”.

For at drive virksomhed fra egen bolig skal følgende betingelser normalt være opfyldt:

  • Boligen skal beboes af ejeren, der ønsker at etablere liberalt erhverv
  • Ingen ansatte i virksomheden
  • Virksomheden må ikke give anledning til støj, trafik eller andre gener for naboområdet
  • Parkering skal kunne foregå på egen grund
  • Overensstemmelse med lokalplaner og kommuneplanens generelle rammer

Før du etablerer virksomhed i egen bolig, skal du kontakte Teknik & Miljø for registrering i BBR og byggesagsmappen for din ejendom.

Tip: Der kan være nogle ændrede skattemæssige forhold i forbindelse med etablering af virksomhed i egen bolig. Derfor kan det være en god idé at snakke med din revisor.

 
Virksomhed i lejede lokaler
Vil du leje eller købe eksisterende erhvervslokaler, er der nogle ting, du skal være opmærksom på.

I nogle tilfælde skal du søge om byggetilladelse ved køb eller leje af erhvervslokaler. Hvis du ændrer lokalernes anvendelse kræver dette en byggetilladelse. Det vil sige, hvis du for eksempel ændrer fra butiksdrift til restaurant.

Hvis du er det mindste i tvivl, anbefaler vi, at du kontakter kommunen.

Hvis du vil etablere ny butik eller ændre en butik, bør du i alle tilfælde kontakte kommunen. Der er nogle bestemte bestemmelser, der gælder for detailhandel, hvorfor det altid er en god idé at kontakte kommunen.

Leder du efter nye lokaler til køb eller leje, kan du se hvilke kommunale bygninger der er ledige her!

 
Vil du bygge lokaler til dit firma?
Hvis du vil bygge dine egne lokaler til din virksomhed, skal du selvfølgelig søge om byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø.

Der er utroligt mange ting, du skal forholde dig til, når du søger om byggetilladelse. Du kan finde informationer om at bygge egen erhvervsbygning og dét, du skal være opmærksom på her!

Eller kontakt byggesagsafdelingen på telefon 89 59 40 68 eller mail byggesag@norddjurs.dk.

Du skal være opmærksom på, at der er lokal- og kommuneplaner, der kan have betydning for dit byggeri. Tag derfor gerne et kig på disse.

Du kan se hvilke grunde, der er til salg her!

{{nyhed2}}  

 
Alkoholbevilling i Norddjurs Kommune
Hvis du vil servere stærke drikke i din virksomhed med en alkohol volumen på over 2,8 %, skal du altid have en alkoholbevilling. Du må ikke servere alkoholiske drikke for dine kunder, hvis du ikke har denne alkoholbevilling. For at få en alkoholbevilling skal du være fyldt 21 år. Hvis du har en uddannelse indenfor hotel- eller restaurationsbranchen, skal du dog kun være fyldt 18 år. Og så må du ikke have forfalden gæld til det offenlige på mere end 50.000 kr.

Hvis du blot skal afholde et enkeltstående arrangement i form af festival, koncert eller andet, skal du søge om lejlighedstilladelse.

Du søger om alkoholbevilling ved Østjyllands Politi. Du kan finde ansøgningen her!

 
Serveringsvirksomhed
Vil du starte serveringsvirksomhed, kan du med fordel læse restaurationsplanen for Norddjurs Kommune. I restaurationsplanen finder du alt, du bør vide, når du starter serveringsvirksomhed – alkoholbevilling, åbningstider, udeservering og meget mere. Der er en del, du kan blive klogere på. Find restaurationsplanen her! (åbnes i PDF)

Vil du servere mad og drikke udendørs, kræver dette også tilladelse fra bevillingsnævnet. Uanset om det er på egen matrikel eller på kommunens fortove, kræver det tilladelse. Her bliver der taget højde for, om serveringen kan foregå uden at vlre til gene for den almindelige færdsel og naturligvis øvirge virksomheder. Se mere på Norddjurs kommunes hjemmeside her!
Måske kan du blive leverandør til Norddjurs Kommune?
Kommunen er ikke kun en myndighed, der skal give tilladelse til erhvervsmlssige aktiviteter. Det er også en super stor driftsenhed, der har et meget stort forbrug. Kommunen driver skoler, ældrecentre og andre institutioner og vedligeholder veje, pladser, grønneområder og meget mere. Til det skal bruges store mængder varer og serviceydelser, som ganske ofte indkøbes hos private virksomheder.

Norddjurs Kommune har lavet et super god sektion på deres hjemmeside om udbud og indkøb. Se siderne her!

Arrangementer og events for iværksættere i Norddjurs Kommune

Er du elev eller studerende i Norddjurs?

Og interesserer du dig for iværksætteri, og kunne tænke dig at beskæftige dig med det i en del af dit uddannelsesforløb?

Så læs med her neden for.

Bemærk! Siderne til elever og studerende i Nordjurs Kommune, er under opdatering, så alt er ikke med endnu.

{{nyhed1}} 

 
Edision Opfinderkonkurrence
Hvis du er elev i grundskolen – altså en folkeskole eller friskole – i Norddjurs Kommune, kan din klasse overveje at deltage i Opfinderkonkurrencen Edison. Edison er en landsdækkende opfinder-konkurrence, hvor målgruppen er elever i 6. og 7. klasse.

Hvis man har prøvet at være underviser i et forløb eller været dommer i konkurrencen, kan man klart anbefale at I overvejer at deltage på jeres skole.

Mange tvivler på at 6. og 7. klasses elever kan “opfinde” noget eller få nytænkende idéer. Men det kan de faktisk. Det er ganske vist ikke mange nye patenter, som resultat af konkurrencerne rundt i landet. Men pyt med patenterne, konkurrencen fører til glade og videbegærlige elever. Og eleverne udfordrer ofte traditionel tankegang på en ny og ofte et kreativ måde. Det vigtigste er ikke “opfindelsen”, men processen, tankegangen og samarbejdet i gruppen.

Se mere om EDISON Opfinderkonkurrence her!

——————–
Company Programme (Fonden for Entreprenørskab)
I Company Programme deltager hvert år mere end 4.000 elever på danske ungdomsuddannelser.

Der er tale om et program, der udfordrer og styrker elevernes kompetencer til at tænke nyt og løse problemer. Forløbet træner eleverne i at udvikle gode ideer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.

Undervejs i forløbet har elevholdene mulighed for at deltage i regionale og nationale konkurrencer, hvor de præsenterer deres idéer overfor lokale erhvervsfolk, som optræder som dommere. Det er helt sikkert med til at løfte niveauet, at man får erhvervslivet på banen på denne måde.

Programmet giver eleverne nogle nye færdigheder, gør dem handlekraftige og gør dem i stand til at se muligheder og uudnyttede potentialer. Programmet sætter fagligheden og kreativiteten i spil og booster elevernes omverdensforståelse og troen på, at de kan selv. Kompetencer, der fremadrettet er med til at skabe succesfulde iværksættere og attraktive medarbejdere.

Læs mere om Company Programme på fonden for Entreprenørskabs hjemmeside her!


{{fonden_for_entreprenoerskab}}

Fonden har en Midtjysk afdeling, som du kan se kontaktinfo på her:

Regionsleder i Midtjylland, Susanne Sørensen
Tlf.: 23 37 07 74, mail susannesoerensen@ffe-ye.dk

Norddjurs Kommune -> Kapital til start og vækst for iværksættere og små virksomheder i Norddjurs.

Langt de fleste iværksættere i Norddjurs får deres finansiering på plads via en kassekredit og et etableringslån i en bank eller en sparekasse i området. Men for nogle kan det give menig at søge lidt bredere.

Fx er Vækstfonden en mulighed for nogle, også hvis du bliver mødt med krav om kaution i banken… 

Se i øvrigt vores Mini Finansierings Guide for Iværksættere her! (åbnes på ny side)

Nedenfor har vi oplistet nogle af dine muligheder som iværksætter i Norddjurs Kommune. Siden er ikke komplet endnu, så tjek igen senere.

 
LAG-midler: (Landistrikstmidler)
LAG er en forkortelse af Lokal Aktions Gruppe. Gruppen har fået tildelt nogle EU- og statslige midler, hvorved man har mulighed for at yde tilskud til forskellige projekter. Det er som iværksætter i Danmark meget sjældent man kan opnå direkte tilskud til virksomhedsprojektet, men det kan via LAG lade sig gøre i Norddjurs Kommune via LAG Djursland.

LAG Djursland er et samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner.

Hvad kan der søges tilskud til?

Der kan søges støtte til udgifter, der er nødvendige for at gennemføre et projekt. Det kan fx være materialer og inventar, udgifter til håndværkere eller til projektansættelser.

Tilskuddets størrelse

Tilskuddet fra LAG Djursland kan højest være på 50% af det samlede projektbudget og højest 40% for fødevarevirksomheder. Du skal minimum søge om et tilskud på 50.000 kr. så dit budget skal altså mindst være på 100.000 kr.

Læs mere på hjemmesiden her!

Eller kontakt koordinator Helle Breindahl

Tlf. 20 55 33 05 eller mail koordinator@lag-djursland.dk

Koordinatoren træffes mandag og onsdag på Lundsbergsvej 2 i Ebeltoft, og tirsdag og torsdag på Kirkestien 1 i Allingåbro.


{{nyhed3}}  


 
SMV digital
SMV digital er en tilskudsordning til selv meget små og nye virksomheder. Du kan få tilskud til at bruge en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at udvikle din virksomhed digitalt. Der er 2 typer puljer en på 25.000 kr. og en på 100.000 kr. For at få de 25.000 kr. skal du ha’ CVR og være i drift med mindst 2 ansatte. Her er der krav om, at du udover at bruge tilskud til rådgivningen også deltager i mindst 3 workshops. Søger du de 100.000 kr. er der krav om du mindst har 2. mio. kr. i omsætning.

Begge tilskud skal medfinansieres enten med kontanter eller ved at du registrerer dit timeforbrug på ordningen.

Kontakt Erhverv Norddjurs eller Erhvervshus Midtjylland for at høre nærmere.


{{nyhed4}}  

Kontaktinfo for EIFO i Midtjylland
Randers, Tronholmen 3, 3. , 8960 Randers SØ
Tlf. 35 29 86 00, mail kontakt@eifo.dk 

EIFO’s hjemmeside kan du finde her!


Investorkapital fra en Business Angel

[link](https://danban.org/ansoeg-om-funding/)

Har du et projekt med stort potentiale og måske tilsvarende risiko, som kræver mange penge for at blive realiseret? Så kan det være meget svært at finansiere det på traditionel vis via banken.

Der for kan en investor, som man ofte kalder en Business Angel, måske være løsningen.

Der er findes et netværk af Business Angels i Danmark. Danish Business Angels, som ofte kaldes DANban i daglig tale, er et netværk af 200 investorer. Det fungerer på den måde, at man efter en indledende proces med sekretariatet, får mulighed for at præsentere sin iværksættercase på et af de månedlige arrangementer i hhv. Aarhus og København.

Det skal naturligvis forberedes en del, men det kan du få hjælp til. Og på hjemmesiden er en meget grundig vejledning, så du bliver ikke bare kastet for ”løverne” uden forberedelse. Der investeres typisk mellem 500.000 kr. og 5. mio. kr. ofte som en pulje med flere investorer samlet.

Se mere om DANban på linket her: https://danban.org/ansoeg-om-funding/


Innovationsfonden

Innovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Men de kan også støtte perspektivrige iværksætteridéer, og det er ikke alle idéer, der behøver at være fantastike nyopfindelser, der lægger verdensmarkedet ned.

Så tjek det. Måske kan din nye virksomhed komme med i puljen.

Innovationsfonden har mange tilbud men de mest oplagte for iværksættere er programmet Innobooster, som du kan læse om på linket her! 

Innovationsfonden har kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Nedenfor kan du se en video om Innobooster, så bliv klogere på både vilkår, regler og selve  ansøgningsprocessen hos Innovationsfonden:

Sociale medier, gode links mv. i Norddjurs Kommune

Norddjurs Kommune:
Hjemmeside: https://www.norddjurs.dk/

Facebook: https://www.facebook.com/norddjurskommune

 
Erhvervshus Midtjylland
Hjemmeside: https://erhvervshusmidtjylland.dk

 
Erhverv Norddjurs
Hjemmeside: http://www.norddjurskommuneerhverv.dk/

 
Startinfo.dk’s IværksætterGuide
IværksætterGuide FØR start

IværksætterGuide UNDER start

IværksætterGuide EFTER start

  
BizzUp:
Hjemmeside: https://www.bizzup.dk/ 

Facebook: https://www.facebook.com/BizzUpDK/

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/bizz-up/

Instagram: https://www.instagram.com/bizzupdk/