VELKOMMEN TIL IVÆRKSÆTTERSIDEN FOR NORDFYN KOMMUNE
Som iværksætter i Nordfyn Kommune er der en del iværksættertilbud, du kan gøre brug af. Kommunen er kendt for sin rekreative natur og mange fritidstilbud, men man kan også noget med erhverv.
I top med erhvervsklimaet på Fyn
Nordfyns Kommune har en af de hurtigste sagsbehandling i landet i følge Dansk Industri, og er samlet set på en 12. plads i landet målt på erhvervsvenlighed. Endelig så er 87% af virksomhederne i Nordfynskommune tilfredse med erhvervsservicen i kommunen.
I menuen til venstre kan du se hvilke informationer, du kan finde om dine muligheder som iværksætter på Nordfyn. Vi bestræber os på at samle alle informationer om iværksætteri her på vores side. Desværre er alle siderne ikke færdige endnu.
Hvis du sætter kryds i “Gem Nordfyn som min favorit”, skal du ikke bruge tid på at finde kommunen på listen næste gang.
1.Iværksætterrådgivning i Nordfyns kommune
Disclaimer… Denne side er ikke oprettet af Nordfyns Erhverv og Turisme eller Nordfyn Kommune. Eventuelle fejl og mangler kan alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk. Kontakt os venligst, hvis du opdager noget, der mangler eller andre fejl. De her sider forsøger at indfange tilbud og nyheder til iværksættere i Bogense, Otterup, Beldinge, Søndersø og det øvrige Nordfyn.
Nordfyns Kommune og andre myndigheder
Virksomhed drevet fra egen bolig
Vil du drive virksomhed fra hjemmet? Det kan du, hvis du driver et liberalt erhverv. De liberale erhverv er kontorvirksomheder som eksempelvis revisor, advokat, konsulent og lignende. Du må også gerne drive frisørvirksomhed i hjemmet. Uanset hvad er der nogle regler, der skal overholdes, hvis du vælger at drive erhverv fra hjemmet.
– Du skal selv bo i den bolig, som du driver virksomhed fra
– Der må ikke være ansatte i din virksomhed
– Virksomheden må ikke være til gene for området
– Parkering skal foregå på egen grund i forbindelse med virksomheden
Vi anbefaler, at du tager en snak med kommunen om deres forståelse af de liberale erhverv. Din kommune kan have en anden forståelse af de liberale erhverv, end du og vi har, og din virksomhed kan risikere at komme i klemme. Så tag lige en snak med dem!
Hvis du bor til leje, kan der være andre regler gældende. Du skal altid huske at spørge din udlejer om, hvad du må og ikke må!
Tag også en snak med din revisor eller en skatterådgiver, da der kan være nogle ændrede skattemæssige forhold i forbindelse med at drive virksomhed fra hjemmet.
Virksomhed i lejede lokaler
Vil du leje eller købe eksisterende lokaler, skal du nogle gange søge om byggetilladelse – også selvom du slet ikke skal bygge. Det er nemlig sådan, at hvis du ændrer lokalernes anvendelse, kræver det tilladelse fra Nordfyns Kommune gennem en byggetilladelse. Det vil sige, hvis du for eksempel ændrer cafélokaler til butikslokaler, kræver det byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø.
Her skal du også huske, at der ligger en lokalplan for området, der kan have betydning for, hvilke typer af erhverv du må drive i området. Så tjek lige lokalplanen ud!
Vil du bygge egne lokaler?
Du kan også bygge egne lokaler til at drive virksomhed fra. Hvis du vælger selv at bygge, skal du altid søge om byggetilladelse. Du må ikke begynde byggeriet, før du har fået byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse hos Byg og Miljø.
Nordfyns Kommune (og os her hos Startinfo.dk) opfordrer dig altid til en forhåndsdialog, inden du går i gang med selve ansøgningen. Med forhåndsdialogen får du afklaret dine spørgsmål, og du sikrer en smidig sagsbehandling.
Du kan se, hvad din ansøgning skal indeholde lige her!
I Nordfyns Kommune opkræves der ikke gebyr i forbindelse med behandlingen af din byggesag.
Du kan se hvilke erhvervsgrunde, der er til salg i kommunen lige her!
{{nyhed2}}
Alkoholbevilling
Hvis du vil servere stærke drikke – det gælder også øl og vin – kræver det alkoholbevillig. Du må ikke servere stærke drikke uden at have en alkoholbevilling! Du skal opfylde en række betingelser for at kunne få alkoholbevilling. Du skal blandt andet være fyldt 25 år. Dog skal du blot være fyldt 23 år, hvis du har en uddannelse indenfor hotel- eller restaurationsbranchen.
Du søger om alkoholbevilling ved Fyns Politi. Du finder ansøgningsblanketten her!
Hvis du skal holde et arrangement, hvor du vil servere stærke drikke, kan du søge om en lejlighedstilladelse. Du kan betragte lejlighedstilladelsen som en alkoholbevilling til dette enkelte arrangement. Skal du senere holde et arrangement igen, skal du have ny lejlighedstilladelse.
Serveringsvirksomhed i Nordfyn Kommune
Vil du starte serveringvirksomhed, anbefaler vi, at du tager et kig på restaurationsplanen for Nordfyns Kommune. Her kan du læse mere om alkoholbevilling, udeservering og udvidet åbningstider. Du finder restaurationsplanen her!
Såfremt du ønsker at servere udendørs, kræver det tilladelse fra Nordfyns Kommune. Det gælder uanset om servering foregår på privat eller offentligt areal. Du får tilladelse hos Teknik og Miljø.
Offentlige udbud
Måske kan du blive leverandør til kommunen? Du kan se hvilke aktuelle udbud, der er ved Nordfyns Kommune lige her!
Er du studerende i Nordfyns Kommune?
{{nyhed1}}
{{fonden_for_entreprenoerskab}}
Fonden har en afdeling i Syddamark, som du kan se kontaktinfo på her:
Regionsleder Mikkel Jensen
Tlf. 30 58 04 08 eller mail Mikjen@ffe-ye.dk
Kapital til start og vækst i Nordfyns Kommune
Siderne her om finansiering i Nordfyns Kommune er under opdatering. Ting ta’r tid, men der kommer løbende mere information på.
Kontakt Nordfyns Erhverv og Turisme og få gennemgået dine muligheder. Beskrivelserne nedenfor er ikke udtømmende, men dækker de mest almindelige ordninger. Læs iøvrigt afsnittet om finansiering af din nye virksomhed i IværksætterGuiden. Følg linkether!
LAG (Midler til udvikling af Landdisstrikterne)
Forkortelsen LAG dækker over titlen Lokal Aktions Gruppe. Det lyder måske lidt militaristisk, men det er en helt fredelig gruppe, der er dannet med henblik på at skabe udvikling i landdistrikterne.
De fleste kommuner samarbejder med 1 eller flere andre kommuner om et fælles LAG program og en fælles udviklingsstrategi.
Det gælder også Nordfyns Kommune. Nordfyns Kommune er medlem af LAG gruppen MANK, der omfatter kommunerne Middelfart, Assens, Nordfyn og Kerteminde .
LAG MANK har lavet en fælles udviklingsstrategi, du kan læse her!
Indenfor fødevareområdet støttes:
-> Fremstillingserhverv (forarbejdning af fødevarer)
-> Støtteerhverv (foder og teknologiproduktion)
-> Serviceerhverv (salgskoncepter)
Indenfor naturturisme søttes:
-> Udvikling af kommercielle produkter – med særligt fokus på aktiviteter uden for højsæson.
-> Erhvervsrettede samarbejdsaktiviteter (netværk, klynger mv)
Udvikling af nye bosætningsinitiativer
-> ikke rigtig relevant for iværksættere (red. vurdering startinfo.dk)
Kontaktinfo til LAG MANK:
Koordinator Anders Holmskov
Tlf. 40 28 37 93 el. mail: koordinator@lag-mank.dk
SMV digital
SMV digital er en tilskudsordning til selv meget små og nye virksomheder. Du kan få tilskud til at bruge en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at udvikle din virksomhed digitalt. Der er 2 typer puljer en på 25.000 kr. og en på 100.000 kr. For at få de 25.000 kr. skal du ha’ CVR og være i drift med mindst 2 ansatte. Her er der krav om, at du udover at bruge tilskud til rådgivningen også deltager i mindst 3 workshops. Søger du de 100.000 kr. er der krav om du mindst har 2. mio. kr. i omsætning.
Begge tilskud skal medfinansieres enten med kontanter eller ved at du registrerer dit timeforbrug på ordningen.
Kontakt Nordfyns Erhverv og Turisme eller Erhvervshus Fyn for at høre nærmere.
{{nyhed3}}
{{nyhed4}}
Kontaktinfo for EIFO i Syddanmark:
Kontor: Vojens, Billundvej 3, 6500 Vojens
Tlf. 35 29 86 00, mail kontakt@eifo.dk
Hjemmeside: https://eifo.dk/
Investorkapital fra en Business Angel
[link](https://danban.org/ansoeg-om-funding/)
Har du et projekt med stort potentiale og måske tilsvarende risiko, som kræver mange penge for at blive realiseret? Så kan det være meget svært at finansiere det på traditionel vis via banken.
Der for kan en investor, som man ofte kalder en Business Angel, måske være løsningen.
Der er findes et netværk af Business Angels i Danmark. Danish Business Angels, som ofte kaldes DANban i daglig tale, er et netværk af 200 investorer. Det fungerer på den måde, at man efter en indledende proces med sekretariatet, får mulighed for at præsentere sin iværksættercase på et af de månedlige arrangementer i hhv. Aarhus og København.
Det skal naturligvis forberedes en del, men det kan du få hjælp til. Og på hjemmesiden er en meget grundig vejledning, så du bliver ikke bare kastet for ”løverne” uden forberedelse. Der investeres typisk mellem 500.000 kr. og 5. mio. kr. ofte som en pulje med flere investorer samlet.
Se mere om DANban på linket her: https://danban.org/ansoeg-om-funding/
Innovationsfonden
Innovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Men de kan også støtte perspektivrige iværksætteridéer, og det er ikke alle idéer, der behøver at være fantastike nyopfindelser, der lægger verdensmarkedet ned.
Så tjek det. Måske kan din nye virksomhed komme med i puljen.
Innovationsfonden har mange tilbud men de mest oplagte for iværksættere er programmet Innobooster, som du kan læse om på linket her!
Innovationsfonden har kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Nedenfor kan du se en video om Innobooster, så bliv klogere på både vilkår, regler og selve ansøgningsprocessen hos Innovationsfonden:
Sociale medier, gode links mv. i Nordfyn
Nordfyn kommune på sociale medier
Hjemmeside: https://www.nordfynskommune.dk/
Hjemmeside: https://www.neet.dk/
Facebook: https://www.facebook.com/nordfynskom
YouTube: https://www.youtube.com/channel/UCDe4qV35mSTAbkdcOtfPOFw
Nordfyns Erhverv og Turisme
Hjemmeside: https://www.neet.dk/start-up/
Erhvervshus Fyn
Hjemmeside: https://ehfyn.dk/
BizzUp Magasinet:
Hjemmeside: https://www.bizzup.dk/
Facebook: https://www.facebook.com/BizzUpDK/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/bizz-up/
Instagram: https://www.instagram.com/bizzupdk/
