VELKOMMEN TIL IVÆRKSÆTTERSIDERNE FOR ODENSE KOMMUNE
Lige midt i kongeriget ligger kommunen med Danmarks tredjestørste by Odense, der i dag har over 200.000 indbyggere. Fyn har altid været fin – men de senere år har Fyn også været i fremgang, ikke mindst i kraft af den centrale placering med en suveræn infrastruktur, som bla gør det muligt at nå Aarhus og København på 1 1⁄2 time.
Odense har undergået en ekstrem stor forvandling, og er et levende bevis på, at moderne eventyr kommer i mange udklædninger:
Hvis Danmarkshistoriens største iværksætter Tietgen kunne se sin fødeby Odense i dag, ville han se en by, som på få år har udviklet sig fra industriby til en moderne robot- og IT-by. Odense er genopstået som et veritabelt teknologicentrum i verdensklasse med en unik klynge af virksomheder og forskningsmiljøer, der er specialister i robotter, droner, it og teknologi. De senere år har tilstrømningen af IT-virksomheder, som slår sig ned på Fyn været støt stigende, og hver tredje IT-virksomhed på Fyn er etableret inden for de sidste tre år.
Foto af Odense Rådhus.
I Odense kan man bla prale af den største koncentration af små og mellemstore fødevarevirksomheder i landet, der hver dag knokler for at sætte øen på det gastronomiske landkort med kvalitetsprodukter og services.
Man har formået at omskabe en død lufthavn til en droneluftsatsning med internationalt gehør.
Og det der en gang var et tomt værft i dag fremstår i dag som virksomhedspark med over 100 virksomheder med alt fra vindmøller til skibsbyggeri med robotter overalt
Endelig så har Odense en bred vifte af iværksættermiljøer, hvor du som iværksætter har mulighed for at starte din virksomhed op i gode rammer. Og måske, hvem ved, vil du og din virksomhed i fremtiden være at finde blandt kandidaterne til Odin Award, Fyns helt egen iværksætterpris
Begynd her på Startinfo og sæt kryds i feltet “gem Odense som min favorit”.
1.Iværksætterrådgivning i Odense kommune
Disclaimer… den side er ikke udgivet af Odense Iværksætterservice eller Odense Kommune. Evt. fejl, mangler mv. kan alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk. Kontakt os venligst, hvis du opdager noget der mangler eller andre fejl
Siderne om iværksætteri i Odense kommune præsenteres i samarbejde med Qred Erhvervslån og itn ∣ vision – software, salg og lagerstyring til webshops.
PARTNERE I
ODENSE
KOMMUNE:
link
Ansøg om et erhvervslån
link
FÅ BILLIGT OG HURTIGT EN ERHVERVSKONTO
.
Iværksætterrådgivning i Odense Kommune
Odense Iværksætterservice hos Odense Kommune
Odense iværksætterservice er din indgangsvinkel til rådgivning om virksomhedsstart i Odense Kommune.
Hos Odense Iværksætterservice kan du få sparring og rådgivning hos en af deres iværksætterkonsulenter. Du får professionel og uvildig feedback på din forretningsidé. Du får altså inputs til, hvordan du gør din forretningsidé til virkelighed. Et vejlederforløb giver dig desuden mulighed for at få adgang til privat rådgivning fra en bred vifte af specialister – eksempelvis advokater, revisorer, salgscoaches, grafikere og mange flere.
Se hjemmesiden med Odense Kommunes tilbud til Iværksættere her!
Statistisk set ved vi, at det kan være en rigtig god idé at benytte rådgivning i forbindelse med opstarten af din virksomhed. Det viser sig nemlig, at en første vejledning hos et erhvervskontor hæver din overlevelsesrate efter tre år fra ca. 50 % til 57 %. Og hvis du efterfølgende gør brug af private rådgivere, kan du efterfølgende lægge 8 % mere oveni – så dine chancer for succes er nu 65 %. Så brug det!
Iværksætterhjulet – Iværksætterkursus i Odense
Til dig der overvejer at blive selvstændig eller lige har startet egen virksomhed, kan det være en rigtig god idé at deltage i Iværksætterhjulet. Iværksætterhjulet er et kombineret online og fysisk kursus til dig, der overvejer at blive selvstændig.
iværksætterkursuset består af 3 moduler af 3 timer, hvor du vil få undervisning i emner SKAT, markedsføring og jura.
Prisen for at deltage er 895 kr. inkl. moms og forplejning.
Du kan læse mere om Iværksætterhjulet og tilmelde dig her!
Hvis du overvejer at blive selvstændig, er det en rigtig god idé at deltage i et iværksætter kursus. i Odense. Det viser sig nemlig, at iværksættere, der har deltaget i et iværksætterkursus forud for opstarten af virksomhed, har en langt højere overlevelsesrate, end dem der ikke har!
Og så får du et netværk blandt andre iværksættere, og det er faktisk ofte ganske nyttigt.
{{nyhed3}}
Erhvervshus Fyn
link
Som iværksætter på Fyn, kan du kontakte Erhvervshus Fyn og få supplerende sparring og rådgivning fra en af deres konsulenter. Fordelen ved denne vejledning er, at de ofte er meget specialiseret i netop den branche, som du befinder dig indenfor. I fællesskab med en af deres rådgivere skaber i et overblik over dine vækstmuligheder.
Erhvervshus Fyn har iøvrigt kontor i Odense, så det er jo dejligt nemt.
Du kan kontakte Erhvervshuset på tlf. 70 23 55 15, hvis du vil vide mere om deres sparring og de programmer, som de tilbyder. Du kan desuden besøge deres hjemmeside her!
Siderne om iværksætteri i Odense kommune præsenteres i samarbejde med Lunar Bank, Patentbureauet Larsen og Birkeholm itn ∣ vision – software, salg og lagerstyring til webshops og Qred erhvervslån til smv’ere.
PARTNERE I
ODENSE
KOMMUNE:
link
FÅ BILLIGT OG HURTIGT EN ERHVERVSKONTO
Ansøg om et erhvervslån
Iværksættermiljøer, kontorhoteller og øvrige lokaler i Odense
Hvor skal din nye virksomhed ha’ adresse i Odense?
Mange iværksættere vælger at leje sig ind hos kontorfællesskaber eller egentlige iværksættermiljøer. Det kan der være mange gode grunde til. Selvom det jo ofte er billigere at drive firmaet fra hjemadressen kan det som regel godt betale sig at få en “adresse ude i byen”.
Dels er der en masse ting, der er lettere. Det er ofte en “god” adresse, der er mødelokaler, nogle gange reception, fælles kopi mv., men den største fordel er ofte noget helt andet…
Det at bo i et miljø giver en helt masse sparring i dagligdagen, et netværk med andre iværksættere og dermed, viser undersøgelser, en markant forøget “overlevelseschance” for din nye virksomhed. Vi har prøvet her på siden at liste alle de miljøer vi kan finde i Odense. Tjek dem ud og se om ikke nogle af dem passer til din virksomhed.
PARTNERE I
ODENSE
KOMMUNE:
link
Videnbyen
Videnbyen
Cortex Park 26, 5230 Odense M
Tlf. 63 15 71 01, videnbyen@syddanskeforskerparker.dk
link
Videnbyen i Odense er det nyeste innovationshus med et miks af forskere, virksomheder og studerende. Du finder startup-virksomheder, innovative virksomheder, investeringsselskaber samt Syddansk Uiversitets vækst- og entreprenørskabsaktiviteter.
I huset finder du desuden kontorhotel, prototypelaboratorier, iinkubationsmiljøer, tilbud til startups, moderne møde- og konferencefaciliteter til udlejning samt en café.
I Videnbyen kan du både få skrivebord i fællesarealer og eget kontor fra 2-11 personer. Hvis du ikke har brug for en fast plads men stadig ønsker at være en del af de mange muligheder, der er for iværksættere i Videnparken, kan du få en On the Go plads, hvor du hverken får bord eller kontor.
Priserne er:
Skrivebord i kontorfællesskab koster 2.295 kr./mdr. pr. person
Eget kontor koster 2.186 kr./mdr. pr. plads
On the Go koster 500 kr./mdr. pr. person
Du kan også blive en del af kontorfællesskab for start-ups, hvor du deler kontor med andre start-ups (New Bizz). For at blive en del af dette New Bizz kontorfællesskab, skal din virksomhed være yngre end 3 år, og du må ikke have været en del af syddanske forskerparker før. En plads i kontorfællesskabet for start-ups koster det 800 kr./mdr. ved minimum 2 personer.
Vil du læse mere om de forskellige løsninger, du kan få hos Videnbyen, kan du læse mere her!
Du kan besøge Videnbyens hjemmeside her!
Ansøg om et erhvervslån
FÅ BILLIGT OG HURTIGT EN ERHVERVSKONTO
link
Coworking Plus
Coworking Plus
Kochsgade 31D, 2. sal., 5000 Odense C
Tlf. 54 33 95 00, mads@coworkingplus.dk
link
Coworking Plus er et kontorfællesskab centralt i Odense, med kontorløsninger til alt fra freelancere til større virksomheder. Er på udkig efter en nem og central kontorløsning? Så læs med her.
De lyse og moderne rammer er fordelt på 6000 m2, hvilket gør Coworking Plus til Syddanmarks største kontorfællesskab. Der er mere end 600 coworkers fra 140 forskellige virksomheder i alle former og størrelser.
Lejere tilbydes en komplet Plug’n’Play løsning, hvor Coworking Plus tager hånd om alt kontordrift. Du kan fokusere på at vækste din virksomhed, nyde det store netværk i huset, samt blive inspireret ved mere end 30 årlige sociale og faglige events.
Kontorfællesskabet er placeret i hjertet af Odense, i den gamle cykelfabriks lokaler, på Kochsgade 31, kun 10 minutters gang fra banegården, og med mere end 100 gratis parkeringspladser i gården til dig, dine medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder.
Priserne starter fra 700 kr. + moms per måned, hvor både el, vand, varme, kontorrengøring og internet er inkluderet. Du betaler ingen forudbetalt husleje, og kun 1 måneds depositum. Vi tilbyder også en ekstrem kort opsigelse på kun 1-3 måneder.
Med i lejen får du også følgende:
- 24/7 adgang til kontoret
- Adgang til vores netværk af 600 coworkers
- Professionelle hæve- sænkeborde og ergonomiske kontorstole
- Fri adgang til i alt 17 mødelokaler
- Fri print & scan
- Mulighed for frokostordning
- God kaffe og te ad libitum
- Fælles morgenmad hvér fredag
- 30 årlige sociale og faglige events
Coworking Plus tilbyder følgende kontorløsninger:
Flyverplads – 700 kr. + moms pr. md.
Det perfekte alternativ til café-arbejde (med gratis kaffe)
Med en Flyverplads hos Coworking Plus får du 24/7 adgang til at sidde i lounges og hyggelige kroge, og arbejde fokuseret på dit projekt. Det er den perfekte løsning til dig, der arbejder på et helt nyt projekt, der skal op og køre, og gerne vil være en del af et stort netværk alligevel.
Flexplads – 1.250 kr. + moms pr. md.
Den perfekte løsning dig på farten!
Med en Flexplads får du adgang til et skrivebord 2 gange ugentligt, i hjertet af vores kontorfællesskab, hvor du nemt og hurtigt kan sætte din computer op, og gå i sving med dagens gøremål. Flex Pladsen er perfekt til dig, der måske ikke har tid til at være på kontoret hver dag, men stadig har brug for en fast base.
Fast plads – 2.200 kr. + moms pr. md.
Den perfekte løsning til startups!
Med en fast plads får du dit eget skrivebord i det åbne og lyse kontorfællesskab. Du kan arbejde lige når du har lyst, og bliver en del af det store fællesskab i huset. Det er perfekt til freelancere, små startups eller dig der arbejder remote.
Lukket kontor – fra 5.000 kr. + moms pr. md.
Den perfekte løsning til den etablerede virksomhed!
Med et lukket kontor hos Coworking Plus, får du dit eget kontor, hvor du nemt kan lukke døren, og fokusere 100% på arbejdet. Vi tilbyder lukkede kontorer fra 2 til 50 skriveborde. Det er den perfekte løsning til vækstvirksomheden, der måske har et par medarbejdere, men også selskabet der ønsker at udvide med en afdeling i Odense.
Hvis du vil høre mere, er du meget velkommen til at tage kontakt og komme forbi huset til en uforpligtende rundvisning.
Er du interesseret i at læse mere om Coworking Plus, kan du besøge hjemmesiden her!
OFF13
OFF13
Thujavej 13, 5250 Odense SV
Tlf. 40 15 17 11, kontakt@off13.dk
link
OFF13 er et helt nyistandsat kontorfællesskab, hvor du kan leje eget kontor eller en kontorplads i et åbent coworking space. Lejerne hos OFF13 er typisk mindre virksomheder – både iværksættere og erfarne ejere. Her kan du med fordele udveksle tanker og viden på tværs af fag.
Du kan både leje et skrivebord i et åbent kontorfællesskab og et skrivebord i dit eget lukket kontor.
Kontorplads i fællesrum
En fast kontorplads det åbne kontormiljø hos OFF13 er et oplagt valg for dig, der har en enkeltmandsvirksomhed og som ønsker at arbejde i et inspirerende og kreativt miljø omgivet af andre iværksættere. Du får mulighed for at netværke og få faglig sparring fra andre ligesindede.
Du er her garanteret eget skrivebord og stol, så det eneste du skal medbringe er din computer, og hvad du ellers skal bruge.
Prisen for et skrivebord i åbent kontormiljø er 2.495 kr./mdr.
Du binder dig til minimum tre måneder, når du lejer en kontorplads.
Eget kontor
Du kan også leje dit eget kontor, som du har mulighed for at låse af. Når du lejer eget kontor, vil kontoret være møbleret med skrivebord og stol.
Prisen for eget kontor er 2.995 kr./mdr.
Du har tre måneders opsigelse.
Fælles for de to løsninger er, at du får:
- Lyst og venligt kontormiljø, med kontorplads og stol
- 24-7, fri adgang med betryggende adgangskontrol
- Lyn hurtigt internet
- Kaffe, the og vand med bobler
- Køkkenfaciliteter
- Frokoststue / lounge miljø / Cafe-mødeborde
- Gratis mødelokaler
- Omklædning og bad
- Rengøring ved din arbejdsplads og i fællesarealer
- Sociale og faglige netværk og events
- El, vand og varmeforbrug
- Ejendomsskat
- Forsikring
Du kan også vælge at leje en drop-in plads, som er for dig, der ikke har brug for en fast kontorplads, men stadig ønsker at have en base og mulighed for brug af skrivebord. Med en drop-in plads finder du blot en ledig plads i det åben coworking-miljø. Prisen for en drop-in plads er 1.995 kr./mdr.
Du kan læse mere om OFF13 på hjemmesiden her!
Kontorfællesskabet JOVI
Kontorfællesskabet JOVI
Middelfartvej 121, 5200 Odense.
Tlf. 23 36 68 80, email: steen@lykkesminde.dk
Nystartet kontorfællesskab i Odense, med 12 faste pladser. Incl. hæve/sænkebord, P-plads, mødelokale, gratis kaffe/te m.m og selvfølgelig lynhurtigt fibernet.
Pris 1500,- pr. mdr.
Workhouse
Workhouse,
Kongensgade 31 B, 1.sal, 5000 Odense C
Tlf. 21 69 15 95, email: info@workhaus.dk
WORKHAUS er beliggende centralt i Odense lige midt i gågaden. De 22 kontorpladser er indrettet i en skøn gammel ejendom fra 1899.
På grund af beliggenheden er der gode mulighed for at hente kaffe eller frokost på en af de nærliggende caféer, og det er samtidig i gåafstand fra banegården, hvis man pendler ind eller få gæster med tog.
1 kontorplads hos koster 2.995 kr. pr. md. + moms.
I lejen er inkluderet egen fast plads med et hvidt hæve-sænkebord, et stort aflåseligt skab, en kontorstol, fri wifi, fri print, varme, el og vand.
Man kan gratis booke enten det store eller lille mødelokale efter behov.
Hjemmeside: https://workhouse.dk
{{vaexthuset}}
{{voxevaerket}}
Siderne om iværksætteri i Odense kommune præsenteres i samarbejde med itn ∣ vision – software, salg og lagerstyring til webshopsog Qred Erhvervslån
Odense Kommune og andre myndigheder
Lovgivningen er nu engang som den er, og den gælder i hele landet. Men der er kan være forskelle mellem kommunerne, når det kommer til parkering, affaldsregulativer, bevillinger, byggesagsbehandlinger og meget mere.
Er der noget du er i tvivl om, er Odense Iværksætterservice et godt sted at starte. De kan hjælpe dig med at finde den rette forvaltning i kommunen.
Virksomhed drevet fra egen bolig
Hvis du vil drive virksomhed fra din egen bolig, så kan du med fordel læse med her! Det er nemlig kun liberale erhverv, der må drive virksomhed fra egen bolig. Liberale erhverv kan være frisør, ejendomsmægler, advokat, revisor, arkitektvirksomheder eller lignende. Men det er altså ikke butikker.
Et lille tip: tjek altid med kommunen, hvordan de forstår liberale erhverv. Det er før set, at erhverv er tvunget til at flytte eller lukke, selvom erhvervet normalt betragtes som liberalt.
Du kan etablere liberale erhverv i egen bolig uden tilladelse fra kommunen, hvis du opfylder følgende forhold:
- Ingen tinglyste bestemmelser som hindring
- Virksomhedens ejer bor i ejendommen
- Virksomheden har ingen ansatte
- Husets karakter af beboelse ikke ændres
- Der ikke er behov for parkering udover de 2 parkeringpladser, der normalt findes på en grund
- Begrænset varelevering
- Bygningen ligger 2,5 meter fra naboskel
Du må som udgangspunkt ikke drive virksomhed fra din bolig, hvis du bor i et boligselskab. Hvis du bor i lejebolig, skal du forhøre dig med din udlejer for at få tilladelse.
Der er desuden nogle lokalplaner og kommuneplaner, der afgør, om du må drive erhverv fra din egen bolig. Dem kan du finde her!
Er du i det mindste i tvivl, kan du med stor fordel kontakte kommunen! Endnu et tip: Der kan være nogle skattemæssige forhold, du skal være opmærksom på, når du driver virksomhed fra egen bolig. Forhør dig hos skatterådgiver eller revisor for at være sikker.
Virksomhed i lejede lokaler
Ønsker du at leje eller købe eksisterende erhvervslokaler, skal du være opmærksom på, at du i flere tilfælde skal søge byggetilladelse. Det er nemlig sådan, at du til enhver tid skal søge byggetilladelse, hvis anvendelsen af erhvervsbyggeriet ændres – altså hvis du for eksempel vil gøre en butik til en café.
Du kan leje erhvervslejemål gennem Odense Kommune. Du kan se hvilke lejemål, der er ledige her! Vi garanterer selvfølgelig ikke, at der er ledige lejemål.
Foto af frisørsalon i Odensen midtby.
Vil du bygge egne lokaler?
Vil du bygge nye lokaler til din virksomhed, er der flere ting, du skal have på plads. Uanset hvor i landet du bygger, skal du have en byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø.
Du skal være opmærksom på, at der er en kommuneplan og en lokalplan, der afgør, hvem om du må bygge, og hvad du må bygge i bestemte områder i Odense. Du kan finde disse planer her!
Det er vigtigt, at du ved præcist hvilken form for erhverv, der skal drives i bygningen – altså om der er tale om butik, lader, industri eller andet erhverv. Aktiviteterne i bygningen har nemlig stort indflydelse på, hvilke regler du skal overholde i forbindelse med byggeriet.
Der er altså mange ting, du skal overveje, når du vil bygge egne lokaler. Vi anbefaler, at du kontakter Odense Kommunes byggesagsafdeling, hvis der er noget, du er i tvivl om.
{{nyhed2}}
Alkoholbevilling i Odense kommune
Hvis du vil servere stærke drikke med en alkoholprocent på over 2,8 % i din virksomhed, skal du have en alkoholbevilling. Det er vigtigt at huske, at du ikke må servere stærk drikke i din virksomhed, hvis du ikke har denne alkoholbevilling.
For at få en alkoholbevilling skal du som udgangspunkt altid være fyldt 21 år. Hvis du har en uddannelse indenfor hotel- og restaurationsfaget, skal du dog kun være fyldt 18 år.
Du skal søge om alkoholbevilling ved Fyns Politi. Du kan finde blanketten her!
Du kan læse meget mere om alkoholbevilling i Odense Kommune her! (åbnes i PDF)
Serveringsvirksomhed
Vil du starte serveringsvirksomhed i Odense, er der flere ting, du skal være opmærksom på. Du kan med stor fordel læse restaurationsplanen, hvor du finder informationer om alkoholbevilling, åbningstider og de forskellige områder i Odense, du kan åbne serveringsvirksomhed. Der er en del, du kan blive klogere på.
Du kan finde restaurationsplanen her!
Vil du have udendørs servering ved din café eller restaurant, kræver det tilladelse fra Odense Kommune. Det er tilladt at have udeservering hele året rundt, og det er endda gratis! Men husk at få tilladelse, for du må ikke servere udenfor uden denne tilladelse. Har du butik, frisør eller anden forretning med bord og stol udenfor, kræver dette også tilladelse fra Odense Kommune.
Du kan ansøge om tilladelse til udeservering her!
Siderne om iværksætteri i Odense kommune præsenteres i samarbejde med Patentbureauet Larsen & Birkeholm og itn ∣ vision – software, salg og lagerstyring til webshops.
PARTNERE I
ODENSE
KOMMUNE:
link
link
FÅ BILLIGT OG HURTIGT EN ERHVERVSKONTO
link
Ansøg om et erhvervslån
Odense Events: Arrangementer og events for iværksættere i Odense Kommune
(klik på overskriften for det arrangement eller kursus, du gerne vil læse mere om)
PARTNERE I
ODENSE KOMMUNE:
link link link
(Fotograf: Jens Wognsen. Foto venligst udlånt af UCL Lillebælt)
Odense|Er du elev eller studerende i Odense kommune?
Entrepreneurship / iværksætter i Odense | En kort indledning:
I Odense er der som bekendt mange iværksættertilbud , og det gælder også de såkaldte “entrepreneurship” tilbud fra uddannelsessektoren. Odense er en stor studieby med virkelig mange studerende og uddannelsesretninger.
For at læse om det, der passer bedst til dig eller til dit kommende uddannelsesvalg, så klik nedenfor på det, der passer bedst til der, hvor du er nu:
- ELEV iFolkeskole eller Friskole
- ELEV på en Ungdomsuddannelse
- STUDERENDE på envideregående uddannelse
{{nyhed1}}
Er du elev i Folkeskole eller Friskole i Odense kommune?
Som elev i Folkeskolen er der faktik muligheder for at fordybe dig i iværksætteri og innovation, men du skal nok lige selv prikke din lærer på skulderen og henvise til mulighederne. Men det er sjovt og spændende og iøvrigt lærerigt, så giv det et forsøg. Måske får du “ja”…
Det samme gælder i øvrigt også for elever, der går i Friskole eller på privatskole. Tilbudene er de samme.
Edison Opfinderkonkurrence (Fonden for Entreprenørskab)
Hvis du er elev i en folkeskole eller friskole i Odense, kan din klasse overveje at deltage i Opfinderkonkurrencen Edison. Edison er en landsdækkende opfinder-konkurrence, hvor elever i 6. og 7. klasse er målgruppen.
Det kan helt sikkert anbefales, at I overvejer at deltage på jeres skole.
Nogle voksne tvivler på at 6. og 7. klasses elever kan “opfinde” noget eller få nytænkende idéer. Men det kan de faktisk. Det er ganske vist ikke mange nye patenter, som resultat af konkurrencerne rundt i landet. Men pyt med patenterne!
Konkurrencen fører til glade og videbegærlige elever. Og eleverne udfordrer ofte traditionel tankegang på en ny og ofte et kreativ måde. Det vigtigste er ikke “opfindelsen”, men forløbet, tankegangen og samarbejdet i gruppen er det, der virkelgt tæller.
Se mere om EDISON Opfinderkonkurrence her!
——————–
Company Programme (Fonden for Entreprenørskab)
I Company Programme deltager hvert år mere end 4.000 elever på danske ungdomsuddannelser.
Der er tale om et program, der udfordrer og styrker elevernes kompetencer til at tænke nyt og løse problemer. Forløbet træner eleverne i at udvikle gode ideer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.
Undervejs i forløbet har elevholdene mulighed for at deltage i regionale og nationale konkurrencer, hvor de præsenterer deres idéer overfor lokale erhvervsfolk, som optræder som dommere. Det er helt sikkert med til at løfte niveauet, at man får erhvervslivet på banen på denne måde.
Programmet giver elverne nogle nye færdigheder, gør dem handlekraftige og gør dem i stand til at se muligheder og uudnyttede potentialer. Programmet sætter fagligheden og kreativiteten i spil og booster elevernes omverdensforståelse og troen på, at de kan selv. Kompetencer, der fremadrettet er med til at skabe succesfulde iværksættere og attraktive medarbejdere.
Læs mere om Company Programme på fonden for Entreprenørskabs hjemmeside her!
{{fonden_for_entreprenoerskab}}
Fonden for Entreprenørskab har faktisk hovedkontor i Odense, men det er formentlig afdelingen i Region Syddanmark, som du skal tage kontakt til. Se kontaktinfo her:
Regionsleder i Syddanmark, Mikkel Jensen
Tlf. 30 58 04 08, mail Mikjen@ffe-ye.dk
Er du studerende på en videregående uddannelse?
Hvis du allerede går på en videregående uddannelse eller planlægger det, kan du nedenfor læse om dine muligheder i Odense på hhv. Professionshøjskolen UCL og Syddansk Universitet .
UC Lillebælt – professionshøjskolen
UCL har ansatte svarende til 1020 årsværk mere end 10.000 studenterårsværk fordelt på
to store campus i Odense, Niels Bohrs Allé og Seebladsgade og med uddannelsesfaciliteter i Svendborg, Vejle og Jelling. Derudover er der en uddannelsesstation i Fredericia, hvor UCL har et tæt samarbejde med Fredericia Maskinmesterskole.
På UCL kan du benytte dig ef et super godt tilbud i Boxen på Seebladsgade:
UCL Boxen er et åbent kontorfællesskab, hvor du selvstændigt eller som en del af et team kan skabe og udvikle nye forretningsidéer.
Boxen tilbyder dig:
Gode rammer og faciliteter
Sparring med fagfolk, der giver medspil og modspil
Netværk og adgang til faglig viden hos andre UCL-studerende.
Du kan blive en del af et fedt, kreativt miljø med adgang til netværk, sparring, workshops og events.
Se nærmere om Boxen her!
(Fotograf: Jens Wognsen. Foto venligst udlånt af UCL)
Syddansk Universitet
Syddansk Universitet har godt 27.000 studerende og mere end 3.800 ansatte. Universitetet har uddannelse og forskning på 6 campusser i det sydlige Danmark – i Odense
Teksten er under opdatering….
Siderne om iværksætteri i Odense kommune præsenteres i samarbejde med itn ∣ vision – software, salg og lagerstyring til webshops, Lunar Bank samt patentbureauet Larsen & Birkeholm.
PARTNERE I
ODENSE
KOMMUNE:
link
FÅ BILLIGT OG HURTIGT EN ERHVERVSKONTO
link
link
Ansøg om et erhvervslån
Kapital til start og vækst i Odense
Hvordan skaffer du penge til dit iværksætterprojekt i Odense?
Langt de fleste almindelige iværksættere får deres finansiering på plads via en kassekredit og et etableringslån i en bank eller en sparekasse. Og dem er der jo mange af i Odense. Men for de få – de ofte meget få – kan de give menig at søge tilført kapital fra investeringsfirmaer, såkaldte Business Angels (private investorer) eller fonde mv.
Der kan også være mulighed for at få kaution til lån… Og i enkelte tilfælde faktisk et tilskud. Prøv at ta’ en snak med Odense Iværksætterservice om de har nogle tips til dig, og læs så nedenstående beskrivelse af nogle af tilbudene.
Læs i øvrigt afsnittet om finansiering af din nye virksomhed i voresIværksætterGuide!
Foto af Odense fjord. Venligst udlånt af Odense kommune.
SMV digital
SMV digital er en tilskudsordning til selv meget små og nye virksomheder. Du kan få tilskud til at bruge en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at udvikle din virksomhed digitalt. Der er 2 typer puljer en på 25.000 kr. og en på 100.000 kr. For at få de 25.000 kr. skal du ha’ CVR og være i drift med mindst 2 ansatte. Her er der krav om, at du udover at bruge tilskud til rådgivningen også deltager i mindst 3 workshops. Søger du de 100.000 kr. er der krav om du mindst har 2. mio. kr. i omsætning.
Begge tilskud skal medfinansieres enten med kontanter eller ved at du registrerer dit timeforbrug på ordningen.
Kontakt Iværksætterservice i Odense eller Erhvervshus Fyn for at høre nærmere.
{{nyhed3}}
{{nyhed4}}
Kontaktinfo for EIFO i Syddanmark:
Kontor: Vojens, Billundvej 3, 6500 Vojens
Tlf. 35 29 86 00, mail kontakt@eifo.dk link
Hjemmeside: https://eifo.dk/
Investorkapital fra en Business Angel
[link](https://danban.org/ansoeg-om-funding/)
Har du et projekt med stort potentiale og måske tilsvarende risiko, som kræver mange penge for at blive realiseret? Så kan det være meget svært at finansiere det på traditionel vis via banken.
Der for kan en investor, som man ofte kalder en Business Angel, måske være løsningen.
Der er findes et netværk af Business Angels i Danmark. Danish Business Angels, som ofte kaldes DANban i daglig tale, er et netværk af 200 investorer. Det fungerer på den måde, at man efter en indledende proces med sekretariatet, får mulighed for at præsentere sin iværksættercase på et af de månedlige arrangementer i hhv. Aarhus og København.
Det skal naturligvis forberedes en del, men det kan du få hjælp til. Og på hjemmesiden er en meget grundig vejledning, så du bliver ikke bare kastet for ”løverne” uden forberedelse. Der investeres typisk mellem 500.000 kr. og 5. mio. kr. ofte som en pulje med flere investorer samlet.
Se mere om DANban på linket her: https://danban.org/ansoeg-om-funding/
Innovationsfonden
Innovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Men de kan også støtte perspektivrige iværksætteridéer, og det er ikke alle idéer, der behøver at være fantastike nyopfindelser, der lægger verdensmarkedet ned.
Så tjek det. Måske kan din nye virksomhed komme med i puljen.
Innovationsfonden har mange tilbud men de mest oplagte for iværksættere er programmet Innobooster, som du kan læse om på linket her!
Innovationsfonden har kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Nedenfor kan du se en video om Innobooster, så bliv klogere på både vilkår, regler og selve ansøgningsprocessen hos Innovationsfonden:
Siderne om iværksætteri i Odense kommune præsenteres i samarbejde med itn ∣ vision – software, salg og lagerstyring til webshops samt Patentbureauet Larsen og Birkeholm.
PARTNERE I
ODENSE
KOMMUNE:
link
link
FÅ BILLIGT OG HURTIGT EN ERHVERVSKONTO
link
Ansøg om et erhvervslån
Odense -> Sociale medier, gode hjemmesider mv. i Odense Kommune
Hashtags
#odenseby eller #odensecity , #mitodense på Instagram
Startup Odense på Twitter: https://twitter.com/startupodense
Erhvervshus Fyn
Hjemmeside: https://ehfyn.dk/
Odense Kommune:
Hjemmeside: https://www.odense.dk/
Facebook: https://www.facebook.com/OdenseKom
Instagram: https://www.instagram.com/odenseby/
Odense Iværksætter Service: https://www.odense.dk/erhverv/ivaerksaetter
Netværk for børedygtige iværksættere (NBIO):
Startinfo.dk’s IværksætterGuide
Iværksætter Danmark
Hjemmeside: https://ivdk.dk/
Facebook: https://www.facebook.com/ivdk.dk
International StartUp: (In English)
Hjemmeside: https://www.internationalstartup.dk/
Facebook: https://www.facebook.com/groups/internationalstartupservice
Er du WordPress Bruger?
Ca. en gang om måneden afholdes WordPress Meetups i Odense, hvor der dels er et indlæg om et WordPress tema, dels er mulighed for noget bruger-til-bruger support: Læs mere på linket her: https://www.meetup.com/Odense-WordPress-Meetup/
BizzUp:
Hjemmeside: https://www.bizzup.dk/
Facebook: https://www.facebook.com/BizzUpDK/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/bizz-up/
Instagram: https://www.instagram.com/bizzupdk/
Siderne om iværksætteri i Odense kommune præsenteres i samarbejde med Qred, itn ∣ vision – software, salg og lagerstyring til webshops, Lunar Bank og Patentbureauet Larsen og Birkeholm.
PARTNERE I
ODENSE
KOMMUNE:
link
FÅ BILLIGT OG HURTIGT EN ERHVERVSKONTO
link
Ansøg om et erhvervslån
