Ringsted

VELKOMMEN TIL IVÆRKSÆTTERSIDERNE FOR RINGSTED KOMMUNE

Ringsted Rykker! Sådan beskriver kommunen det i hvert fald selv, og sandt er det da i hvert fald at der er mange og spændende muligheder som iværksætter i Ringsted Kommune. 

Faktisk beskriver kommunens slogan “Ringsted – midt i mulighederne”, meget godt kommunens selvforståelse.

Ringsted er både en historisk købstad, men også en ny by i en kommune  med vækst i erhvervslivet, gode uddannelsesmuligheder og et varieret kultur- og handelsliv. Placeringen er midt på Sjælland, men der er allgievel ikke langt til København.

Hvis du sætter kryds i “Gem Ringsted som min favorit”, så skal du ikke bruge tid på at finde kommunen på listen næste gang. Hvis du gør alvor af at blive iværksætter i Ringsted.

1.Iværksætterrådgivning i Ringsted kommune

Disclaimer… den side er ikke oprettet af Ringsted Kommune. Fejl og mangler kan alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk. Kontakt os venligst, hvis du opdager noget, der mangler eller andre fejl.

Rådgivning for iværksættere i Ringsted Kommune


Ringsted Erhverv er klar med hjælp til iværksættere
Som iværksætter i Ringsted Kommune kan du få individuel vejledning i deres iværksættervejledning. Du kan booke en vejledning og få de værktøjer, du har brug for, når du skal i gang med livet som selvstændig. Vejledningen kan handle om alt fra etablering, udvikling og markedsføring til drift, organisation og vækst. Vejledningen tager altså udgangspunkt i dig og dine udfordringer, og den er både uvildig og fortrolig. De kan desuden hjælp dig med at finde en ekstern sparringspartner, hvis i sammen vurderer, at det er nødvendigt.

Det kan være en rigtig god idé at tage imod den vejledning, du kan få. Flere statistikker viser nemlig, at iværksættere, der har modtaget vejledning i forbindelse med opstarten af egen virksomhed, har en højere “overlevelsesrate” end iværksættere, der ikke har fået vejledning.

Du kan læse om Ringsted Erhverv på linket her!
Ringsted Erhverv har lavet en fin lille film om hvad de arbejder med og hvilke tilbud de har til dig som virksomhed og iværksætter.

Startup Masterclass
Du kan også deltage i Startup Masterclass, som er et gratis forløb over seks dage, der giver dig håndgribelige og praktiske værktøjer, du kan bruge i praksis. Gennem forløbet får du viden fra sek rådgivere, der hver er blandt de dygtigste indenfor deres felt. Du får blandt andet redskaber til at nytænke og skalere, træning i at pitche din virksomhed til forskellige målgrupper, styrket din evne til  at lede væksten og ikke mindst netværk med andre iværksættere og 1:1 rådgivning.

Startup Masterclass er målrettet virksomheder i Region Sjælland, der haft CVR-nummer i under 3 år. Tilmelding sker efter først til mølle princippet på tlf. 55 35 30 35 eller på startupmasterclass@vhsj.dk.

Vækstfabrikken i Ringsted
Vækstfabrikken er et iværksættermiljø, der tilbyder strukturerede rammer for forretningsudvikling. Der er fokus på vækst og udvikling, og der er derfor tale om mere end bare et kontorfællesskab. Som en del af vækstfabrikkerne kan du få tilknyttet en erfaren vækstkonsulent, der følger dig gennem dit forløb.

Sparring med en konsulent er din mulighed for at få ekspert på banen, der kan hjælpe dig videre. Konsulenterne har stor viden og erfaring med at drive egen erfaring. Konsulenterne kan for eksempel hjælpe dig med salg og markedsføring, strategi og ledelse, internationalisering, produktudvidelse og finansiering og økonomi. På Vækstfabrikkerne afholdes der løbende events og workshops, der er relevante for dig som iværksætter.

Derudover får du et stort netværk af andre virksomheder, der holder til på en af Vækstfabrikkerne. Bliv en del af netværket og udnyt det til din fordel. Netværk er vigtigt!

Du kan besøge Vækstfabrikkens hjemmeside her!


Iværksætterpuljen få op til 25.000 kr. i tilskud

Iværksætterpuljen kan du som ret nyetableret iværksætter bruge til at skaffe dig ny viden, der kan løfte din forretning. 

Hvilke kompetencer mangler du, for at din iværksættervirksomhed kan blive en succes? Har du brug for viden om salg, digital markedsføring, ledelse, økonomi eller i værktøjer til forretningsudvikling?

Iværksætterpuljen understøtter iværksætteres udvikling og vækst – og det er faktisk meget enkelt: Find et kursus eller en udbyder af et forløb eller et konsulentfirma, og bliver du godkendt dækkes op til 80 pct. af regningen. Du kan dog max. få 25.000 kr. i tilskud. 

Læs mere om Iværksætterpuljen!


Iværksætterkursus: iværksætteri i praksis
Ringsted Kommune tilbyder dig også et iværksætterkursus, der klæder dig godt på til et liv som iværksætter. Så kurset er for dig, der går og overvejer at starte egen virksomhed, ellers som allerede er i opstartsfasen.

Det er en super god idé at deltage i et iværksætterkursus, hvis du overvejer at starte egen virksomhed. Iværksættere, der har deltaget i et iværksætterkursus i forbindelse med opstarten af egen virksomhed, har en højere “overlevelsesrate”, end iværksættere der ikke har.

Kurset forløber over 15 aftener, hvor du får konkrete værktøjer og vil få undervisning i emner som økonomi, salg, markedsføring og jura. Du vil møde undervisere der har speciale og praktisk erfaring indenfor de forskellige temaer. Du kan til slut vælge at samle al din læring i en forretningsplan.

Kurset afholdes i samarbejde med Erhvervsakademi Sjælland og er en del af Akademiuddannelsen. Derfor svarer kurset også til 10 ECTS. Du kan afsluttet kurset med en eksamen.

Prisen for hele kurset er 1.995 kr., hvilket inkluderer kursusmaterialer og en sandwich ved hver undervisningsgang.

Du kan finde næste kursus her!

Erhvervshus Sjælland
link

Er du iværksætter i Ringsted Komunne, har du mulighed for at få rådgivning og sparring med en af Erhvervshus Sjællands konsulenter. Sammen men konsulenten lægger du en plan for, hvordan du udvikler din virksomhed – og det er helt uden beregning. De tilbyder sparring indenfor en bred række fagområder og sammensætter et skræddersyet forløb, der matcher dit behov.

Du kan kontakte erhvervshus Sjælland på tlf. 55 35 30 35  og besøge deres hjemmeside her!

Iværksættermiljøer, kontorhoteller og øvrige lokaler i Ringsted Kommune

Den Kreative Matrikel

Den Kreative Matrikel

Garnisonen 38, 4100 Ringsted

Tlf. 70 20 10 09, info@denkreativematrikel.dk
link

Den Kreative Matrikel skaber kontorfællesskaber for iværksættere. Et af disse kontorfællesskaber finder du i Ringsted. Hos Den Kreative Matrikel finder du et kontorfællesskab, der har professionelle rammer til din virksomhed. Her kan du som iværksætter blive inspireret og udvikle din virksomhed.  

Du kommer til at bo side om side med andre iværksættere. Der er rig mulighed for at udvikle dit netværk og få sparring med ligesindede.

Hos Den Kreative Matrikel i Ringsted, kan du leje kontorer i flere størrelser, så du kan finde et kontor, der passer til dine og din virksomheds behov.

Kvadratmeterprisen for et kontor er 272 kr. Hertil skal du påregne 250-300 kr./mdr til a conto el og varme. Der er desuden et indskud på tre måneders indskud, og der er ligeledes tre måneder opsigelse.

I lejen er følgende inkluderet:

  • Adgang til mødelokale
  • 1 times IT-support pr. mdr. hos Concare IT
  • Firewall og spamfilter
  • Dataplads på server til back-up af computer (maks 500 GB)
  • Rengøring af fællesarealer
  • Gratis internet

Du kan læse meget mere om Kontorhotellet Den Kreative Matrikel i Ringsted på hjemmesiden her

 {{vaexthuset}}

Ringsted Kommune og andre myndigheder

Lovgvningen for hvad man må og ikke må som virksomhed gælder i hele landet – og altså også i linkRingsted. Men der er faktisk nogle kommunale forskelle, når det kommer til parkering, affaldsregulativer, bevillinger, byggesagsbehandlinger og meget mere.

Start med en kontakt til Ringsted Kommune, som du kan finde “indgangen” til her!

Her kan du træffe chefkonsulent Bente Jongberg tlf. 41 72 25 22 eller e-mail: benj@ringsted.dk

Ellers læs nedenfor om nogle af de emner du bør overveje at søge tilladelse til:

Virksomhed drevet fra egen bolig

Mange iværksættere starter ud med at drive virksomhed fra hjemmet. Det kan du også, hvis du driver et liberalt erhverv. De liberale erhverv er kontorvirksomheder som eksempelvis advokat, revisor, konsulent og lignende. Du må også drive frisørvirksomhed fra hjemmet. Derudover er der også andre regler, der skal overholdes: 

–      Du skal selv bo i boligen, som du driver virksomhed fra 

–      Der må ikke være ansatte i virksomheden 

–      Virksomheden må ikke være til gene for området

–      Parkering skal foregå på egen grund 

Det er en god idé at tage en snak med din kommune om deres forståelse af de liberale erhverv. Det er nemlig før set, at virksomheder er kommet i klemme på grund af forskellige forståelser af de liberale erhverv, så virksomheder er tvunget til at flytte eller lukke.  

Derudover ligger der også nogle lokalplaner, der kan være afgørende for, om der overhovedet må drives erhverv i området. 

Vi anbefaler desuden, at du tager en snak med din revisor eller en skatterådgiver, da der kan være nogle ændrede skattemæssige forhold.

Virksomhed i lejede lokaler

Hvis du lejer eller købe eksisterende lokaler, skal du i nogle tilfælde søge om byggetilladelse – også selvom du ikke skal bygge. Hvis du ændrer lokalernes aktivitet, kræver det tilladelse fra kommunen gennem en byggetilladelse. Det vil sige, hvis du eksempelvis ændrer butikslokaler til cafélokaler. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø.

Du skal også huske at tjekke de lokalplaner, der ligger for det område, du overvejer at købe eller leje lokaler i. Lokalplanerne er nemlig afgørende for, om du må drive erhverv i området – og hvilke typer af erhverv der må drives. Så tag lige et kig på disse, inden du køber eller lejer lokaler og påtænker at ændre anvendelse.

Vil du bygge egne lokaler?

Hvis du selv vil bygge lokaler til at drive virksomhed fra, kræver det altid byggetilladelse. Du må ikke begynde at bygge, før du har fået byggetilladelse. Hos Ringsted Kommune er det muligt at få en forhåndsdialog, hvor du kan få afklaret rammerne for byggeprojektet. Derudover kan der indgås aftaler om eksempelvis tidsplaner og dokumentation mellem bygherren og myndighederne. 

Ringsted Kommune pålægger ikke gebyrer i forbindelse med behandlingen af byggesager. 

Du kan læse mere om, hvad din byggeansøgning skal indeholde her! Og du kan se Ringsted Kommunes hjemmeside vedr. grunde til salg!

 
Skiltning
Når du er fundet på plads med dine lokaler, dukker ønsket om en synlig skiltning ofte op. Det er der også nogle regler for, for det må selvfølgelig ikke virke generende for dine naber eller fx til fare for trafikken. Ringsted Kommunes har udarbejdet nogle retningslinjer for anvendelsen af åbne arealer, hvor skiltning er medtaget: Ringsted Kommunes regler for skiltning mv

Du kan også læse bekendtgørelsen om skiltning på Retsinformation ved at følge linket her!

{{nyhed2}}

Alkoholbevilling

Starter du serveringsvirksomhed, og ønsker du at servere stærke drikke til dine kunder? Så skal du have en alkoholbevilling. Det er nemlig ikke tilladt at servere alkohol uden at have en alkoholbevilling. 

Du søger om alkoholbevilling ved Midt- og Vestsjællands Politi. Du finder ansøgningsblanketten her!

Offentlige udbud

Vil du være leverandør til Ringsted Kommune? Ringsted kommunde køber lige som alle øvrige kommuner en stor del ydelser og varer fra prvate leverandører. Måske kunne det være noget for din nye virksomhed. Du kan se aktuelle udbud og lidt om at være leverandør til kommunen her!

Arrangementer og events for iværksættere i Ringsted

Er du elev eller studerende i Ringsted Kommune?

{{nyhed1}}

Siderne om “iværksættertilbud” i Ringsted Kommune er under opdatering. Vi opdaterer hele landet, men der er altså 98 kommuner og det ta’r tid!

 
Er du elev i Folkeskole eller Friskole?
Som elev i Folkeskolen er der faktisk gode muligheder for at fordybe dig i iværksætteri og innovation, men du skal nok lige selv prikke din lærer på skulderen og henvise til mulighederne. Men det er sjovt og spændende og iøvrigt lærerigt, så giv det et forsøg. Måske får du “ja”…

Det samme gælder i øvrigt også for elever, der går i Friskole eller på privatskole. Tilbudene er de samme.

 
Edison Opfinderkonkurrence (Fonden for Entreprenørskab)
Hvis du er elev i en folkeskole eller friskole i Ringsted, kan din klasse overveje at deltage i Opfinderkonkurrencen Edison. Edison er en landsdækkende opfinder-konkurrence, hvor elever i 6. og 7. klasse er målgruppen.  

Det kan helt sikkert anbefales, at I overvejer at deltage på jeres skole.

Nogle voksne tvivler på at 6. og 7. klasses elever kan “opfinde” noget eller få nytænkende idéer. Men det kan de faktisk. Det er ganske vist ikke mange nye patenter, som resultat af konkurrencerne rundt i landet. Men pyt med patenterne!

Konkurrencen fører til glade og videbegærlige elever. Og eleverne udfordrer ofte traditionel tankegang på en ny og ofte et kreativ måde. Det vigtigste er ikke “opfindelsen”, men forløbet, tankegangen og samarbejdet i gruppen er det, der virkelgt tæller.  

Se mere om EDISON Opfinderkonkurrence her! 


 
Company Programme (Fonden for Entreprenørskab)
I Company Programme deltager hvert år mere end 4.000 elever på danske ungdomsuddannelser.

Der er tale om et program, der udfordrer og styrker elevernes kompetencer til at tænke nyt og løse problemer. Forløbet træner eleverne i at udvikle gode ideer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.

Undervejs i forløbet har elevholdene mulighed for at deltage i regionale og nationale konkurrencer, hvor de præsenterer deres idéer overfor lokale erhvervsfolk, som optræder som dommere. Det er helt sikkert med til at løfte niveauet, at man får erhvervslivet på banen på denne måde.

Programmet giver elverne nogle nye færdigheder, gør dem handlekraftige og gør dem i stand til at se muligheder og uudnyttede potentialer. Programmet sætter fagligheden og kreativiteten i spil og booster elevernes omverdensforståelse og troen på, at de kan selv. Kompetencer, der fremadrettet er med til at skabe succesfulde iværksættere og attraktive medarbejdere.

Læs mere om Company Programme på fonden for Entreprenørskabs hjemmeside her!


{{fonden_for_entreprenoerskab}}

Fonden har en Sjællandsk afdeling, som du kan se kontaktinfo på her:

Regionsleder Mohammed El Bouaboallati

Tlf.: 53 89 89 32,

Mail: Mohammed@ffesjaelland.dk

Og link til FFE’s regionale hjemmeside er her!

Kapital til start og vækst i Ringsted Kommune

Siden her om finansiering i Ringsted Kommune er under udbygning. Der mangler noget endnu, men vi følger op så hurtigt som muligt. Og vi garanterer ikke at alt er med. Der er så mange forskellige ordninger også en del målrettet en snæver gruppe virksomheder ligesomd er kan være lokale tiltag, som er gået vores opmærksomhed forbi.

I IværksætterGuide her på Startinfo kan du læse mere om finansiering for iværksættere. Se vores Mini Finansierings Guide!


 
SMV digital
SMV digital er en tilskudsordning til selv meget små og nye virksomheder. Du kan få tilskud til at bruge en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at udvikle din virksomhed digitalt. Der er 2 typer puljer en på 25.000 kr. og en på 100.000 kr. For at få de 25.000 kr. skal du ha’ CVR og være i drift med mindst 2 ansatte. Her er der krav om, at du udover at bruge tilskud til rådgivningen også deltager i mindst 3 workshops. Søger du de 100.000 kr. er der krav om du mindst har 2. mio. kr. i omsætning.

Begge tilskud skal medfinansieres enten med kontanter eller ved at du registrerer dit timeforbrug på ordningen.

Kontakt Erhvervshus Sjælland for at høre nærmere.


{{nyhed3}} 


{{nyhed4}} 

Kontaktinfo for EIFO På Sjælland:

Strandvejen 104A, 2900 Hellerup

Sorø, Fulbyvej 15, 4180 Sorø
Tlf. 35 29 86 00, mail kontakt@eifo.dk 

Hjemmeside: https://eifo.dk/ 


 
GRE­A­TER CO­PEN­HA­GEN EU OF­FI­CE
I Region Sjælland og Region Hovedstaden kan man som iværksætter og virksomhed gratis få hjælp af Greater Copenhagen EU office.

Man kan få hjælp til at identificere den rette EU-pulje, finde internationale partnere og komme godt i gang med en EU-ansøgning. Typiske EU-finansierede projekter handler om at udvikle en prototype eller gøre en prototype færdig til markedet.

Læs mere og find kontaktinfo på hjemmesiden her!


Investorkapital fra en Business Angel

[link](https://danban.org/ansoeg-om-funding/)

Har du et projekt med stort potentiale og måske tilsvarende risiko, som kræver mange penge for at blive realiseret? Så kan det være meget svært at finansiere det på traditionel vis via banken.

Der for kan en investor, som man ofte kalder en Business Angel, måske være løsningen.

Der er findes et netværk af Business Angels i Danmark. Danish Business Angels, som ofte kaldes DANban i daglig tale, er et netværk af 200 investorer. Det fungerer på den måde, at man efter en indledende proces med sekretariatet, får mulighed for at præsentere sin iværksættercase på et af de månedlige arrangementer i hhv. Aarhus og København.

Det skal naturligvis forberedes en del, men det kan du få hjælp til. Og på hjemmesiden er en meget grundig vejledning, så du bliver ikke bare kastet for ”løverne” uden forberedelse. Der investeres typisk mellem 500.000 kr. og 5. mio. kr. ofte som en pulje med flere investorer samlet.

Se mere om DANban på linket her: https://danban.org/ansoeg-om-funding/


Innovationsfonden

Innovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Men de kan også støtte perspektivrige iværksætteridéer, og det er ikke alle idéer, der behøver at være fantastike nyopfindelser, der lægger verdensmarkedet ned.

Så tjek det. Måske kan din nye virksomhed komme med i puljen.

Innovationsfonden har mange tilbud men de mest oplagte for iværksættere er programmet Innobooster, som du kan læse om på linket her! 

Innovationsfonden har kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Nedenfor kan du se en video om Innobooster, så bliv klogere på både vilkår, regler og selve  ansøgningsprocessen hos Innovationsfonden:

Sociale medier, gode links mv. i Ringsted

Erhvervshus Sjælland

Hjemmeside: https://ehsj.dk/forside/0/2

Linkedin: https://www.linkedin.com/company/ehsj/

 
Ringsted Kommune

ringsted

Web: https://ringsted.dk/

Facebook: https://www.facebook.com/BorgerRingsted/

Linkedin: https://www.linkedin.com/company/ringsted-kommune/about/

Youtube: https://www.youtube.com/channel/UC2aqwm97km76dDFaK0jW77w

 
Vækstfabrikken i Ringsted
Du kan besøge Vækstfabrikkens hjemmeside her!

Du kan finde næste iværksætterkursus her!

 
BizzUp Magasinet:
Hjemmeside: https://www.bizzup.dk/ 

Facebook: https://www.facebook.com/BizzUpDK/

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/bizz-up/

Instagram: https://www.instagram.com/bizzupdk/