Roskilde

VELKOMMEN TIL IVÆRKSÆTTERSIDERNE FOR ROSKILDE KOMMUNE

Roskilde er den største by og kommune i Region Sjælland. Og selvom mange nok mest forbinder byen med Roskilde Festival og Domkirken, er kommunen altså så meget mere end de 2 fyrtårne. Det er fatisk en ret dynamisk kommune med et stærkt og voksende erhvervsliv, og en kommune med en “hel del på hylden” til iværksættere.

Der er fx et pænt stort udvalg af kontorfællesskaber og iværksættermiljøer, hvor du kan leje et lokale til din nye virksomhed. Siderne om iværksætteri i Roskilde er endnu ikke helt opdaterede, men meget er på plads så tjek menuen til venstre! 

Og hvis du sætter kryds i “Gem Roskilde som min favorit”, så skal du ikke bruge tid på at finde kommunen på listen næste gang.

1.Iværksætterrådgivning i Roskilde kommune

Disclaimer… den side er ikke oprettet af ErhvervsForum i Roskilde eller Roskilde Kommune. Eventuelle fejl, mangler mv. kan alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk. Kontakt os venligst, hvis du opdager noget, der mangler eller andre fejl.

Rådgivning i Roskilde Kommune


Start med iværksætterådgivning hos ErhvervsFORUM Roskilde
Hvis du går med tanker om at starte egen virksomhed, kan du få gratis rådgivning hos ErhvervsFORUM Roskilde med en af deres erhvervskonsulenter. Som iværksætter kan du få 50 % rabat på kontingentet ErhvervsFORUM Roskilde det første år. Det kan an befales at melde dig ind, 

Det er en rigtig god idé at få rådgivning i forbindelse med starten af din virksomhed, da flere statistikker viser, at iværksættere, der har fået rådgivning i forbindelses med opstarten har en højere “overlevelsesrate”. Gør derfor brug af din gratis rådgivningsmulighed hos ErhvervsFORUM Roskilde.

ErhvervsFORUM Roskilde afholder også netværksmøder, hvor du får mulighed for at tale med andre iværksættere og netværke. Det vigtigste punkt på dagsordenen er at netværke, men enkelte gange kan mødet være suppleret med et kort oplæg.

Netværksmøderne foregår typisk i tidsrummet fra kl. 8.00 til 9.30, men enkelte gange afholdes det også om eftermiddagen. Du kan læse mere om netværksmøderne her!
Vækstfabrikkerne i Roskilde
Vækstfabrikken i Roskilde er et iværksættermiljø med kontorplads. Men det er meget mere end bare dét. Som en del af vækstfabrikkerne kan du få tilknyttet en erfaren vækstkonsulent, der følger dig gennem dit forløb. Sparring med en konsulent er din mulighed for at få ekspert på banen, der kan hjælpe dig videre. Konsulenterne har stor viden og erfaring med at drive egen erfaring. Konsulenterne kan for eksempel hjælpe dig med salg og markedsføring, strategi og ledelse, internationalisering, produktudvidelse og finansiering og økonomi.

På Vækstfabrikkerne afholdes der løbende events og workshops, der er relevante for dig som iværksætter. Derudover får du et stort netværk af andre virksomheder, der holder til på en af Vækstfabrikkerne. Bliv en del af netværket og udnyt det til din fordel. Netværk er vigtigt!

Du kan besøge Vækstfabrikkernes hjemmeside her

——————–
Iværksætterkursus i Roskilde
Hvis du går med en iværksætterdrøm eller har du lige startet din egen virksomhed, kan det være en god idé at deltage i et iværksætterkursus. Det viser sig nemlig, at iværksættere, der har deltaget i et iværksætterkursus, har en langt højere “overlevelsesrate” end iværksættere, der ikke har.

ErhvervsFORUM Roskilde udbyder i samarbejde med Erhvervsakademi Sjælland og Lejre Kommune en kursusrække, der klæder dig på til et liv som iværksætter.

Du får konkrete værktøjer, de hårde facts og de blødere overvejelser, der alle sammen støtter op om en fremtid som iværksætter. Du vil blive undervist af undervisere med speciale og praktisk erfaring i de emner, som de underviser i.

Kurset forløber over 13 aftener, og det koster 2.295 kr. inkl. sandwich og vand. Kurset foregår torsdage kl. 16.30-19.30.

Vil du have mere information om kursets indhold, og hvordan det passer til dig og din virksomhed, så kontakt erhvervskonsulent i Erhvervsforum Roskilde Karina Hoffmann.

Kontaktinfo: karina@erhvervsforum.biz  / tlf. 2480 9063


{{nyhed3}}

Erhvervshus Sjælland
Er du iværksætter i Region Sjælland, har du mulighed for at få rådgivning og sparing med en af deres konsulenter. Sammen men en konsulent får du lagt en plan for, hvordan du udvikler din virksomhed – og det er helt uden beregning. De tilbyder sparring indenfor en bred række fagområder og sammensætter et skræddersyet forløb, der matcher dit behov.

Du kan kontakte erhvervshus Sjælland på tlf. 55 35 30 35  og besøge deres hjemmeside her!

Roskilde -> Iværksættermiljøer, kontorhoteller og øvrige lokaler i  Roskilde

Væktsfabrikken i Roskilde

Vækstfabrikken i Roskilde

Pulsen 5c, 4000 Roskilde.

Mail: andersgr@roskilde.dk[link](tel:+453917 9666)
link

Vækstfabrikken Roskilde er et udviklingsmiljø for iværksættere og virksomheder med en kommercielt bæredygtig idé eller produkt. Virksomhederne i Vækstfabrikken har en særlig profil indenfor oplevelsesøkonomi og de kreative brancher.

Med en plads på Vækstfabrikken Roskilde bliver du samtidig en del af Musicon – Roskildes nye kreative bydel. Her får du adgang til Musicons netværk på ca. 50 kreative aktører, workshoplokaler og det er det muligt at tilmelde sig frokostordningen på Ragnarock -Museet for pop, rock og ungdomskultur. Derudover kan du deltage i sociale aktiviteter såsom den månedlig fredagsbar, Rabalderfestivalen, julefrokost, og meget mere.

Virksomhederne arbejder blandt andet med events, tøjdesign, journalistisk, app-udvikling, grafisk design, events, coaching, innovative læringsmiljøer og brugerprocesser.

En flyverplads koster 1.325 kr. pr. måned, mens en fuldtidsplads koster 2.670 kr. pr. måned. Et lukket kontor koster 2.970 kr. pr. måned.  

Du kan læse mere om Vækstfabrikken i Roskilde her!

BusinessHouse

BusinessHouse

Jernbanegade 23, 4000 Roskilde

Tlf. 60 61 89 10, info@businesshouse.dk
link

Du finder kontorfællesskabet BusinessHouse i Roskilde Centrum, hvor du finder nogle skønne kontorlokaler med moderne faciliteter midt i byens puls. Du får desuden adgang til et netværk med 50 andre virksomheder.

BusinessHouse tilbyder dig fire forskellige kontorløsninger – eget kontor, kontorplads, flyverplads og virtuel plads.

 
Eget kontor
Du har mulighed for at leje eget kontor, hvis du ønsker en lukket dør, når du enten har brug for ro eller har kunder på besøg. BusinessHouse har kontorer i flere størrelser, og prisen afhænger heraf. Du kan finde ledige kontorer her

 
Kontorplads
Du kan også leje en kontorplads i et åbent kontorlandskab, hvor du sidder side om side med andre ligesindede. Alle kontorpladser er med hæve-sænkeborde, kontorstol og støjdæpende minivæg. Du får desuden et aflåst skal til alle dine private ejendele.

Prisen på en kontorplads er 3.495 kr./mdr. Det koster desuden 1.995 kr. i oprettelse.

 
Flyverplads
Du kan også leje en flyverplads, hvor du får adgang til en kontorplads på deltid. Du får altså en fast base til din virksomhed, hvor du kan arbejde i det åbne kontormiljø, når du har behov for det. Med en flyverplads må du bruge kontorpladsen 15 timer om måneden.

På den måde har du også mulighed for at netværke med de andre beboere.

Prisen på en flyverplads er 995 kr./mdr.

 
Virtuelt kontor
Med et virtuelt kontor får du alle fordelene ved at have et kontor ude i byen – uden at hæve det. Dit firmanavn bliver listet over virksomheder i BusinessHouse, de tager imod dine breve og pakker og du får to timers gratis brug af deres mødefaciliteter om måneden. Det vil sige, du kan benytte Business House mange faciliteter, uden du har kontor der.

Prisen på et virtuelt kontor er 995 kr./mdr.

Alle priser inkluderer  varme, vand, strøm, internet, print, kopi, scan, rengøring, post- og pakkehåndtering, mødelokaler og meget mere.

Du kan læse mere på BusinessHouses hjemmeside:

https:/businesshouse.dk

Roskilde Office Space

Roskilde Office Space

Betonvej 10, 4000 Roskilde

Tlf. 49 49 40 00, mail: info@roskildeofficespace.dk
link

Roskilde Office Space er et super moderne og meget veludstyret kontorfællesskab beliggende kun 400 meter fra motorvej og 500 meter fra Trekroner Station.

Kontorfællesskaber indeholder stort set alt, man kan forestille sig af tilbud. Fitness, kantine, mødelokaler, serverplads til dine data og sågar opladning til el-bil. Der mangler ikke rigtig noget.

Du kan vælge mellem 2 typer af lejemål:

Kontorplads i åbent kontormijø

Pladsen kommer møbleret med skrivebord, stol og et lille skab.

Depositum 3 måneders husleje samt 1.500 kr. i indskud.

Pris: 2.750 kr. pr. md. + moms

Kontorlokale til 1-2 personer.

Lokalerne kommer møblerede. Kontorerne er beregnet til 2 personer, men kan benyttes som enkeltmandskontorer.

Depositum 3 måneders husleje samt 1.500 kr. i indskud.

Pris fra: 5.500 kr. pr. md. + moms

Se mere på hjemmesiden her: https://roskildeofficespace.dk/

Indus21

Indus21,

Industrivej 21, 4000 Roskilde

Tlf. 53 82 53 53, mail info@indus21.dk
 

Indus21 er det største kontorfællesskab i Roskilde med ca. 35 virksomheder samlet på adressen..

Du kan vælge mellem eget kontor, en flyverplads eller blot et virtuelt kontor. Huslejen, der begynder ved 895 kr. pr. md., omfatter bl.a.

  • kaffeordning,
  • parkering,
  • high speed fibernet / WiFi,
  • gratis events,
  • fri benyttelse af møde- og konferencelokaler,
  • rengøring
  • varme og el

– 55 gratis parkeringspladser 

Hjemmeside: http://www.indus21.dk/  

{{voxevaerket}}

Roskilde Kommune og andre myndigheder

Lovgivningen gælder i hele landet, men der er nogle faktisk kommunale forskelle, når det kommer til blandt andet parkering, affaldsregulativer, bevillinger og byggesagsbehandlinger. Så alle regler er ikke ens i hele landet. De er tilpasset lokale forhold og til de ønsker politikere (og må man håbe) borgerne har til deres kommune.

Således også i Roskilde Kommune.

Hvis du vil starte din egen virksomhed i Roskilde kommune er ErhvervsFORUM Roskilde er et godt sted at starte. De kan hjælpe til at få besvaret dine spørgsmål. Og hvis ikke de kan hjælpe dig, kan de henvise dig til den rette forvaltning i kommunen.  

 
Virksomhed drevet fra egen bolig
Vil du drive din virksomhed fra din egen bolig, kan det kun lade sig gøre, hvis du driver et liberalt erhverv. Liberale erhverv er eksempelvis frisør, kosmetolog, revisor, ejendomsmægler og lignende erhverv. Det kan være en rigtig god idé at tage en snak med din kommune om, hvordan de forstår liberale erhverv. Det er nemlig før set, at virksomheder er kommet i klemme på grund af forskellige forståelser af liberale erhverv.

For at drive erhverv fra egen bolig, er der dog nogle forhold, der skal være på plads:

  • Du skal selv bo i boligen, som virksomheden drives fra
  • Der må ikke være ansatte i virksomheden
  • Virksomheden må ikke være til gene for nabolaget
  • Erhvervsdelen må ikke overstige beboelsesdelen i hjemmet
  • Parkering skal foregå på egen grund

Hvis du til leje i et boligselskab, må du som udgangspunkt ikke drive virksomhed i hjemmet. Bor du til leje på anden vis, skal du altid spørge din udlejer for at få tilladelse.

Et ekstra tip: Der kan være nogle skattemæssige forhold, når du driver erhverv fra hjemmet. Derfor kan det være en god idé at tage en snak med en skatterådgiver eller revisor.

 
Virksomhed i lejede lokaler
Vil du leje eller købe lokaler til din virksomhed, skal du i nogle tilfælde søge om byggetilladelse. Du skal søge om byggetilladelse, hvis du ændrer erhvervsaktiviteten i lokalerne. Det vil altså sige, hvis du ændrer lokalerne fra eksempelvis café til butik. Du søger om byggetilladelse ved Miljø og Byg.

Hvis du er det mindste i tvivl om, hvorvidt du skal søge byggetilladelse eller ej, anbefaler vi, at du tager en snak med kommunen.

 
Vil du bygge selv i Roskilde kommune?
Hvis du vil bygge egne lokaler til din virksomhed, skal du altid have byggetilladelse. Der er mange ting, du skal forholde dig til, når du søger om byggetilladelse. Når du søger om byggetilladelse hos Byg og Miljø skal du vedhæfte tegning og andet relevant dokumentation – eksempelvis beregninger.

Du kan aftale en forhåndsdialog og principvurdering af dit byggeprojekt med kommunen. Her kan du få en snak om de principielle forhold er afklaret forud for din ansøgning om byggetilladelse. Ønsker du en forhåndsdialog, kan du sende en mail på erhverv@roskilde.dk.

I Roskilde Kommune har byrådet besluttet, at der ikke opkrævet gebyr i forbindelse med byggesagsbehandling. Derfor er det gebyrfrit at ansøge om byggetilladelse til dit erhvervsbyggeri.

Du skal være opmærksom på, at der er nogle lokal- og kommuneplaner, der kan være afgørende for, om du må bygge samt hvad du må bygge.

Du kan se hvilke kommunale industrigrunde, der er til salg her

Foto af erhvervsområdet Trekroner i Roskilde kommune
{{nyhed2}} 

 
Skal du søge alkoholbevilling i Roskilde?
Vil du servere alkohol til dine kunder i din virksomhed, skal du have en alkoholbevilling. Du må under ingen omstændigheder servere alkohol, hvis ikke du har denne bevilling. For at søge om alkoholbevilling, skal du være fyldt 21 år. Hvis du har en uddannelse indenfor restaurations- eller hotelbranchen, skal du blot være fyldt 18 år.

Du søger om alkoholbevilling ved Midt- og Vestsjællands Politi. Du finder blanketten her!

Skal du holde lejlighedsvise arrangementer i din virksomhed, hvor du vil servere alkohol for din kunder, skal du søge om lejlighedstilladelse.

 
Serveringsvirksomhed
Starter du serveringsvirksomhed, er der mange ting, du skal være opmærksom på. Du kan med fordel læse restaurationsplanen for Roskilde Kommune. Her bliver du klogere på alkoholbevilling, udeservering, åbningstider og meget mere. Du finder restaurationsplanen her! (Åbnes i PDF)

Vil du servere udenfor i din virksomhed, skal du også have bevilling til dette fra bevillingsnævnet. Tilladelsen gives for en sæson ad gangen. Med denne tilladelse må du servere udendørs til kl. 23.00, hvis der er privat beboelse i området. Hvis der ikke er privat beboelse i området, må du servere udendørs til kl. 24.00.

Alle restaurationer må have åbent fra kl. 05.00 til 02.00 uden tilladelse. Vil du i din virksomhed have udvidet den tilladte åbningstid, skal du søge om udvidet åbningstid, som gives af bevillingsnævnet.

Roskile Events -> Arrangementer og events for iværksættere i Roskilde

Er du elev eller studerende i Roskilde Kommune?

{{nyhed1}}

Interesserer du dig for iværksætteri, og kunne tænke dig at beskæftige dig med det i en del af dit uddannelsesforløb? Så læs med her neden for.

Bemærk! Siderne til elever og studerende i Roskilde, er under opdatering, så alt er ikke med endnu.

 
Er du elev i Folkeskole eller Friskole?
Som elev i Folkeskolen er der faktik muligheder for at fordybe dig i iværksætteri og innovation, men du skal nok lige selv prikke din lærer på skulderen og henvise til mulighederne. Men det er sjovt og spændende og iøvrigt lærerigt, så giv det et forsøg. Måske får du “ja”…

Det samme gælder i øvrigt også for elever, der går i Friskole eller på privatskole. Tilbudene er de samme.

 
Edison Opfinderkonkurrence (Fonden for Entreprenørskab)
Hvis du er elev i en folkeskole eller friskole i Roskilde, kan din klasse overveje at deltage i Opfinderkonkurrencen Edison. Edison er en landsdækkende opfinder-konkurrence, hvor elever i 6. og 7. klasse er målgruppen.  

Det kan helt sikkert anbefales, at I overvejer at deltage på jeres skole.

Nogle voksne tvivler på at 6. og 7. klasses elever kan “opfinde” noget eller få nytænkende idéer. Men det kan de faktisk. Det er ganske vist ikke mange nye patenter, som resultat af konkurrencerne rundt i landet. Men pyt med patenterne!

Konkurrencen fører til glade og videbegærlige elever. Og eleverne udfordrer ofte traditionel tankegang på en ny og ofte et kreativ måde. Det vigtigste er ikke “opfindelsen”, men forløbet, tankegangen og samarbejdet i gruppen er det, der virkelgt tæller.  

Se mere om EDISON Opfinderkonkurrence her! 


 
Company Programme (Fonden for Entreprenørskab)
I Company Programme deltager hvert år mere end 4.000 elever på danske ungdomsuddannelser.

Der er tale om et program, der udfordrer og styrker elevernes kompetencer til at tænke nyt og løse problemer. Forløbet træner eleverne i at udvikle gode ideer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.

Undervejs i forløbet har elevholdene mulighed for at deltage i regionale og nationale konkurrencer, hvor de præsenterer deres idéer overfor lokale erhvervsfolk, som optræder som dommere. Det er helt sikkert med til at løfte niveauet, at man får erhvervslivet på banen på denne måde.

Programmet giver eleverne nogle nye færdigheder, gør dem handlekraftige og gør dem i stand til at se muligheder og uudnyttede potentialer. Programmet sætter fagligheden og kreativiteten i spil og booster elevernes omverdensforståelse og troen på, at de kan selv. Kompetencer, der fremadrettet er med til at skabe succesfulde iværksættere og attraktive medarbejdere.

Læs mere om Company Programme på fonden for Entreprenørskabs hjemmeside her!


{{fonden_for_entreprenoerskab}}

Fonden har en afdeling for Sjælland, som du kan se kontaktinfo på her:

Regionsleder Mohammed El Bouaboallati

Tlf.: 53 89 89 32,

Mail: Mohammed@ffesjaelland.dk

Og link til FFE’s regionale side for Sjælland er her!

Kapital til start og vækst i Roskilde

Siden her om finansiering for iværksættere i Roskilde Kommune udbygges løbende og tilrettes når, der dukker nye ordninger om muligheder op,

I IværksætterGuide her på Startinfo kan du læse mere om finansiering for iværksættere. Se vores Mini Finansierings Guide!

——————–
SMV digital
SMV digital er en tilskudsordning til selv meget små og nye virksomheder. Du kan få tilskud til at bruge en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at udvikle din virksomhed digitalt. Der er 2 typer puljer en på 25.000 kr. og en på 100.000 kr. For at få de 25.000 kr. skal du ha’ CVR og være i drift med mindst 2 ansatte. Her er der krav om, at du udover at bruge tilskud til rådgivningen også deltager i mindst 3 workshops. Søger du de 100.000 kr. er der krav om du mindst har 2. mio. kr. i omsætning.

Begge tilskud skal medfinansieres enten med kontanter eller ved at du registrerer dit timeforbrug på ordningen.

Kontakt Erhvervshus Sjælland for at høre nærmere.


{{nyhed3}} 


{{nyhed4}} 

Kontaktinfo for EIFO På Sjælland:

Strandvejen 104A, 2900 Hellerup

Sorø, Fulbyvej 15, 4180 Sorø
Tlf. 35 29 86 00, mail kontakt@eifo.dk 

Hjemmeside: https://eifo.dk/ 

——————–
GRE­A­TER CO­PEN­HA­GEN EU OF­FI­CE
I Region Sjælland og Region Hovedstaden kan man som iværksætter og virksomhed gratis få hjælp af Greater Copenhagen EU office.

Man kan få hjælp til at identificere den rette EU-pulje, finde internationale partnere og komme godt i gang med en EU-ansøgning. Typiske EU-finansierede projekter handler om at udvikle en prototype eller gøre en prototype færdig til markedet.

Læs mere og find kontaktinfo på hjemmesiden her!


Investorkapital fra en Business Angel

[link](https://danban.org/ansoeg-om-funding/)

Har du et projekt med stort potentiale og måske tilsvarende risiko, som kræver mange penge for at blive realiseret? Så kan det være meget svært at finansiere det på traditionel vis via banken.

Der for kan en investor, som man ofte kalder en Business Angel, måske være løsningen.

Der er findes et netværk af Business Angels i Danmark. Danish Business Angels, som ofte kaldes DANban i daglig tale, er et netværk af 200 investorer. Det fungerer på den måde, at man efter en indledende proces med sekretariatet, får mulighed for at præsentere sin iværksættercase på et af de månedlige arrangementer i hhv. Aarhus og København.

Det skal naturligvis forberedes en del, men det kan du få hjælp til. Og på hjemmesiden er en meget grundig vejledning, så du bliver ikke bare kastet for ”løverne” uden forberedelse. Der investeres typisk mellem 500.000 kr. og 5. mio. kr. ofte som en pulje med flere investorer samlet.

Se mere om DANban på linket her: https://danban.org/ansoeg-om-funding/


Innovationsfonden

Innovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Men de kan også støtte perspektivrige iværksætteridéer, og det er ikke alle idéer, der behøver at være fantastike nyopfindelser, der lægger verdensmarkedet ned.

Så tjek det. Måske kan din nye virksomhed komme med i puljen.

Innovationsfonden har mange tilbud men de mest oplagte for iværksættere er programmet Innobooster, som du kan læse om på linket her! 

Innovationsfonden har kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Nedenfor kan du se en video om Innobooster, så bliv klogere på både vilkår, regler og selve  ansøgningsprocessen hos Innovationsfonden:

Sociale medier, gode links mv. i Roskilde

Hashtags

#roskilde og

visitroskilde hashtags på Instagram

Roskilde Kommune

Hjemmeside: https://roskilde.dk/

Facebook: https://www.facebook.com/roskildekommune/

Instagram: https://www.instagram.com/roskilde_kommune/

YouTube: https://www.youtube.com/channel/UCNoIApB7iF88XnPPpS5X-sQ

Erhvervshus Sjælland

Hjemmeside: https://ehsj.dk/

ErhvervsFORUM Roskilde

Hjemmeside: http://erhvervsforum.biz/

Events: http://erhvervsforum.biz/aktiviteter/netvaerksmoeder/

Selvstarter: http://selvstarter.nu/

Vækstfabrikkerne i Roskilde: http://vaekstfabrikkerne.dk/

 
BizzUp Magasinet:
Hjemmeside: https://www.bizzup.dk/ 

Facebook: https://www.facebook.com/BizzUpDK/

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/bizz-up/

Instagram: https://www.instagram.com/bizzupdk/