Skive

VELKOMMEN TIL IVÆRKSÆTTERSIDEN FOR SKIVE KOMMUNE

Hvor laver man søstjerner om til proteinfoder, affaldsplast til miljøvenligt brændstof, og græs og gylle til biogas? Ja, de færreste ville måske nok gætte på Skive kommune i Region Midtjylland.

Men i Skive skal der ske noget, og der er ikke langt fra tanke til handling. Kommunen var i forvejen førende indenfor grøn energi, så derfor lå den lige til højrebenet at etablere en grøn erhvervspark GreenLab Skivenord for Skive.

I det hele taget placeres Skive Kommune som en af de mest erhvervsvenlige kommuner i hele landet, når Dansk industri årligt tager temperaturen på det lokale erhvervsklima.

I Skive er det næste projekt allerede i støbeskeen. Under overskriften “fælles innovation er vejen til vækst”, arbejdes der i øjeblikket på et nyt initiativ – etableringen af et innovationshus. Her vil man forsøge at skabe et lokalt innovationsmiljø à la Skive, hvor også de etablerede virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal være med til at løfte opgaven indenfor innovation og iværksætteri.

Måske er det her du kommer ind i billedet?

Var det noget for dig at supplere dit CPR-nummer med et CVR-nummer i Skive, så begynd her på Startinfo’s sider. Vil du slippe for arbejdet med at finde kommunen på listen næste gang, så sæt kryds i “Gem Skive som min favorit”.

  1. Iværksætterrådgivning i Skive kommune

Disclaimer… Denne side er ikke lavet af  Business Skive eller Skive Kommune. Fejl eller mangler kan alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk. Kontakt os venligst, hvis du opdager noget der mangler eller andre fejl.

Skive #Højslev #Glyngøre #Roslev #Balling #Jebjerg

PARTNERE
I SKIVE KOMMUNE:
link

link

Iværksætterrådgivning i Skive Kommune


Business Skive
Business Skive er din indgangsvinkel til rådgivning i Skive Kommune. Her kan du få vejledning og sparring med en af deres konsulenter.

Hvis du vil sikre dig en højere overlevelsesrate som iværksætter, er der ikke noget bedre end at modtage rådgivning i forbindelse med din opstart. Flere statistikker taler deres tydelige sprog. Rådgivning ved opstart af egen virksomhed er lig med en højere overlevelsesrate!

Business Skive hed tidligere Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, så lad dig ikke forvirre.  

Se Iværksættertilbud hos Business Skive.

Netværk for iværksættere i Skive Kommune

Business Skive afholder løbende netværksmøder for iværksættere om alle mulige relevante emner, men som iværksætter har glæde af at få lidt viden om. Udover at blive klogere skaber du dig også en netværk med andre iværksættere i Skive, som du kan dele erfaringer med og hente inspiration fra.

Sparekassen Danmarks Erhvervsnetværk også i Skive

Et andet netværk du kunne tage i betragtning er Sparekassen Danmarks Erhvervsnetværk, som strækker sig over flere kommuner. Du kan finde oplysninger om det i forbindelse med netværk i Thisted. Årsagen til, at vi ikke uddyber det yderligere her, er, at hjemmesider kan blive negativt påvirket af enslydende tekst ifølge Googles retningslinjer.

 
Creation Club (Iværksættercafé) hos Business Skive
Business Skive åbner hver onsdag dørene for Skiveegnens “legeplads” for iværksættere. CreationCLUB er klubben for dig, som går rundt med en god idé du godt kunne tænke dig at teste af. Eller måske er der noget du synes, der er ekstra spændende, som du gerne vil fordybe dig i eller lære mere om.

 
Iværksætteruddannelse
Står du overfor at starte egen virksomhed, eller har du allerede kastet dig ud i det, kan det være en rigtig god idé, at deltage i et iværksætterkursus. Det viser sig nemlig, at “overlevelsesraten” er højere blandt iværksættere, der har deltaget i et iværksætterkursus i forbindelse med opstarten, end hos iværksættere, der ikke har.

Business Skive tilbyder i samarbejde med Erhvervsakademi Dania iværksætterkurset “Iværksætteri i praksis”, hvor du bliver klædt på til et liv som iværksætter. Kurset er en kombination af undervisning og workshops, hvor der tages udgangspunkt i din egen virksomhed og forretningsmodel. Der bliver desuden tid til individuel sparring. 

Der er tale om en akademiuddannelse, hvilket betyder, at der er en række adgangskrav for at deltage i kurset. Du kan læse mere om de specifikke adgangskrav her

Undervisningen foregår aftener mellem 17.15 – 21.00. Det koster 1.500 kroner at deltage i kurset.

Du kan finde det næste iværksætterkursus her!

{{nyhed3}} 

 
Erhvervshus Midtjylland

Som iværksætter i Skive Kommune kan du også få yderligere rådgivning hos Erhvervshus Midtjylland. Hos Erhvervshus Midtjylland får du vejledning og sparring på dine forretningsmuligheder af et stærkt hold af uvildige virksomhedskonsulenter.

Erhvervshus Midtjylland er et kompetencecenter med tilbud der hjælper dig og din virksomheds drift og udvikling gennem fx specialiseret sparring eller via kollektive forløb. 

Erhvervshuset er desuden din lokale indgang til statens ordninger inden for eksport, finansiering og innovation.

 
Tilbud til iværksættere med vækstambitioner
Udover den hjælp du kan få fra Business Skive, har du som iværksætter i Region Midtjylland mulighed for at deltage i et udviklingsprogram for iværksættere med vækstambitioner. Dit CVR-nummer skal være under 3 år og registreret i Region Midtjylland, for at du kan deltage.

Programmet udbydes af Erhvervshus Midtjylland og indholder alt fra netværk, sparring og seminarer til medfinansiering af ekstern rådgivning. Altsammen tilbud, der har til formål at skubbe din virksomhed i retning mod vækst!

Erhvervshus Midtjyllands tilbud til vækstiværksættere indeholder bl.a. følgende:

-> Individuelle vækstforløb

-> Kapitalcoachforløb

-> Mentorforløb
-> Advisory Board målrettet Startups
-> Vækstgrupper

-> Væksttræningsforløb
-> PLATO-forløb
-> Masterclasses om kapital

-> Præsentation for investorer, Business Angels eller andre kapitalaktører
-> Ledere til Startups

Læs mere på Erhvervshus Midtjyllands hjemmeside her!

.

PARTNERE
I SKIVE KOMMUNE:
link

link

Iværksætterhuse, kontorfælleskaber, kontorhoteller og øvrige lokaler i Skive


No85

No85

Resenvej 85, 7800 Skive

Tlf. 96 15 30 00, mail@fjordland.dk

No85 er et kontorfællesskab placeret centralt i Skive. Her finder du et dynamisk fællesskab – socialt såvel som arbejdsmæssigt. Du bliver nabo til en masse spændende virksomheder. Derfor er sparring, vidensdeling og netværk i højsædet, og der er rig mulighed for indgåelse af forskellige former for samarbejde med resten af huset.

Hos No85 finder du kontorpladser med alle de faciliteter, som du har brug for. Faciliteterne er blandt andet:

  • Printerfaciliteter
  • Internet
  • Mødelokaler
  • Tekøkken med mikroovn og køleskab
  • Nøglebrik med adgang 24/7
  • Formiddagskaffe med brød
  • Gratis parkering

Du har også mulighed for at leje en kontorplads hos No85 på dagsbasis. Med en plads på dagsbasis får du adgang til samme faciliteter som de faste lejere – du har dog ikke nøglebrik og har derfor kun adgang indenfor åbningstiden.

Kontakt No85 for at høre mere om dine muligheder og priser på tlf. 96153000.

PARTNERE
I SKIVE
KOMMUNE:
link

 link

ELVÆRKET

ELVÆRKET SKIVE

Brårupgade 18C, 7800 Skive

Tlf. 20 62 12 31
 

Miljøet i elværksbygningen skal gerne skabe et fysisk stimulerende miljø, hvor før-startere, iværksættere og etablerede virksomheder i Skive kommune kan mødes, så kreativitet og udvikling opstår. Det er i udviklingen af de kreative idéer, skabelsen af virksomheds- og forretningsmodeller og selve virksomhedsstarten, uanset størrelse og potentiale, at miljøet primært skal hjælpe og støtte iværksætteren.

Erfaringen viser, at når flere forskellige iværksættere og innovative personer arbejder i samme omgivelser, så sparrer de med hinanden og skaber en ganske særlig dynamik.

Der er flere muligheder i Elværket: 

En kontorplads

Du får dit eget skrivebord, gratis kaffe, internet og print, gratis booking af mødelokaler, gratis adgang til Makerspace (5 dage / mdr). Lejepris 1.500 kr. + moms pr. md.

En flexplads
Mangler du et supplement til dit vante skrivebord, eller har du kun brug for et skrivebord engang imellem, kan du leje en flexplads i Elværkets netværksområde. Køb et klippekort med 10-dagsklip, som du kan bruge efter behov. Pris 1.000 kr. + moms for 10 dage.

Se hjemmesiden her: https://elvaerketskive.dk/

På Torvet

På Torvet Kontorhotel

Vestergade 1, 7800 Skive

Tlf. 86 61 36 66, mail@paatorvet-skive.dk
link

På torvet i Skive finder du kontorhotellet På Torvet. Her finder du et kontorfællesskab med de optimale rammer for små og mellemstore virksomheder. Du får et netværk med plads til forskellighed, sparring og ikke mindst et levende arbejdsmiljø.   

Du har På Torvet mulighed for at leje et lyst kontor, hvor du får fri adgang til kontorfællesskabets mange faciliteter og services.

Faciliteterne er:

  • Internet
  • Print og scan (mod betaling)
  • Markedsføring på dør og i opgang
  • Postkasse
  • Mulighed for telefonpasning (tilkøb)
  • Udsigt til posthustorvet
  • Loungehjørne til hygge og afslapning
  • Tekøkken med spiseplads

På Torvet finder du kontorer i forskellige størrelser. Prisen på kontoret afhænger af lokalernes størrelse. Du kan se hvilke kontorer, der er ledige her

Du kan besøge På Torvets hjemmeside her!

Skive Kommune og andre myndigheder

En indgangsvinkel til Skive Kommune

Hvem ønsker sig ikke en smidig og hurtig sagsbehandling hos kommunen? Uanset hvor hurtig en sagsbehandlingstid er, vil det altid føles som længe, når man venter og gerne vil i gang fx med et byggeri

Det er man klar over i Skive Kommune, hvor man beskriver sig selv som “Danmarksmester i kommunal sagsbehandling”. Det er faktisk ikke helt forkert, for det var netop konklusionen i Dansk Industris seneste undersøgelse af det lokale erhvervsklima.

Skive Kommune har én af landets korteste sagsbehandlingstider!

For at servicere nuværende og kommende virksomheder så effektivt og professionelt som muligt, har man etableret servicen “Én indgang til Skive Kommune”!

Du skal ikke lede efter den rette forvaltning, men kan direkte kontakte Anders Storgaard Rask

Kommunikation, Udvikling & Erhverv på Skive Kommune.

Kontaktinfo: Tlf.: 99 15 63 34 eller mail asra@skivekommune.dk.

Vil du bygge dine egne lokaler?

Vil du selv opføre en bygning til din nye virksomhed, skal du helt sikkert ha’ en byggetilladelse og flere andre ting på plads i forbindelse med kommunen. Benyt evt. “Én indgang”.

Du skal tilmeldes forsyningsselskab(-er) med henblik på vand, fjernvarme, afløb mv., og i det hele taget sætte lidt tid af til at få det hele på plads ved de relevante myndigheder.

Skive kommune kan henvise dig til, hvem du skal tale med.

Skal du købe en grund til formålet, må du kontakte Skive Kommune. Lige pt. kan vi ikke finde en oversigt over grunde til salg på kommunens hjemmeside.

 
Virksomhed drevet fra egen bolig
I visse tilfælde kan det lade sig gøre at drive virksomhed fra din privatbolig, uden tilladelse fra Skive Kommune. Det er mange gange aktuelt for iværksættere og helt små virksomheder – primært liberalt erhverv – og som udgangspunkt må du ikke ha’ ansatte. Vær også opmærksom på, at din evt. udlejer i de fleste tilfælde skal orienteres/give tilsagn. I almene boligselskaber er det som udgangspunkt IKKE tilladt at drive erhverv fra din bolig. Det er den lokalplan, der dækker det område man bor i, der afgør om man kan ”blande” bolig og erhverv.

Et lille tip! Tjek altid med kommunen, om de har samme forståelse af ”liberalt erhverv”, som du har! Der er eksempler på virksomheder der har måttet lukke eller er blevet ”tvangsforflyttet”, selvom der var tilladelse til liberalt erhverv.

Hvis du bor i ejerbolig fx parcelhus i et boligkvarter, kan man nogle gange få tilladelse til fx at etablere en mindre klinik eller lign. Men forvent nabohøring og krav om ansøgning af ”ændret anvendelse” fra privatbolig til blandet bolig. Der kan også være problemer med parkering. Det skal helst være muligt på din grund og må ikke være til gene for naboerne.
Virksomhed i lejede lokaler
Hvis du lejer dig ind i et bestående erhvervsbyggeri eller køber en bestående erhvervsejendom, vil du i nogle tilfælde kunne gøre det uden at søge byggetilladelse. Ændrer du anvendelse fx fra butik til café eller lign., skal du altid søge tilladelse.

Men for en sikkerheds skyld anbefaler vi, at du tjekker ved Skive Kommune. 

Men lokaler og bygninger er ikke det eneste du evt. skal søge tilladelse til…

{{nyhed2}}

Alkoholbevilling i Skive Kommune

Hvis du vil drive et værtshus, en restaurant, café eller lign. virksomhed, der serverer øl, vin og eller spiritus, kræver det en alkoholbevilling. Du skal mindst være 18 år gammel (21 år, hvis ikke du har en faglig uddannelse inden for området). Det søges via Midt- og Vestjyllands Politi på hjemmesiden her!

Din ansøgning sendes så til Bevillingsnævnet i Skive Kommune, der så kan give dig en bevilling.

I enkeltstående tilfælde kan der også søges om lejlighedstilladelse, f.eks. til festivaler og lign.

Hvis du vil drive en restaurant, café eller lign., er det ofte attraktivt at kunne tilbyde udeservering i sommerhalvåret. Det skal du i givet fald søge om, hvis din serveringsvirksomhed er beliggende i det centrale Skive. Der gælder i øvrigt også regler for fx. butikker mv. i den del af kommunen. Se link til Skive Kommunes gågaderegulativ her!

Skive Kommune som din kunde?

Måske kan du blive leverandør til Skive Kommune!

Kommunen er ikke “bare” en kontrolmyndighed, men også en stor organisation med et kæmpe behov for indkøb at services, tjenesteydelser og varer.

Kommunen driver ældrecentre, skoler, børnehaver og mange andre institutioner, som alle samme har et forbrug af varer eller ydelser i dagligdagen.

Nogle udbud er store og svære at håndtere som iværksætter eller mindre virksomhed, mens andre er lidt mere lige til. Kan du ikke selv håndtere et udbud, kan det være en idé at samarbejde med andre eller at ringe til andre, der rent faktisk har vundet et udbud. Du kan måske på den måde blive indirekte leverandør.

Se nærmere om Skive Kommunes udbud på hjemmesiden her!

PARTNERE
I SKIVE
KOMMUNE:
link 

 link

Arrangementer og events for iværksættere i Skive

PARTNERE
I SKIVE
KOMMUNE:
link

Er du elev eller studerende i Skive?

{{nyhed1}}  

 
Edision Opfinderkonkurrence
Hvis du er elev i grundskolen – altså en folkeskole eller friskole – i Skive Kommune, kan din klasse overveje at deltage i Opfinderkonkurrencen Edison. Edison er en landsdækkende opfinder-konkurrence, hvor målgruppen er elever i 6. og 7. klasse.

Hvis man har prøvet at være underviser i et forløb eller haft tjansen som dommer, kan man klart anbefale at I overvejer at deltage på jeres skole.

Mange tvivler på at 6. og 7. klasses elever kan “opfinde” noget eller få nytænkende idéer. Men det kan de faktisk. Det er ganske vist ikke mange nye patenter, som resultat af konkurrencerne rundt i landet. Men pyt med patenterne, konkurrencen fører til glade og videbegærlige elever. Og eleverne udfordrer ofte traditionel tankegang på en ny og ofte et kreativ måde. Det vigtigste er ikke “opfindelsen”, men processen, tankegangen og samarbejdet i gruppen.

Se mere om Opfinderkonkurrencen EDISON her!


 
Company Programme (Fonden for Entreprenørskab)
I Company Programme deltager hvert år mere end 4.000 elever på danske ungdomsuddannelser.

Der er tale om et program, der udfordrer og styrker elevernes innovative og entreprenørielle kompetencer. Forløbet træner eleverne i at udvikle deres gode ideer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.

Undervejs i forløbet har elevholdene mulighed for at deltage i regionale og nationale konkurrencer, hvor de præsenterer deres idéer over for lokale erhvervsfolk, som optræder som dommere. Det er helt sikkert med til at løfte niveauet, at man får erhvervslivet på banen på denne måde.

Programmet giver eleverne nogle nye færdigheder og gør dem handlekompetente og i stand til at se muligheder og uudnyttede potentialer. Programmet sætter fagligheden og kreativiteten i spil og booster elevernes omverdensforståelse og troen på, at de kan selv. Kompetencer, der fremadrettet er med til at skabe succesfulde iværksættere og attraktive medarbejdere.

Læs mere om Company Programme på fonden for Entreprenørskabs hjemmeside her!


{{fonden_for_entreprenoerskab}}

Fonden har en Midtjysk afdeling, som du kan se kontaktinfo på her: Regionsleder i Midtjylland, Susanne Sørensen
Tlf.: 23 37 07 74, mail susannesoerensen@ffe-ye.dk

PARTNERE
I SKIVE
KOMMUNE:
link

 link

Kapital til start og vækst i Skive Kommune

For langt de fleste iværksætteres vedkomne er opsparingen ikke særligt stor, og de har derfor behov for kapital fra andre.

Oftest findes den nødvendig finansiering via en kassekredit og/eller et etableringslån i en bank eller en sparekasse. I forbindelse med enkelte iværksætterprojekter kan det give mening at søge tilført kapital fra private investorer eller fonde. Men det er ret sjældent.

Har man lidt svært ved at få bevilget et lån i pengeinstituttet, kan en kaution være løsningen. I sjældne tilfælde kan et tilskud også være det der skal til for at kabalen går op.

Kontakt Business Skive (tidl. kaldet Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter) og få gennemgået dine muligheder.

Beskrivelserne nedenfor er ikke udtømmende, men dækker de mest almindelige ordninger. Læs  iøvrigt afsnittet om finansiering af din nye virksomhed i IværksætterGuiden her!

 
Landistriktstilskud (LAG-midler):
LAG er en forkortelse af “Lokal Aktions Gruppe”. Navnet dækker over en lokalt stiftet gruppe, der administrerer nogle EU- og statslige midler. Via disse midler har man mulighed for at yde tilskud til forskellige projekter…. også til iværksætteres investeringer. Hos LAG kan det rent faktisk lade sig gøre at opnå direkte tilskud til fx anlægsudgifter, hvilket normalt er meget svært.

LAG i Skive samarbejder med Viborg Kommune om et fælles program for udviklingen af landdistrikerne i de 2 kommuner.

Programmet har nogle erhvervsrettede mål for programperioden, der går fra 2014-2020.

-> Etablering af nye virksomheder med fokus på mikrovirksomheder og livsstilsiværksættere

-> Øget omsætning/mersalg i eksisterende mikrovirksomheder

-> Turisme – Etablering, opbygning og udvikling af oplevelser samt overnatningsfaciliteter

-> Fødevarer – Nye produkter og afsætning 

Men det kræves at der skabes arbejdspladser i landdistrikterne i en af de 2 kommuner for at opnå tilskud.

Læs mere på hjemmesiden her!

Koordinator for LAG SKIVE-Viborg er Lene Foged

Tlf: 23 72 04 81, mail: fundingyou@outlook.dk


{{nyhed3}} 


 
SMV digital
SMV digital er en tilskudsordning til selv meget små og nye virksomheder. Du kan få tilskud til at bruge en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at udvikle din virksomhed digitalt. Der er 2 typer puljer en på 25.000 kr. og en på 100.000 kr. For at få de 25.000 kr. skal du ha’ CVR og være i drift med mindst 2 ansatte. Her er der krav om, at du udover at bruge tilskud til rådgivningen også deltager i mindst 3 workshops. Søger du de 100.000 kr. er der krav om du mindst har 2. mio. kr. i omsætning.

Begge tilskud skal medfinansieres enten med kontanter eller ved at du registrerer dit timeforbrug på ordningen.

Kontakt Business Skive eller Erhvervshus Midtjylland for at høre nærmere.


{{nyhed4}}  

Kontaktinfo for EIFO i Midtjylland

Randers, Tronholmen 3, 3. , 8960 Randers SØ

Tlf. 35 29 86 00, mail kontakt@eifo.dk 

EIFO’s hjemmeside kan du findeher!


Investorkapital fra en Business Angel

[link](https://danban.org/ansoeg-om-funding/)

Har du et projekt med stort potentiale og måske tilsvarende risiko, som kræver mange penge for at blive realiseret? Så kan det være meget svært at finansiere det på traditionel vis via banken.

Der for kan en investor, som man ofte kalder en Business Angel, måske være løsningen.

Der er findes et netværk af Business Angels i Danmark. Danish Business Angels, som ofte kaldes DANban i daglig tale, er et netværk af 200 investorer. Det fungerer på den måde, at man efter en indledende proces med sekretariatet, får mulighed for at præsentere sin iværksættercase på et af de månedlige arrangementer i hhv. Aarhus og København.

Det skal naturligvis forberedes en del, men det kan du få hjælp til. Og på hjemmesiden er en meget grundig vejledning, så du bliver ikke bare kastet for ”løverne” uden forberedelse. Der investeres typisk mellem 500.000 kr. og 5. mio. kr. ofte som en pulje med flere investorer samlet.

Se mere om DANban på linket her: https://danban.org/ansoeg-om-funding/


Innovationsfonden

Innovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Men de kan også støtte perspektivrige iværksætteridéer, og det er ikke alle idéer, der behøver at være fantastike nyopfindelser, der lægger verdensmarkedet ned.

Så tjek det. Måske kan din nye virksomhed komme med i puljen.

Innovationsfonden har mange tilbud men de mest oplagte for iværksættere er programmet Innobooster, som du kan læse om på linket her! 

Innovationsfonden har kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Nedenfor kan du se en video om Innobooster, så bliv klogere på både vilkår, regler og selve  ansøgningsprocessen hos Innovationsfonden:

PARTNERE
I SKIVE KOMMUNE:
link 

link

Sociale medier, gode links mv. i Skive

Business Skive (tidl. Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter):

Hjemmeside: https://www.bskive.dk/ 

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/skiveet

Facebook: https://www.facebook.com/businessskive 

YouTube: https://www.youtube.com/channel/UCWLAOJwcqMqvLENU3IVEK-g¨

Skive Kommune:

Hjemmeside: https://www.skive.dk/

Som noget ret specielt har Skive Kommune faktisk en komplet virksomhedsliste på nettet, hvor man også kan se de nyeste 100 virksomhederne på google kort, og mange andre sjove ting. Tjek virksomhedslisten på linket her:

 http://www.skive-virksomhedsguiden-private.dk/nyevirksomheder/ 

 
Startinfo.dk’s IværksætterGuide
IværksætterGuide FØR start

IværksætterGuide UNDER start

IværksætterGuide EFTER start
Revisionsfirmaet Beierholm Skive:
Hjemmeside: https://www.beierholm.dk/kontor/beierholm-skive 

Generel Beierholm iværksætterside:

https://www.beierholm.dk/services/raadgivning/ivaerksaetteri-og-startups

Erhvervshus Midtjylland

Hjemmeside: https://erhvervshusmidtjylland.dk/

Facebook: https://www.facebook.com/erhvervshusmidtjylland/

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/erhvervshusmidtjylland/
BizzUp:
Hjemmeside: https://www.bizzup.dk/ 

Facebook: https://www.facebook.com/BizzUpDK/

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/bizz-up/

Instagram: https://www.instagram.com/bizzupdk/

PARTNERE
I SKIVE KOMMUNE
link

 link