VELKOMMEN TIL IVÆRKSÆTTERSIDERNE FOR SLAGELSE KOMMUNE
Her kan du finde du de tilbud, der er til iværksætter i Slagelse Kommune.
Slagelse har ambitioner, også ambitioner hvad angår iværksætteriet i kommunen. Nedenstående citat er hentet fra kommunens vision for udviklingen:
“Vi skal understøtte nye virksomheder – det er en forudsætning for nye arbejdspladser. Målet er at gøre det lettere for iværksættere at få kvalificeret hjælp til opstart og vækst. ”
Kommen tilbyder netværk, erhvervsservice, iværksætterarrangmenter, vækstfabrik og meget mere. Tjek de efterfølgende sider for at se om der er noget for dig.
Og så skal man måske også omtale at øen, Omø, i Slagelse Kommune er nemlig blevet kåret som Årets Ø 2023.
Hvis du sætter kryds i “Gem Slagelse som min favorit”, skal du ikke bruge tid på at finde kommunen på listen næste gang.
1.Iværksætterrådgivning i Slagelse kommune
Disclaimer… den side er ikke oprettet af Slagelse Erhvervscenter eller Slagelse Kommune. Eventuelle fejl, mangler mv. kan alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk. Kontakt os venligst, hvis du opdager noget der mangler eller andre fejl.
slagelse #antvorskov #korsør #halsskov #skælskør
Arrangementer og Events i Slagelse
Rådgivning til iværksættere i Slagelse Kommune
Kontakt Slagelse Erhvervscenter vedr. iværksætterhjælp
Slagelse Erhvervscenter er din indgangsvinkel til rådgivning i Slagelse Kommune.
Erhvervscentret har en række tilbud til dig som iværksætter – og dem bør du gøre brug af. Flere statistikker viser nemlig, at iværksættere, der har fået rådgivning i forbindelse med opstarten af egen virksomhed, har bedre “overlevelsesrate” end iværksættere, der ikke har.
Går du med en iværksætterdrøm, eller har du allerede startet din egen virksomhed? Så kan du få gratis vejledning hos Slagelses Erhvervscenter. De tilbyder dig 6 timers gratis iværksættervejledning om året.
De kan vejlede dig om start, udvikling og vækst i din virksomhed. Du kan blandt andet få vejledning i idéudvikling, forretningsplan, jura, patenter, økonomi, markedsføring og salg. Som startup er det vigtigt med en rigtig god forberedelse, så ta’ imod al den iværksætterhjælp du kan få.
Er du interesseret i vejledning eller har du spørgsmål, kan du kontakte Slagelse Erhvervscenter på tlf. 70 27 00 30 eller besøg deres hjemmeside her!
Rådgivning, der virker!
Analysebureauet AM Research her i august 2022 gennemført en analyse af virksomhedernes tilfredshed med Slagelse Erhvervsservice og hele 93% er enten meget tilfredse eller tilfredse med den vejledning de har fået. Det er flot!
Slagelse Erhvervscenter kan også kontaktes i Skælskør
Erhvervskonsulent Lisbeth Eichen får fast plads på Nytorv 6 i Skælskør hver torsdag mellem kl. 9.00-13.00.
Mentorordning hos Slagelse Erhvervscenter
Gennem Slagelse Erhvervscenter kan din virksomhed også blive en del af en professionel mentorordning. I samarbejde med Sparringspartnerne tilbyder Slagelse Erhvervscenter dig op til 20 timers sparring – helt gratis. Mentorerne stiller altså kvit og frit deres ekspertise til rådighed for din virksomhed.
Mentorerne består af nuværende eller forhenværende erhvervsledere, der har bred erfaring indenfor forretningsudvikling, drift og vækst af virksomheder. En mentor er en god idé, da du får en, der kan støtte dig i de svære beslutninger men også en, der kan udfordre din forretningsidé, strategi og produktivitet.
Du kan læse mere om mentorordningen her!
Iværksætterkursus hos Slagelse Erhvervscenter
Hvis du går med en iværksætter i maven eller allerede er startet som iværksætter, kan det være en god idé at deltage i et iværksætterkursus. Det viser sig nemlig, at “overlevelsesraten” er højere blandt iværksættere, der har deltaget i et iværksætterkursus forud for starten af egen virksomhed.
Slagelse Erhvervscenter tilbyder sammen med Zealand iværksætterkurser. Kurset er for dig, der tænker på at starte egen virksomhed eller for dig, der lige er startet eller har været i gang i et stykke tid, men mangler viden og værktøjer til at få din virksomhed videre. Kurset forløbet er delt over 8 kursusaftener, hvor i vil gennemgå emner som forretningsidé, kunderelationer, markedsføring, kommunikation, jura, drift og organisation. Du bliver altså klædt godt på til at starte et liv som iværksætter
Prisen på kursusforløbet er 1000 kr. ekskl moms.
Find det næste iværksætterkursus her!
Vækstfabrikken i Slagelse
Vækstfabrikken Slagelse er et tilbud, der udbydes i samarbejde mellem Slagelse Erhvervscenter og Erhvervshus Sjælland. Vækstfabrikken er et iværksættermiljø, der tilbyder strukturerede rammer for forretningsudvikling. Som en del af Vækstfabrikken kan du som iværksætter få rådgivning og vejledning til det, du har behov for. Det er også muligt at få tildelt en mentor, der følger dig gennem dit forløb, og som du kan konsultere dog hos.
Du kan få løbende konsulentsparring og erhvervsrådgivning. Konsulenterne kan for eksempel hjælpe dig med salg og markedsføring, strategi og ledelse, internationalisering, produktudvidelse og finansiering og økonomi. På Vækstfabrikkerne afholdes der løbende events og workshops, der er relevante for dig som iværksætter.
Derudover får du et stort netværk af andre virksomheder, der holder til på en af Vækstfabrikkerne. Vækstfabrikken tilbyder et fantastisk miljø for iværksættere, hvor det er muligt at komme i kontakt med andre virksomheder og skabe et stort fagligt og socialt netværk fra start.
Du kan læse mere om Vækstfabrikkerne her!
Erhvervshus Sjælland
Som iværksætter i Slagelse, har du mulighed for at få rådgivning og sparring med en af Erhvervshus Sjællands konsulenter. Sammen med konsulenten lægger du en plan for, hvordan du udvikler din virksomhed – og det er helt uden beregning. De tilbyder sparring indenfor en bred række fagområder og sammensætter et skræddersyet forløb, der matcher dit behov.
Du kan kontakte Erhvervshus Sjælland på tlf. 55 35 30 35 og besøge deres hjemmeside her!
Iværksættermiljøer, kontorhoteller og øvrige lokaler i Slagelse
Vækstfabrikken i Slagelse
Vækstfabrikken i Slagelse,
Sdr. Stationsvej 26, 1. sal, 4200 Slagelse.
Mail: bolette@slagelseerhvervscenter.dk
link
Vækstfabrikken i Slagelse ligger på Sdr. Stationsvej 26, 1. sal, sammen med Slagelse Erhvervscenter.
Dette giver nogle helt unikke muligheder for sparring med kompetente medarbejdere fra Slagelse Erhvervscenter, deltagelse i arrangementer og mulighed for at møde lokale virksomheder.
Vi har et lyst og imødekommende åbent kontormiljø med alle faciliteter, men også muligheden for mindre lukkede kontorer.
Der er en kultur præget af samarbejde, humør og stort engagement blandt alle og på tværs i huset.
Vi har mange forskellige erhverv repræsenteret, så der er også plads til dig.
En flyverplads koster 1.325 kr. pr. måned, mens en fuldtidsplads koster 2.670 kr. pr. måned. Et lukket kontor koster 2.970 kr. pr. måned.
Du kan læse mere om Vækstfabrikken i Slagelse her!
Coworkingspace i Glasværket Erhvervspark
Coworkingspace i Glasværket
Norvangen 3D, 4220 Korsør
Tlf. 93 39 50 10, mail pm@nvec.dk
link
I Glasværket Erhvervsparken er der på 1. sal etableret et Coworkingspace, hvor man tilbyder et etableret fælles kontor med alle faciliteter. Man skal selv medbringe computer og telefon, men ellers er resten på plads!
Der er følgende type lejemål:
Flex-plads 995 kr. pr. måned
Fast plads 1.500 kr. pr. måned
Eget kontor 2.000 kr. pr. måned
Leje er inkl.:
Mødefaciliteter
Tekøkken med kaffe og the
Internet
Kopi/Print
Vand, el, varme og rengøring.
Fællesudgifter
Hjemmeside: https://xn--glasvrket-k3a.dk/leje/
{{vaexthuset}}
Slagelse Kommune og andre myndigheder
Lovgivningen er jo gældende i hele landet. Men der er nogle kommunale forskelle, når det kommer til parkering, affaldsregulativer, bevillinger, byggesagsbehandlinger og meget mere.
Slagelse Erhvervscenter er et godt sted at starte for at få besvaret dine spørgsmål. Hvis de ikke kan hjælpe dig, kan de helt sikkert henvise dig til den rette forvaltning i Kommunen.
Virksomhed drevet fra egen bolig
Du kan i nogle tilfælde drive din virksomhed fra egen bolig. Det er tilladt i drive liberale erhverv fra hjemmet. Eksempler på liberale erhverv er revisor, ejendomsmægler, advokat, kosmetolog og lignende. Du kan med stor fordel lige tage en snak med kommunen om deres forståelse af de liberale erhverv. Der er nemlig fortilfælde, hvor kommunens forståelse ikke stemmer overens med virksomhedens forståelse, og flere virksomheder er kommet i klemme.
Der er desuden nogle regler for, hvornår du må drive virksomhed fra egen bolig:
- Du skal selv bo i boligen, du driver virksomheden fra
- Du må ikke have ansatte i virksomheden
- Virksomheden må ikke være til gene for nabolaget
- Parkering skal foregå på egen grund
Bor du til leje i et boligselskab, må du som udgangspunkt ikke drive erhverv fra din bolig. Bor du til leje på almindelig vis, skal du have tilladelse af din udlejer.
Vær opmærksom på at der er nogle skattemæssige forhold, der kan være ændret. Derfor kan det være en god idé at tage en snak med en skatterådgiver eller revisor.
Virksomhed i lejede lokaler
Ønsker du at leje eller købe lokaler til at drive din virksomhed i, skal du være opmærksom på flere ting.
Du skal i nogle tilfælde søge om byggetilladelse, hvis du lejer eller køber lokaler til din virksomhed, selvom du ikke skal bygge. Men hvordan kan det nu være? Det er sådan, at hvis aktiviteten i lokalerne ændres i forbindelse med købet eller lejen, så skal du søge om byggetilladelse. Det vil altså sige, hvis du for eksempel laver en café til butik eller lignende.
Du søger om en eventuel byggetilladelse ved Byg og Miljø.
Du kan se hvilke ejendomme, der er til salg i kommunen her! Vi garanterer selvfølgelig ikke, at der er ledige ejendomme.
Vil du bygge egne lokaler?
Vil du bygge lokaler til din virksomhed, skal du altid søge om byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Miljø og Byg. Du må ikke påbegynde dit byggeri, før du har fået denne byggetilladelse. Det kan være en kompliceret proces, når du skal søge om byggetilladelse. Derfor kan det være en rigtig god idé at tage en snak med sagsbehandlerne i Byggeri i Slagelse Kommune, inden du sender din ansøgning, så du kan få afklaret dine spørgsmål og være sikker på, at alt sendes med din ansøgning.
Vær opmærksom på at der er lokal- og kommuneplaner, der kan være afgørende for, hvad du må bygge samt om du overhovedet må bygge i det pågældende område. Så tag lige et kig på disse, inden du søger om byggetilladelse.
{{nyhed2}}
Alkoholbevilling
Vil du servere alkohol til dine kunder, skal du søge om alkoholbevilling. Du må ikke servere alkohol, hvis ikke du har denne bevilling. For at søge alkoholbevilling skal du være fyldt 21 år, men hvis du har uddannelse indenfor restaurations- eller hotelbranchen, skal du blot være fyldt 18 år.
Du søger om alkoholbevilling ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. Du finder ansøgningsblanketten her!
Hvis du skal afholde arrangementer i din virksomhed, hvor du ønsker at servere alkohol, skal du søge om lejlighedstilladelse, der giver dig tilladelse til at servere alkohol den eller de dage, som arrangementet foregår.
Serveringsvirksomhed
Vil du drive serveringsvirksomhed, kan du med fordel læse restaurationsplanen for Slagelse Kommune. Heri finder du alt det, du bør vide i forhold til regler, når du driver serveringsvirksomhed. Du kan blive klogere på alkoholbevilling, åbningstider og meget mere.
Du finder restaurationsplanen her! (Åbnes i PDF)
Som udgangspunkt er der lukketid for indendørs aktiviteter fra kl. 02.00 til 05.00, mens der for udendørs aktiviteter er lukketid fra kl. 00.00 til 05.00. Dog kan du søge om udvidet åbningstid i din virksomhed. I ansøgningen om udvidet åbningstid tages der i høj grad højde for hensynet til området.
Er du elev eller studerende i Slagelse kommune?
Og interesserer du dig for iværksætteri, og kunne tænke dig at beskæftige dig med det i en del af dit uddannelsesforløb? Enten på en af kommunens mange ungdomsuddannelser eller i grundskolen…?
Bemærk! Siderne til elever og studerende i Slagelse Kommune, er under opdatering, så alt er ikke med endnu.
{{nyhed1}}
Er du elev i Folkeskole eller Friskole?
Som elev i Folkeskolen er der faktik muligheder for at fordybe dig i iværksætteri og innovation, men du skal nok lige selv prikke din lærer på skulderen og henvise til mulighederne. Men det er sjovt og spændende og iøvrigt lærerigt, så giv det et forsøg. Måske får du “ja”…
Det samme gælder i øvrigt også for elever, der går i Friskole eller på privatskole. Tilbudene er de samme.
Edison Opfinderkonkurrence (Fonden for Entreprenørskab)
Hvis du er elev i en folkeskole eller friskole i Slagelse, kan din klasse overveje at deltage i Opfinderkonkurrencen Edison. Edison er en landsdækkende opfinder-konkurrence, hvor elever i 6. og 7. klasse er målgruppen.
Det kan helt sikkert anbefales, at I overvejer at deltage på jeres skole.
Nogle voksne tvivler på at 6. og 7. klasses elever kan “opfinde” noget eller få nytænkende idéer. Men det kan de faktisk. Det er ganske vist ikke mange nye patenter, som resultat af konkurrencerne rundt i landet. Men pyt med patenterne!
Konkurrencen fører til glade og videbegærlige elever. Og eleverne udfordrer ofte traditionel tankegang på en ny og ofte et kreativ måde. Det vigtigste er ikke “opfindelsen”, men forløbet, tankegangen og samarbejdet i gruppen er det, der virkelgt tæller.
Se mere om EDISON Opfinderkonkurrence her!
Company Programme (Fonden for Entreprenørskab)
I Company Programme deltager hvert år mere end 4.000 elever på danske ungdomsuddannelser.
Der er tale om et program, der udfordrer og styrker elevernes kompetencer til at tænke nyt og løse problemer. Forløbet træner eleverne i at udvikle gode ideer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.
Undervejs i forløbet har elevholdene mulighed for at deltage i regionale og nationale konkurrencer, hvor de præsenterer deres idéer overfor lokale erhvervsfolk, som optræder som dommere. Det er helt sikkert med til at løfte niveauet, at man får erhvervslivet på banen på denne måde.
Programmet giver eleverne nogle nye færdigheder, gør dem handlekraftige og gør dem i stand til at se muligheder og uudnyttede potentialer. Programmet sætter fagligheden og kreativiteten i spil og booster elevernes omverdensforståelse og troen på, at de kan selv. Kompetencer, der fremadrettet er med til at skabe succesfulde iværksættere og attraktive medarbejdere.
Læs mere om Company Programme på fonden for Entreprenørskabs hjemmeside her!
{{fonden_for_entreprenoerskab}}
Fonden har en Sjællandsk afdeling, som du kan se kontaktinfo på her:
Regionsleder Mohammed El Bouaboallati
Tlf.: 53 89 89 32,
Mail: Mohammed@ffesjaelland.dk
Og Link til FFE’s regionale hjemmeside er her!
Kapital til start og vækst i Slagelse Kommune
Siden her om finansiering i Slagelse Kommune er under udbygning. Der mangler noget endnu, men vi følger op så hurtigt som muligt.
I IværksætterGuide her på Startinfo kan du læse mere om finansiering for iværksættere. Se siden Mini Finansierings Guide.
——————–
SMV digital
SMV digital er en tilskudsordning til selv meget små og nye virksomheder. Du kan få tilskud til at bruge en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at udvikle din virksomhed digitalt. Der er 2 typer puljer en på 25.000 kr. og en på 100.000 kr. For at få de 25.000 kr. skal du ha’ CVR og være i drift med mindst 2 ansatte. Her er der krav om, at du udover at bruge tilskud til rådgivningen også deltager i mindst 3 workshops. Søger du de 100.000 kr. er der krav om du mindst har 2. mio. kr. i omsætning.
Begge tilskud skal medfinansieres enten med kontanter eller ved at du registrerer dit timeforbrug på ordningen.
Kontakt Erhvervshus Sjælland for at høre nærmere.
——————–
{{nyhed3}}
{{nyhed4}}
Kontaktinfo for EIFO På Sjælland:
Strandvejen 104A, 2900 Hellerup
Sorø, Fulbyvej 15, 4180 Sorø
Tlf. 35 29 86 00, mail kontakt@eifo.dk
Hjemmeside: https://eifo.dk/
GREATER COPENHAGEN EU OFFICE
I Region Sjælland og Region Hovedstaden kan man som iværksætter og virksomhed gratis få hjælp af Greater Copenhagen EU office.
Man kan få hjælp til at identificere den rette EU-pulje, finde internationale partnere og komme godt i gang med en EU-ansøgning. Typiske EU-finansierede projekter handler om at udvikle en prototype eller gøre en prototype færdig til markedet.
Læs mere og find kontaktinfo på hjemmesiden her!
Investorkapital fra en Business Angel
[link](https://danban.org/ansoeg-om-funding/)
Har du et projekt med stort potentiale og måske tilsvarende risiko, som kræver mange penge for at blive realiseret? Så kan det være meget svært at finansiere det på traditionel vis via banken.
Der for kan en investor, som man ofte kalder en Business Angel, måske være løsningen.
Der er findes et netværk af Business Angels i Danmark. Danish Business Angels, som ofte kaldes DANban i daglig tale, er et netværk af 200 investorer. Det fungerer på den måde, at man efter en indledende proces med sekretariatet, får mulighed for at præsentere sin iværksættercase på et af de månedlige arrangementer i hhv. Aarhus og København.
Det skal naturligvis forberedes en del, men det kan du få hjælp til. Og på hjemmesiden er en meget grundig vejledning, så du bliver ikke bare kastet for ”løverne” uden forberedelse. Der investeres typisk mellem 500.000 kr. og 5. mio. kr. ofte som en pulje med flere investorer samlet.
Se mere om DANban på linket her: https://danban.org/ansoeg-om-funding/
Innovationsfonden
Innovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Men de kan også støtte perspektivrige iværksætteridéer, og det er ikke alle idéer, der behøver at være fantastike nyopfindelser, der lægger verdensmarkedet ned.
Så tjek det. Måske kan din nye virksomhed komme med i puljen.
Innovationsfonden har mange tilbud men de mest oplagte for iværksættere er programmet Innobooster, som du kan læse om på linket her!
Innovationsfonden har kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Nedenfor kan du se en video om Innobooster, så bliv klogere på både vilkår, regler og selve ansøgningsprocessen hos Innovationsfonden:
Sociale medier, gode links mv. i Slagelse
Hashtags:
#slagelse hashtag på Instagram
Slagelse Kommune
Hjemmeside: https://www.slagelse.dk/borger
Facebook: https://www.facebook.com/SlagelseKommune/
YouTube: https://www.youtube.com/user/SlagelseKommuneTV
og https://www.youtube.com/user/TeknikogMiljoe
Twitter: https://twitter.com/SlagelseKommune
Slagelse Erhvervscenter
Hjemmeside: https://www.slagelseerhvervscenter.dk/
Vækstfabrikkerne i Slagelse her
Iværksætterkursus i Slagelse her!
eller før mentorordningen klik her!
Erhvervshus Sjælland
Hjemeside: https://ehsj.dk/
