VELKOMMEN TIL IVÆRKSÆTTERSIDERNE FOR SYDDJURS KOMMUNE
I Syddjurs Kommune har du en række af iværksættertilbud til rådighed, hvis du ønsker at etablere egen virksomhed. Disse tilbud vil vi præsentere for dig her på siderne.
Syddjurs Kommune er placeret i er et område præget af smuk natur og en rig kulturarv. Men udover de naturskønne omgivelser er kommunen også hjemsted for et dynamisk erhvervsliv og en voksende iværksætterkultur.
Erhvervsmæssigt har Syddjurs Kommune udviklet sig til en mangfoldig platform, der rummer alt fra små lokale virksomheder til større industrier. Kommunens strategiske placering har gjort den til et attraktivt sted for erhvervsdrivende, der søger både fagligt netværk og adgang til regionale og nationale markeder. Fra håndværksvirksomheder og serviceindustrier til avanceret teknologi og grønne initiativer er erhvervslandskabet bredt og i konstant udvikling.
Iværksætterånden blomstrer også i Syddjurs Kommune, hvor en voksende gruppe af kreative og visionære enkeltpersoner og teams har taget udfordringen op med at starte deres egne virksomheder. Kommunens støttende miljø og tilgængelige ressourcer har skabt en gunstig ramme for iværksætteri. Fra tech-startups og bæredygtige initiativer til kunstneriske projekter og lokale servicevirksomheder – mangfoldigheden i iværksætterlandskabet afspejler ambitionen om at skabe et blomstrende lokalsamfund.
Syddjurs Kommune har ligeledes sat fokus på bæredygtighed og grøn omstilling, hvilket afspejles i mange af de lokale virksomheders initiativer. Grønne startups og virksomheder, der prioriterer miljøhensyn, har fundet fodfæste i kommunen og bidrager aktivt til en mere bæredygtig fremtid.
Et tæt samarbejde mellem lokale myndigheder, erhvervsliv og iværksættere har skabt en dynamisk synergi, der understøtter vækst og udvikling. Syddjurs Kommune er ikke blot et sted at bo, men også et sted at skabe, drive og udvikle erhvervsliv og iværksætterdrømme. Med en kombination af naturskønne omgivelser, en engageret lokalbefolkning og et blomstrende erhvervsliv er Syddjurs Kommune en attraktiv destination for dem, der søger både personlig og professionel succes.
Og uanset om du vil etablere dig i skønne Ebeltoft eller i en af de andre byer og landsbyer i kommunen, så kan du få hjælp til din opstart.
Hvis du sætter kryds i “Gem Syddjurs som min favorit”, skal du ikke finde kommunen på listen næste gang!
Foto af Hornsylt i Syddjurs kommune
1.Iværksætterrådgivning i Syddjurs kommune
Disclaimer… Denne side er ikke lavet af Erhvervsservice Syddjurs eller Syddjurs Kommune. Fejl eller mangler kan alene tilskrives os i redaktionen af Startinfo.dk. Kontakt os venligst, hvis du opdager noget, der mangler eller andre fejl.
Syddjurs #Ebeltoft #Hornslet #Rønde #Thorsager #Ryomgård
Iværksætterrådgivning i Syddjurs Kommune
Erhvervsservice Syddjurs
Syddjurs Kommune har overtaget iværksætterrådgivningen fra Erhvervsservice Syddjurs, der blev drevet af Erhvervshus Midtjylland.
Kommunen tilbyder nu selv vejledning og sparring til iværksættere og virksomheder i Syddjurs Kommune.
Teksten er under opdatering…. Syddjurs kommune er i gang med en større opdatering af deres hjemmeside, så vi vender tilbage når vi ved mere.
{{nyhed3}}
Erhvervshus Midtjylland
link
Som iværksætter i Syddjurs Kommune, kan du få supplerende rådgivning hos Erhvervshus Midtjylland.
Hos Erhvervshus Midtjylland får du vejledning og sparring på dine forretningsmuligheder af et stærkt hold af uvildige virksomhedskonsulenter.
Erhvervshus Midtjylland er et stærkt kompetencecenter med tilbud der hjælper dig og din virksomheds drift og udvikling gennem fx specialiseret direkte sparring eller via kollektive forløb.
Erhvervshuset er desuden din lokale indgang til statens ordninger inden for eksport, finansiering og innovation.
Tilbud til iværksættere med vækstambitioner
Udover den hjælp du kan få fra Erhvervsservice Syddjurs, har du som iværksætter i Region Midtjylland mulighed for at deltage i et udviklingsprogram for iværksættere med vækstambitioner. Ud over vækstambitioner skal dit CVR-nummer være under 3 år og registreret i Region Midtjylland, for at du kan deltage.
Programmet udbydes af Erhvervshus Midtjylland og indholder alt fra netværk, sparring og seminarer til medfinansiering af ekstern rådgivning. Altsammen tilbud, der har til formål at skubbe din virksomhed i retning mod vækst!
Erhvervshus Midtjyllands tilbud til vækstiværksættere indeholder bl.a. følgende:
-> Individuelle vækstforløb
-> Kapitalcoachforløb
-> Mentorforløb
-> Advisory Board målrettet Startups
-> Vækstgrupper
-> Væksttræningsforløb
-> PLATO-forløb
-> Masterclasses om kapital
-> Præsentation for investorer, Business Angels eller andre kapitalaktører
-> Ledere til Startups
Læs mere på Erhvervshus Midtjyllands hjemmeside her!
Baggrund
Erhvervshus Midtjylland er et af seks tværkommunale Erhvervshuse som blev etableret i forbindelse med vedtagelse af Lov om erhvervsfremme 2018. Erhvervshus Midtjylland hjælper alle virksomheder i regionen, der har brug for specialiseret hjælp.
Syddjurs Kommune og andre myndigheder
Lovgivningen er i princippet ens i hele landet – også dermed adskiller Syddjurs sig ikke fra resten af DK. Men der er altså nogle forskelle, når det kommer til parkering, affaldsregulativer, bevillinger, byggesagsbehandlinger og meget mere.
Hvis du har nogle spørgsmål eller er i tvivl om noget, kan du altid henvende dig ved Erhvervskontakten i Syddjurs Kommune.
Du tæffer dem på kommunekontoret Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft, tlf 21 35 36 57 eller mail bokr@syddjurs.dk. Se hjemmesiden her!
Hvis ikke de kan besvare dine spørgsmål, kan de helt sikkert henvise dig til den rigtige forvaltning i kommunen.
Virksomhed drevet fra egen bolig
Mange iværksættere vil gerne starte ude med at drive virksomhed fra hjemmet. Dette kan lade sig gøre, hvis du driver en liberal virksomhed. De liberale erhverv er kontorvirksomheder som advokat og revisor samt frisørvirksomheder. Der er dog også andre forudsætninger for, at du må drive virksomhed fra hjemmet:
- Du skal selv bo i boligen, som du driver virksomhed fra
- Du må ikke have ansatte i din virksomhed
- Virksomheden må ikke være til gene for området
- Parkering skal foregå på egen grund
Der kan ligge nogle lokalplaner, der kan afgøre, om man må blande privat og erhverv i området. Tag lige et kig på disse også!
Ekstra tip: Tag en snak med Syddjurs Kommune om deres forståelse af de liberale erhverv. Det ville være irriterende at komme i klemme på grund af forskellige forståelser. Det er nemlig set før, at virksomheder er kommet i klemme og tvangsflyttet eller lukket netop på grund af forskellige forståelser.
Bor du til leje skal du have tilladelse fra din udlejer. Hvis du bor til leje i et boligselskab, må du som udgangspunkt ikke drive erhverv fra hjemmet.
Virksomhed i lejede lokaler
Hvis du vil leje eller købe erhvervslokaler, skal du i nogle tilfælde søge om byggetilladelse – også selv om det ikke skal bygge. Du synes måske, det lyder lidt underligt. Men det er faktisk sådan, at hvis man ændrer aktiviteterne i erhvervslokaler, skal man have byggetilladelse. Det vil altså sige, hvis man for eksempel laver cafélokaler om til butikslokaler, skal man have byggetilladelse. Du søger om byggetilladelse ved Byg og Miljø.
Du kan se hvilke erhvervslokaler, der er til salg og leje i Syddjurs Kommune her!
Vil du bygge egne lokaler?
Ønsker du at købe erhvervsgrund og bygge nye lokaler, skal du altid søge om byggetilladelse. Du må ikke bygge uden at have byggetilladelsen i hus. Du søger om byggetilladelse hos Byg og Miljø.
Vær opmærksom på, at der er lokal- og kommuneplaner, der kan have betydning for dit byggeprojekt.
Vi anbefaler, at du tager imod Syddjurs Kommunes tilbud om forhåndsdialog. Med en forhåndsdialog kan du tidligt i processen få afklaret de juridiske rammer for dit byggeprojekt – eksempelvis lokal- og kommuneplaner. Det kan også være en fordel at gennemgå omfanget af de nødvendige ansøgningsmateriale, så du kan få helt styr på din ansøgning, inden du sender den afsted. Der pålægges nemlig et byggesagsgebyr i forbindelse med behandlingen af din byggesagsansøgning. Gebyret beregnes på timebasis.
Du kan se hvilke erhvervsgrunde, der er til salg i Syddjurs Kommune her!
{{nyhed2}}
Alkoholbevilling på Syddjurs
Alle virksomheder, der serverer vin, øl og spiritus, skal have en alkoholbevilling. Virksomheder må ikke servere alkohol uden at have en alkoholbevilling. Du skal være fyldt 21 år for at søge om alkoholbevilling, men hvis du har en uddannelse indenfor hotel- eller restaurationsbranchen, skal du kun være fyldt 18 år. Der er dog flere bestemmelser for, om du kan søge alkoholbevilling eller ej.
Du søger om alkoholbevilling ved Østjyllands Politi. Du finder mere information om reglerne og ansøgningsblanketten her!
Hvis du skal afholde enkeltstående arrangementer, hvor der serveres alkohol, skal du have tilladelse fra Østjyllands Politi.
Serveringsvirksomhed
Hvis du vil starte serveringsvirksomhed, kan det være en god idé at læse restaurationsplanen for Syddjurs Kommune. Her kan du blandt andet læse mere om alkoholbevilling og åbningstider.
Den almindelige åbningstid for restaurationer i Syddjurs Kommune er til kl. 02.00. Det er muligt at søge om udvidet åbningstider til kl. 03.00 for almindelige restaurationer og til kl. 05.00 for restaurationer og diskoteker.
Offentlige udbud
Måske kan du blive leverandør til kommunen? Syddjurs Spildevand A/S og Forsyningsselskaberne i 5 andre kommuner ejer i fællesskab serviceselskabet Shared A/S. Deres udbudsplaner kan du se på linket her!
.
Arrangementer og events for iværksættere i Syddjurs Kommune
Er du elev eller studerende i Syddjurs Kommune?
Bemærk! Siderne til elever og studerende i Syddjurs Kommune, er under opdatering, så alt er ikke med endnu.
{{nyhed1}}
Er du elev i Folkeskole eller Friskole?
Som elev i Folkeskolen er der faktik muligheder for at fordybe dig i iværksætteri og innovation, men du skal nok lige selv prikke din lærer på skulderen og henvise til mulighederne. Men det er sjovt og spændende og iøvrigt lærerigt, så giv det et forsøg. Måske får du “ja”…
Det samme gælder i øvrigt også for elever, der går i Friskole eller på privatskole. Tilbudene er de samme.
Edision Opfinderkonkurrence (Fonden for Entreprenørskab)
Hvis du er elev i en folkeskole eller friskole i Syddjurs Kommune, kan din klasse overveje at deltage i Opfinderkonkurrencen Edison. Edison er en landsdækkende opfinder-konkurrence, hvor elever i 6. og 7. klasse er målgruppen.
Det kan helt sikkert anbefales, at I overvejer at deltage på jeres skole.
Nogle voksne tvivler på at 6. og 7. klasses elever kan “opfinde” noget eller få nytænkende idéer. Men det kan de faktisk. Det er ganske vist ikke mange nye patenter, som resultat af konkurrencerne rundt i landet. Men pyt med patenterne!
Konkurrencen fører til glade og videbegærlige elever. Og eleverne udfordrer ofte traditionel tankegang på en ny og ofte et kreativ måde. Det vigtigste er ikke “opfindelsen”, men forløbet, tankegangen og samarbejdet i gruppen er det, der virkelgt tæller.
Se mere om EDISON Opfinderkonkurrence her!
Company Programme (Fonden for Entreprenørskab)
I Company Programme deltager hvert år mere end 4.000 elever på danske ungdomsuddannelser.
Der er tale om et program, der udfordrer og styrker elevernes kompetencer til at tænke nyt og løse problemer. Forløbet træner eleverne i at udvikle gode ideer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.
Undervejs i forløbet har elevholdene mulighed for at deltage i regionale og nationale konkurrencer, hvor de præsenterer deres idéer overfor lokale erhvervsfolk, som optræder som dommere. Det er helt sikkert med til at løfte niveauet, at man får erhvervslivet på banen på denne måde.
Programmet giver elverne nogle nye færdigheder, gør dem handlekraftige og gør dem i stand til at se muligheder og uudnyttede potentialer. Programmet sætter fagligheden og kreativiteten i spil og booster elevernes omverdensforståelse og troen på, at de kan selv. Kompetencer, der fremadrettet er med til at skabe succesfulde iværksættere og attraktive medarbejdere.
Læs mere om Company Programme på fonden for Entreprenørskabs hjemmeside her!
{{fonden_for_entreprenoerskab}}
Fonden har en Midtjysk afdeling, som du kan se kontaktinfo på her:
Regionsleder i Midtjylland, Susanne Sørensen
Tlf.: 23 37 07 74, mail susannesoerensen@ffe-ye.dk
Kapital til start og vækst i Syddjurs Kommune
Langt de fleste almindelige iværksættere får deres finansiering på plads via en kassekredit og et etableringslån i en bank eller en sparekasse. Men for nogle kan det give menig at søge lidt bredere.
Fx er Vækstfonden en mulighed for nogle, også hvis du bliver mødt med krav om kaution i banken…
Se i øvrigt vores Mini Finansierings Guide for Iværksættere her! (åbnes på ny side)
Nedenfor har vi oplistet nogle af dine muligheder som iværksætteri Syddjurs Kommune. Siden er ikke komplet endnu, så tjek igen senere.
——————–
LAG-midler: (Landistrikstmidler)
LAG er en forkortelse af Lokal Aktions Gruppe. Gruppen har fået tildelt nogle EU- og statslige midler, hvorved man har mulighed for at yde tilskud til forskellige projekter. Det er som iværksætter i Danmark meget sjældent man kan opnå direkte tilskud til virksomhedsprojektet, men det kan via LAG lade sig gøre i Syddjurs Kommune via LAG Djursland.
LAG Djursland er et samarbejde mellem Syddjurs og Norddjurs Kommuner.
Hvad kan der søges tilskud til?
Der kan søges støtte til udgifter, der er nødvendige for at gennemføre et projekt. Det kan fx være materialer og inventar, udgifter til håndværkere eller til projektansættelser.
Tilskuddets størrelse
Tilskuddet fra LAG Djursland kan højest være på 50% af det samlede projektbudget og højest 40% for fødevarevirksomheder. Du skal minimum søge om et tilskud på 50.000 kr. så dit budget skal altså mindst være på 100.000 kr.
Læs mere på hjemmesiden her!
Eller kontakt koordinator Helle Breindahl
Tlf. 20 55 33 05 eller mail koordinator@lag-djursland.dk
Koordinatoren træffes mandag og onsdag på Lundsbergsvej 2 i Ebeltoft, og tirsdag og torsdag på Kirkestien 1 i Allingåbro.
{{nyhed3}}
SMV digital
SMV digital er en tilskudsordning til selv meget små og nye virksomheder. Du kan få tilskud til at bruge en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at udvikle din virksomhed digitalt. Der er 2 typer puljer en på 25.000 kr. og en på 100.000 kr. For at få de 25.000 kr. skal du ha’ CVR og være i drift med mindst 2 ansatte. Her er der krav om, at du udover at bruge tilskud til rådgivningen også deltager i mindst 3 workshops. Søger du de 100.000 kr. er der krav om du mindst har 2. mio. kr. i omsætning.
Begge tilskud skal medfinansieres enten med kontanter eller ved at du registrerer dit timeforbrug på ordningen.
Kontakt ErhvervsService Syddjurs eller Erhvervshus Midtjylland for at høre nærmere.
{{nyhed4}}
Kontaktinfo for EIFO i Midtjylland
Randers, Tronholmen 3, 3. , 8960 Randers SØ
Tlf. 35 29 86 00, mail kontakt@eifo.dk
EIFO’s hjemmeside kan du findeher!
Investorkapital fra en Business Angel
[link](https://danban.org/ansoeg-om-funding/)
Har du et projekt med stort potentiale og måske tilsvarende risiko, som kræver mange penge for at blive realiseret? Så kan det være meget svært at finansiere det på traditionel vis via banken.
Der for kan en investor, som man ofte kalder en Business Angel, måske være løsningen.
Der er findes et netværk af Business Angels i Danmark. Danish Business Angels, som ofte kaldes DANban i daglig tale, er et netværk af 200 investorer. Det fungerer på den måde, at man efter en indledende proces med sekretariatet, får mulighed for at præsentere sin iværksættercase på et af de månedlige arrangementer i hhv. Aarhus og København.
Det skal naturligvis forberedes en del, men det kan du få hjælp til. Og på hjemmesiden er en meget grundig vejledning, så du bliver ikke bare kastet for ”løverne” uden forberedelse. Der investeres typisk mellem 500.000 kr. og 5. mio. kr. ofte som en pulje med flere investorer samlet.
Se mere om DANban på linket her: https://danban.org/ansoeg-om-funding/
Innovationsfonden
Innovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Men de kan også støtte perspektivrige iværksætteridéer, og det er ikke alle idéer, der behøver at være fantastike nyopfindelser, der lægger verdensmarkedet ned.
Så tjek det. Måske kan din nye virksomhed komme med i puljen.
Innovationsfonden har mange tilbud men de mest oplagte for iværksættere er programmet Innobooster, som du kan læse om på linket her!
Innovationsfonden har kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Nedenfor kan du se en video om Innobooster, så bliv klogere på både vilkår, regler og selve ansøgningsprocessen hos Innovationsfonden:
Sociale medier, gode links mv. Syddjurs Kommune
Syddjurs Kommune:
Hjemmeside: https://www.syddjurs.dk/link
Facebook: https://www.facebook.com/syddjurskommune
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/syddjurs-kommune/
Twitter: https://twitter.com/SyddjursKom
Video side om kommunen: http://video.syddjurs.dk/
Erhvervshus Midtjylland
Hjemmeside: https://erhvervshusmidtjylland.dk
Facebook: https://www.facebook.com/erhvervshusmidtjylland/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/erhvervshusmidtjylland
Erhvervsservice Syddjurs
Hjemmeside: https://www.essyddjurs.dk/
Startinfo.dk’s IværksætterGuide
IværksætterGuide FØR start
BizzUp Magasinet:
Hjemmeside: https://www.bizzup.dk/
Facebook: https://www.facebook.com/BizzUpDK/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/bizz-up/
Instagram: https://www.instagram.com/bizzupdk/
